Kirurger syr mands penis tilbage på kroppen, næsten et døgn efter han skar den af
mand penis afskåret kirurgi transplantere sætte fast på kroppen igen

Patienten var en 34-årig skizofren mand, der under en psykotisk episode havde forsøgt at tage sit eget liv. (Foto: Shutterstock)

Patienten var en 34-årig skizofren mand, der under en psykotisk episode havde forsøgt at tage sit eget liv. (Foto: Shutterstock)

Kilde: 
02 juli 2020

Det er lykkedes for britiske kirurger at genetablere kontakten mellem en mands penis og hans krop, næsten et døgn efter hans skar den af.

Det skriver ScienceAlert.

Den genetablerede penis havde ifølge ScienceAlert efter seks uger både fået følelsen tilbage og var i stand til opnå en fuld erektion. Dermed er de 23 timer, mandens penis ikke fik tilført blod fra kroppen, den længste periode, det hidtil har kunnet lade sig gøre at vente med en operation, uden at penis var udsat for varig skade.

Og det kan love rigtig godt for fremtidige, uheldige tilfælde, hvor penis og krop adskilles, skriver ScienceAlert.

»Denne case bør opmuntre kirurger til at forsøge at genetablere kontakten til penis, selv efter længerevarende blodtab, fordi det er muligt at have succes med det,« skriver kirugerne fra University Hospital Birmingham i casestudiet.

Studiet om manden er udgivet i det videnskabelige tidsskrift BMJ Case Reports.

Patienten var en 34-årig skizofren mand, der under en psykotisk episode havde forsøgt at tage sit eget liv, skriver ScienceAlert.

15 timer efter hændelsen blev manden fundet og kørt på hospitalet.

De store blodårer, der løber langs toppen af penissen, virkede stadig. Ved hjælp af lignende vener fra armen blev det muligt at genetablere forbindelsen mellem penis-blodårerne.

»Blodtilførslen blev genetableret i løbet af otte timer efter ankomsten til hospitalet på grund af patientens øvrige skader. Dermed nåede tiden uden blodtilførsel op på 23 timer,« står der i rapporten.

Der er sket meget med penis-kirurgi i årenes løb.

Tidligere har kirurger, der skulle operere en penis tilbage på kroppen, kun haft fokus på de større strukturer.

I dag ved man, at det er vigtigt at sørge for, at de enkelte vener og nerver genetableres, hvis patient skal gøre sig håb om at opnå erektion i fremtiden.

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.