Klimavenlig kost kræver mindre arealer, gåsegribben får comeback, og beton-batterier kan lagre strøm
En af Europas store rovfugle er ved at etablere sig i Bulgarien efter 50 års fravær. Det - og meget mere - kan du blive klogere på i ugens nyhedsopsamling.
graagrib_tilbage

Efter en massiv bevaringsindsats er bestanden gåsegribbe på vej op i den østlige del af balkanbjergene. Foto: Shutterstock 

Efter en massiv bevaringsindsats er bestanden gåsegribbe på vej op i den østlige del af balkanbjergene. Foto: Shutterstock 

Vi starter ugens nyhedsopsamling på Aarhus Universitet, hvor en række forskere har regnet sig frem til, at det kræver et betydeligt mindre areal at brødføde en person, der spiser efter de nye kostråd, end en person, som indtager en gennemsnitlig dansk kost.

De syv kostråd
  • Spis planterigt, varieret og ikke for meget
  • Spis flere grøntsager og frugter
  • Spis mindre kød - vælg bælgfrugter og fisk
  • Spis mad med fuldkorn
  • Vælg planteolier og magre mejeriprodukter
  • Spis mindre af det søde, salte og fede
  • Sluk tørsten i vand

    Kilde: Fødevarestyrelsen

Det viser en undersøgelse, der er omtalt af Aarhus Universitet.

»Helt generelt er klimaaftrykket per kilo fødevare større for animalske fødevarer end for vegetabilske fødevarer,« siger Lisbeth Mogensen, der er lektor på Institut for Agroøkologi og én af forskerne bag undersøgelsen.

Det skyldes, at udledningen per kilo produkt stiger, når korn for eksempel først skal omsættes af dyrene, i modsætning til når produktet forbruges direkte af mennesker, forklarer forskeren. 

»En mere klimavenlig kost består derfor af en højere andel af vegetabilske og færre animalske fødevarer.«   

Forskernes beregninger indikerer, at arealforbruget per person per dag kan reduceres med omtrent 39 procent, hvis vi omstiller til en kost, der beror på de nye kostråd om at skære ned på det røde kød samt spise mere fuldkorn og grønt. 

Det er dog et tal, der er behæftet med visse usikkerhed, skriver Aarhus Universitet. 

Undersøgelsen er blevet udarbejdet på foranledning af Landbrugsstyrelsen og er et led i besvarelsen af et spørgsmål i Miljø- og Fødevareudvalget (MOF), og du kan læse mere om  udgangspunktetet for beregningerne her.

Rovfugl bygger atter rede i Bulgarien

Vi flyver videre til en god nyhed fra Bulgarien. 

Efter 50 års fravær er bestanden af den store rovfugl gåsegribben nemlig på vej op i den østlige del af balkanbjergene. Det sker, efter flere organisationer har lagt en massiv indsats i at genetablere bestanden i området.

Det er mediet Gizmodo, der beskriver, hvordan 25 ynglende par så småt er i gang med etablere sig, hvilket der allerede er kommet over 30 fugleunger ud af.  

Projektet har været på vingerne i 11 år, og resultaterne er udgivet i tidsskriftet Biodiversity Data Journal.

gaasegrib_optimized

En af de store rovfugle i Europa, gåsegribben, ser atter ud til at have etableret sig i Bulgarien. Foto: Shutterstock

Forskere vil lave betonbatterier

Stort tema i gang


I en konstruktiv serie undersøger Videnskab.dk, hvordan mennesket kan redde verden, og hvordan vi hver især kan gøre en forskel hjemme fra sofaen.

Som en del af serien giver forskere gode råd, baseret på deres egen forskning.

Du kan få og give gode råd i vores Facebook-gruppe Red Verden.

Forestil dig en fremtid, hvor store betonbyggerier kan forvandles til batterier, som kan lagre strøm fra vedvarende energikilder som sol- og vindenergi. 

Den tanke er måske ikke så fjern endda. I Ingeniøren kan man nemlig læse, hvordan en række forskere arbejder på omdanne betonblokke til store batterier.

Ved at tilsætte mængder af korte kulfibre lykkedes det forskerne at øge materialets elektriske ledningsevne og bøjningsstyrke i laboratoriet.

Til trods for de lovende resultater er der stadig et godt stykke vej, før vi kan lagre strøm i store beton-batterier i helt stor skala, skriver Ingeniøren. Men det er et skridt på vejen. 

Resultaterne er udgivet i tidsskriftet Buildings.

rechargeableconcretebatteries_750x340px_eng

Forskerne arbejder på at skabe store cement-batterier, som kan lagre noget af den strøm, der bliver produceret fra for eksempel sol- og vindenergi. (Foto: Chalmers University of Technology/ Yen Strandqvist)

Red Verden med Videnskab.dk

I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.

Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?

Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om blandt andet det mikroskopfoto, som du kan se herunder.


Annonce: