Kemohjerne: Kemoterapi kan forringe hukommelsen
Kræftpatienter kan få koncentrationsbesvær og forringet hukommelse efter at have fået kemoterapi, viser et nyt dansk studie. Hjerneskanninger tyder på, at de forringede kognitive evner kan skyldes ændringer i hjernens netværk.
kemohjerne testikelkræft kemoterapi hukommelsesbesvær koncentration kognitive problemer hjernens netværk hukommelse huske

Personer, som har fået kemoterapi, kan efterfølgende have problemer med at huske eller koncentrere sig. Det dokumenterer et nyt studie blandt 64 mænd med testikelkræft. (Modelfoto: Shutterstock) 

Dårligere hukommelse, forringet koncentrationsevne og større besvær med at finde de rigtige ord.

Sådan lyder nogle af de kognitive problemer, som et nyt dansk studie kan dokumentere blandt mænd, der har været i kemobehandling for testikelkræft.

På avancerede hjerneskanninger kan forskerne samtidig se, at hjernens netværk fungerer dårligere efter kemoterapien. Disse ændringer i hjernens netværk kan måske rumme nøglen til en forklaring på, hvorfor der kan opstå kognitive problemer i forbindelse med kemoterapi – et fænomen, der populært bliver kaldt for kemohjerne.

»Vores skanninger viser, at kemopatienterne får forringet deres netværk i hjernen markant. Hjernen kan simpelthen ikke sende information rundt ligeså effektivt som før,« siger Ali Amidi, som er førsteforfatter til studiet og postdoc på Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi på Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet.

Kaster lys på et overset problem

Forskerne understreger, at det nye studie ikke er et argument for at undgå kemoterapi – behandlingen redder mange patienters liv. Men det er alligevel et vigtigt resultat, fordi flere og flere patienter i dag overlever kræft og skal tilbage på arbejdsmarkedet og deres sociale liv, påpeger Ali Amidi.

Testikelkræft og kemo
  • Ca. 285 personer får årligt konstateret testikelkræft i Danmark
  • Sygdommen opstår hyppigst hos yngre mænd mellem 25 og 35 år. Det er den mest udbredte kræftform blandt mænd.
  • Med kemoterapi – baseret på stoffet cisplatin – kan man effektivt behandle næsten alle tilfælde af testikelkræft.
  • Cisplatin-baseret kemoterapi har dog bivirkninger og senfølger – bl.a. på hjernen, hvor det kan medføre forringelser af hjernens funktioner. 

Kilde: AUH/Kræftens Bekæmpelse/Ali Amidi

»Vores pointe er ikke, at man skal undgå kemoterapi. Men vi kaster lys på et problem, som ofte er blevet negligeret eller overset. Nogle patienter har haft svært ved at få hjælp til kognitive problemer efter kemoterapi. Så vores forskning er med til at sætte fokus på, at problemet er reelt og eksisterer,« siger Ali Amidi.

Forskningsleder og overlæge ved Kræftens Bekæmpelse Christoffer Johansen er enig i, at det er vigtigt at få kastet lys over de problemer, som kan ramme efter kemoterapi.

»Hvis man får en kognitiv dysfunktion handler det om, at man kan have problemer med at huske, udføre opgaver, passe sit arbejde eller være til stede i en samtale. Det kan være et stort problem for den enkelte, hvis det ikke spiller lige så godt, som før man fik kemo,« siger Christoffer Johansen, som ikke har været en del af det nye studie, men mener, at studiet er »stærkt og veludført.«

Uvist, hvorfor kemohjerne opstår

En række studier – hovedsageligt på patienter med brystkræft – har i de senere år dokumenteret, at kræftpatienter kan opleve hukommelsesbesvær og andre kognitive problemer efter at være blevet behandlet med kemoterapi.

Men det er fortsat uvist, hvor udbredt problemet er, og hvorfor det opstår, påpeger Christoffer Johansen.

»I øjeblikket er den store diskussion, hvorvidt det er selve kemien i kemo, som er skyld i, at man får kemohjerne. Der er studier, som viser, at alene beskeden om, at man skal have kemo, kan give en kognitiv dysfunktion. Så det kunne betyde, at det ikke kemoen i sig selv, men den stress, som den forårsager, der kan være årsag til problemet.«

»Vi ved simpelthen ikke endnu, hvordan det hænger sammen,« siger Christoffer Johansen, som forsker i senfølger efter kræft.

Dyrestudier: Kemo kan nå op til hjernen

Tidligere lød et af argumenterne imod, at kemoterapi i sig selv skulle kunne føre til kognitive problemer, at de kemiske stoffer i kemo ikke kunne nå op til hjernen.

testikelkræft kemoterapi hukommelse hjerne koncentration huske

Ca. 285 personer får årligt konstateret testikelkræft i Danmark. Ved behandlingen får man fjernet den syge testikel, og herudover skal en del af mændene også have kemoterapi. (Foto: Shutterstock)

Argumentet lød, at kemo-molekylerne simpelthen var for store til at ryge med blodet igennem den såkaldte blod-hjerne-barriere, som kan blokere for adgangen til hjernen, forklarer Ali Amidi.

»Men i de senere år er der blevet lavet nye undersøgelser på mus og rotter, hvor man kan se, at selvom molekylerne i kemoen er store, kan de alligevel finde vej op til hjernen på forskellige måder.«

»Det viser, at man skal tage problemet seriøst. Det er efter alt at dømme ikke bare stress. Selvfølgelig kan stress også føre til ændringer i hjernen, men det ser ud til, at kemoen i sig selv har en effekt,« siger Ali Amidi.

Testikelkræft rammer typisk mænd midt i 30’erne. Den gode nyhed er, at de fleste i dag overlever og kommer tilbage til deres arbejde og sociale liv. Men det betyder også, at det i høj grad er blevet væsentligt at vide, hvordan deres kognitive evner bliver påvirket af kemoen.

Ali Amidi

Sådan gjorde forskerne

I det nye studie medvirkede 64 danske mænd – de fleste i 30’erne. Mændene blev alle hvervet til studiet kort tid efter, at de havde fået stillet diagnosen testikelkræft. Ved behandling for testikelkræft fjerner man den syge testikel med en operation, og herudover skal nogle mænd også have kemoterapi for at få udryddet alle kræftceller.

neurologisk hjerne test kemohjerne kræft

De 64 mænd i forsøget fik testet deres kognitive evner både efter operationen for testikelkræft og igen seks måneder senere. I perioden imellem havde 22 af dem også fået kemoterapi. (Foto: Shutterstock)

»Alle bliver opereret, og herudover plejer det at være nødvendigt med kemoterapi hos omkring en tredjedel af patienterne. Det betød, at vi havde mulighed for at teste, om der var forskel på, om patienterne fik kemoterapi eller ej,« forklarer Ali Amidi.

Alle 64 mænd i undersøgelsen blev hjerneskannet og fik testet deres kognitive evner ved studiets start – det vil sige umiddelbart efter deres operation for testikelkræft.

»Ved den kognitive test fik de igennem halvanden time testet deres hukommelsesevne, koncentration og en masse andre parametre. Vi brugte standardiserede neuropsykologiske test,« forklarer Ali Amidi.

Ved hjerneskanningen skulle patienterne ligge helt stille i en time, mens Ali Amidi og hans kolleger lavede særlige MR-skanninger, som kunne kortlægge, hvordan netværket i deres hjerne fungerede.

Studiet viste ændringer

I tiden efter fik 22 patienter kemobehandling, mens resten af deltagerne var færdigbehandlede efter operationen. Seks måneder senere blev alle 64 mænd igen udsat for de samme kognitive tests og hjerneskanninger. Her kunne forskerne tydeligt se forskel på de to grupper af testikelkræftpatienter, forklarer Ali Amidi:

  • De 22 mænd, som havde fået kemoterapi, præsterede generelt dårligere på de kognitive test i forhold til de 42 mænd som ikke havde fået kemoterapi, men udelukkende var blevet opereret for testikelkræft.
  • Hos mændene, som havde fået kemoterapi, kunne forskerne se tydelige ændringer på hjerneskanningerne i forhold til resultatet ved studiets start – deres netværk i hjernen fungerede ikke ligeså effektivt. De samme ændringer sås ikke hos gruppen af mænd, som ikke havde fået kemo, fortæller Ali Amidi.

Kemoterapien, som blev givet i studiet, var baseret på stoffet cisplatin, hvilket ifølge Ali Amidi er en almindelig type kemobehandling for testikelkræft.

Understøtter tidligere forskning

Den amerikanske forsker Brenna C. McDonald, som forsker inden for samme felt, påpeger, at studier af andre typer af kemo også har påvist lignende ændringer af hjernens netværk, primært i studier på brystkræftpatienter.

kemohjerne kemoterapi huske koncentration testikelkræft kræft

Kemohjerne betyder ikke, at du bliver dement. Men du har måske sværere ved at huske ting, du før kunne huske eller finde de rigtige ord. Det er uvist, hvor længe problemerne varer ved. (Foto: Shutterstock)

»Det danske studie understøtter tidligere arbejde på andre kræfttyper, som tyder på, at kemoterapi kan føre til en reduceret effektivitet i hjernens neurale netværk, hvilket kan resultere i dårligere kognitiv funktion,« lyder det i en e-mail til Videnskab.dk fra Brenna C. McDonald, som er lektor ved Center for Neuroimaging på Indiana University School of Medicine i USA.

Hun hæfter sig også ved, at det danske studie tyder på, at mænd, som havde svagere kognitive evner inden kræftbehandlingen, så ud til at være mere tilbøjelige til at få ændret deres kognitive evner ved kemoterapi.

Selvom Brenna C. McDonald mener, at det danske studie er grundigt og veludført, har undersøgelsen dog sine begrænsninger, påpeger forskeren.

»Ligesom med al anden forskning, var der visse begrænsninger i studiet, men disse minder om begrænsningerne i lignende arbejde. For eksempel er antallet af patienter i studiet relativt lille, hvilket kan påvirke, hvor sikre studiets resultater er, men som sagt er studiets resultater i overensstemmelse med andre tidligere studier,« lyder det fra Brenna C. McDonald, som også har skrevet en såkaldt editorial – en redaktionel kommentar – om det danske studie i det videnskabelige tidsskrift Journal of The National Cancer Institute.

Kemohjerne: 'Man bliver ikke dement'

Selvom det måske kan lyde voldsomt at få 'kemohjerne', understreger Ali Amidi, at der er tale om relativt små ændringer af de kognitive funktioner.

»Det er ikke sådan, at folk bliver demente, men man husker måske bare lidt dårligere end før. Men hvis du har et arbejde, hvor du er meget på og skal koncentrere dig, betyder det ikke desto mindre rigtig meget, hvis du pludselig ikke kan huske eller koncentrere dig lige så meget, som du er vant til,« siger Ali Amidi.

Han understreger, at det endnu er uvist, hvor længe efter kemobehandlingen at 'kemohjernen' varer ved hos testikelkræftpatienterne. Tidligere undersøgelser af patienter med brystkræft kan give et hint, men det kan ikke nødvendigvis overføres til testikelkræftpatienter, fordi kemoterapien er baseret på andre stoffer, forklarer Ali Amidi.

»I vores studie ser vi kun på patienterne over en relativt kort periode på seks måneder. Det store spørgsmål er, om de ændringer, vi ser, er vedvarende. Nogle studier tyder på, at mange brystkræftpatienter kommer tilbage til deres oprindelige niveau efter et år eller to. Men der er også enkelte studier for brystkræft, hvor de, der har fået kemoterapi, stadig klarer sig dårligere kognitivt efter 20 år,« slutter Ali Amidi.

Ugens Podcast

Lyt til vores ugentlige podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.