I årevis havde hun døjet med en svær depression.

I årevis havde hun forgæves taget antidepressiver.

I årevis havde hun måttet nøjes med at holde sin lidelse nede med elektrochok.

Men en gråvejrsdag i efteråret 2001 skete der noget under en elektrochokbehandling, der gav hende håb for fremtiden. 

Lægerne satte en elektrode på tindingen, bedøvede hende og gav hende stød. De prøvede igen og igen, men måtte til sidst give op, da den elektriske strøm ikke udløste de nødvendige kramper. Stor var deres overraskelse, da patienten vågnede op af sin bedøvelse og udbrød, at hun følte sig rask.

Episoden var en øjenåbner for lægerne, for den eneste sandsynlige forklaring var, at helbredelsen var fremprovokeret af bedøvelsesmidlet ketamin.

Lægerne havde egentlig brugt dette bedøvelsesmiddel, fordi man havde en idé om, at det beskyttede hukommelsen mod at blive skadet af behandlingen. Men de kom pludselig i tanke om, at de tidligere havde hørt om forsøg, der havde antydet, at stoffet også havde en antidepressiv effekt.

På jagt efter nye behandlingsmetoder

Rygtet om den depressive kvindes øjeblikkelige helbredelse gjorde mange forskergrupper nysgerrige. Psykiatere, neurologer og psykologer fra nogle af verdens fremmeste forskningsinstitutioner kastede sig ud i eksperimenter, der kunne afgøre, om det virkelig var rigtigt, at ketamin var så effektivt mod den svære lidelse.

I Danmark er der også stor vilje til at udforske, hvad medikamentet kan, ikke mindst på Center for Psykiatrisk Forskning på Aarhus Universitet, hvor man målrettet kæmper for at finde alternativer til de gængse antidepressive midler.

For at være så godt som muligt klædt på til at kunne udforske ketamins antidepressive effekter, har centrets forskere nu skabt sig et overblik over, hvad forskningen hidtil har fundet ud af.

Ketamin virker hurtigt og effektivt

Forskerne har gennemgået hele den videnskabelige litteratur på området og fundet frem til de bedste eksperimentelle forsøg med ketaminbehandling, hvis resultater de nu opsummerer og redegør for i en overbliksartikel i Ugeskrift for Læger.

»De studier, vi har gennemgået, tyder på, at ketamin kan bruges mod svær depression. Hvor de gængse præparater først viser en effekt efter dage eller uger, har ketamin en stærk og meget hurtig antidepressiv effekt, der kan dæmpe akut selvmordstrang og forpinthed inden for minutter,« siger professor Poul Videbech fra Center for Psykiatrisk Forskning på Aarhus Universitet.

»Behandling med ketamin kan tilsyneladende hjælpe mange af de patienter, der ikke oplever nogen effekt med antidepressiver.«

Alvorligt syge patienter blev sygdomsfri

Forskerne fandt data til deres undersøgelse ved at gå på jagt i databasen PubMed, der rummer samtlige studier, hvis data er publiceret i et videnskabeligt tidsskrift.

I ét af de studier fik en gruppe svært depressive patienter ketamin-tabletter med tre dages mellemrum, hvilket gjorde otte ud af ni forsøgsdeltagere symptomfri – patienterne scorede så lavt på forskernes depressionsskalaer, at de blev vurderet til, at de ikke længere kunne siges at være depressive.

I et andet studie fik 18 svært depressive patienter ketamindrop gennem 40 minutter. Hvor samtlige patienter tidligere havde taget antidepressiver i ugevis uden at få det bedre, reagerede de næsten prompte på ketamin.

Placebo havde ingen effekt

Effekten satte ind efter halvanden time og varede for alle patienter ved i syv dage - 35 procent af disse forsøgsdeltagerne havde endda en effekt af behandlingen gennem længere tid. Ingen af de patienter, der fik snydemedicin i stedet for ketamin, oplevede nogen bedring.

Om det er bedst at tage ketamin oralt eller intravenøst, har den aarhusianske forskergruppe svært ved at afgøre, da der endnu ikke er nogen forskere, der har undersøgt det. Men én ting er sikkert.

Uanset hvordan man får det ind i kroppen, virker det. Effekten varer typisk ved et sted mellem 7 og 10 dage.

Ketamin beskytter mod celledød

Opdagelsen af, at ketamin er så effektivt et middel mod depression varsler et paradigmeskift inden for feltet.

På det biologiske plan virker stoffet nemlig på en grundlæggende anderledes måde end de gængse antidepressiver.

Hvor antidepressive midler som f.eks. citalopram først og fremmest gør mere serotonin tilgængeligt for cellerne, hæmmer ketamin cellernes evne til at lade sig påvirke af signalstoffet glutamat, der styrer nogle helt andre mekanismer i hjernen.

»De gængse antidepressiver har kun en effekt på nogle depressive patienter og har først en effekt efter længere tids behandling. Ketamin ser derimod ud til at have en effekt på de fleste og virker stort set med det samme. Det tyder på, at glutamat spiller en afgørende rolle i udviklingen af en depression, mens serotonins betydning er mere perifer,« pointerer læge og ph.d.-studerende i psykiatri Simon Hjerrild.

Signalstof kan både skade og gavne

Man kender endnu ikke den præcise kobling mellem glutamat og depression. Man har en formodning om, at depression opstår, fordi hjernen opbygger forhøjede koncentrationer af glutamat, måske på baggrund af betændelsesreaktioner såvel som kortisolpåvirkninger af hjernen.

Man ved, at glutamat spiller en afgørende rolle for sundhedstilstanden af hjerneområdet hippocampus, som bl.a. styrer vores hukommelse.

Der er endnu kun tale om eksperimentel behandling i forskningsøjemed. Man kan altså ikke få behandlingen ordineret hos sin læge. Vi er nødt til at lave grundigere klinisk kontrollerede forsøg med ketamin, hvor vi bl.a. ser på, hvordan det går patienterne senere i forløbet. Vi ved intet om, om effekten holder sig udover nogle få uger eller måneder. Bivirkningerne er heller ikke helt uproblematiske, ligesom vi ikke kan lukke øjnene for, at stoffet kan misbruges som narkotikum.

Så længe hjernen har sin produktion af glutamat under kontrol, sørger stoffet for at holde hjerneområdet sundt ved at genopbygge beskadigede nerveceller og styrke deres indbyrdes kommunikation.

Begynder hjernen at ophobe for meget glutamat, har signalstoffet imidlertid den modsatte effekt. I hvert fald er hjernens nydannelse af celler nedsat i sådan en grad, at den naturlige celledød i hjernen er større end dannelsen af nye nerveceller.

Ketamin virker sandsynligvis på depression, fordi det beskytter nervecellerne i hjernen. Lægemidlet ændrer den måde, glutamat påvirker hjernen på, så det levende væv ikke svinder ind. 

»At glutamat ser ud til at være helt central i depressionens neurobiologi er lidt et paradigmeskift, da denne oversete neurotransmitter pludselig viser sig at have en afgørende betydning i forhold til udviklingen af depression,« pointerer Simon Hjerrild.

Ønskes: Ketamin uden bivirkninger

Indtil videre har behandling med ketamin foregået på eksperimentel basis, men det vil snart ændre sig. Læge Rasmus Hjuler Petersen, der er medforfatter på artiklen, er lige nu ved at planlægge et studie, der skal bringe os nærmere brugen af ketamin til rigtige patienter i den virkelige verden. 

En af de udfordringer, forskerne vil forsøge at takle, er, at ketamin i større doser har mange uheldige bivirkninger. For udover at kunne fremprovokere hallucinationer, sære drømme, uro, kvalme og opkastninger, kan det også give brugeren alvorlige problemer med blæren og gøre ham eller hende afhængig af stoffet.

I sin nuværende form er ketamin måske kun velegnet til at behandle den sværeste depression, hvor alle andre behandlingsmetoder har spillet fallit.

»De koncentrationer af ketamin, der anvendes til depression, er dog meget lavere og giver derfor kun meget beskedne bivirkninger. En del deltagere mærker intet til behandlingen udover den gavnlige effekt,« påpeger Simon Hjerrild.