Kan vi bruge vineksperternes råd til noget?
Vineksperter ser ud til at have en mere følsom smagssans end os almindelige mennesker. Så hvor nyttige er vinkendernes anbefalinger så?

Vi kan ikke altid stole på vinekspertens anbefalinger, men det er ikke fordi han eller hun lyver – det er sikkert bare fordi vedkommende har en bedre smagssans end vi har. (Foto: Colourbox)

Vi kan ikke altid stole på vinekspertens anbefalinger, men det er ikke fordi han eller hun lyver – det er sikkert bare fordi vedkommende har en bedre smagssans end vi har. (Foto: Colourbox)

Tjaa... Mm... Et hint af krudt og læder. Undertone af jord. Lang eftersmag af tobak.

I bare en lille slurk af rødvin kan en ægte vinkender tilsyneladende finde et helt billede fra det vilde vesten. Eller halvdelen af din bedstemors have.

Og eksperternes beskrivelser havner fortsat hos os almindelige vindrikkere gennem beskrivelserne på hylder og flasker. For ikke at tale om de ugentlige anmeldelser af fristens flasker med smag af svesker og chokolade eller grapefrugt og græs.

Spørgsmålet er imidlertid: Kan vi også fornemme krudtrøgen, når vi trækker proppen ud af en Château de Butchcassidy?

Vinkendere har mere følsomme sanser

Næppe, konkluderer John Hayes fra Penn State University og hans kollega Gary Pickering, efter en undersøgelse af smagssansen hos både vineksperter og almindelige vindrikkere.

Den viste, at de professionelle vinkendere var mere følsomme over for smag end vinforbrugerne.

Sandsynligvis kan eksperterne fornemme smage, som er for svage til, at vi almindelige mennesker opfatter dem.

»Det, vi fandt, er at ekspertens grundlæggende smagsevne er anderledes. Og hvis en eksperts evne til at smage er forskellig fra resten af os, skal vi så lytte til deres anbefalinger?« spørger John Hayes i en pressemeddelelse fra universitetet.

Supersmager med supersans

Forskerne brugte det lugtfrie stof propylthiouracil (PROP) for at teste smagskraften hos 111 professionelle vinsmagere og 220 forbrugere af drikken.

Dette kemikalie bliver ofte brugt for at undersøge folks evne til at fornemme bitter smag. Mennesker med en skarp smagssans vil opfatte stoffet som ekstremt bittert, mens andre knapt kan fornemme smagen.

Eksperimentet viste, at gruppen af vineksperter meget oftere lagde mærke til substansen, skriver John Hayes og Gary Pickering i en rapport, som nu er publiceret i American Journal of Enology and Viticulture.

Nu vil de fleste vinelskere vel indvende, at oplevelsen af vin er meget mere end graden af bitterhed på tungen. Og det er da også ganske korrekt.

Sætter mål på hele smagen

Vi almindelige vindrikkere må bare indse, at der er nogle smagsnuancer, der er for subtile til, at vi kan opfatte dem. Men det gør vel ikke smagen dårligere for os, når vi sidder til en hyggelig middag? (Foto: Colourbox)

»Mange af nuancerne i vinen kommer fra lugt snarere end ægte smag,« skriver John Hayes i en e-mail til forskning.no.

Alligevel mener han, at et menneskes opfattelse af hele smagen kan måles ved hjælp af følsomheden over for PROP.

»Tidligere arbejder har vist, at det også hænger sammen med forskelle i andre smage, som sødme og den brændende følelse af alkohol, og til og med lugt.«

»Dette peger mod, at PROP-bitterhed giver information om en helhedsopfattelse af smag højere i hjernen, og ikke bare forskelle på overfladen af tungen,« skriver John Hayes i e-mailen.

Vinkendere er biologisk anderledes

Derfor mener han, at eksperternes anbefalinger faktisk kan være baseret på smage, som er for subtile til at den gængse vindrikker er i stand til at opfatte dem.

Og forskerne tror ikke, at forskellen i evner bare skyldes træning.

»Eksperterne ser også ud til at være anderledes på det biologiske plan,« siger John Hayes i pressemeddelelsen, og påpeger at også tidligere forskning antyder en kropslig forklaring på forskellig smagssans.

Han tror, at folk med supersmag ender op som vineksperter, mere end at vinsmagning skærper sanserne.

Så dermed må vi almindelige vindrikkere vel bare trøste os med følgende:

Hvis vi ikke lige akkurat kan fornemme aromaen af krudt og tobak i første slurk, bliver vi i det mindste en smule cowboys sådan nogenlunde midtvejs nede i den anden flaske…

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.