Kan smitsomme virussygdomme overføres til dyr og mennesker via spiselige insekter?
Insekter er udråbt som en af fremtidens fødevarer. De er rige på protein og klimavenlige at producere. Men kan de også være farlige at spise?
insekt_protein_insektprotein_dyrefoder_sygdomme_sygdom_smitsom_sundt_farligt

Insekter er et bæredygtigt proteinalternativ til grise- og svinekød, og det kan blive endnu mere bæredygtigt, hvis vi begynder at fodre insekterne med køkkenaffald. (Foto: Shutterstock)

Insekter er et bæredygtigt proteinalternativ til grise- og svinekød, og det kan blive endnu mere bæredygtigt, hvis vi begynder at fodre insekterne med køkkenaffald. (Foto: Shutterstock)

Måske får tanken om at spise insekter ikke din mave til at knurre og mundvandet til at løbe.

Men meget tyder på, at insekter får en større plads på menuen hos både mennesker og dyr i løbet af de kommende år.

Insekter har nemlig mange fordele: De er rige på protein, billige at producere og langt mere bæredygtige end mange af vores øvrige kilder til protein.

Insekterne anvendes da også i dag som dyrefoder, og de er en vigtig kilde til mad til mennesker i eksempelvis Asien, Afrika og Sydamerika.

Men er det sikkert for os og vores dyr at spise dem? Er der for eksempel en risiko for, at virus kan smitte til dyr og mennesker via insekter?

Netop det er vi i Dansk Veterinær Konsortium ved at undersøge i eksperimentelle studier. I studierne fodrer vi to slags insektlarver – melorme og sort soldaterfluelarver – med et coronavirus fra grise og afrikansk svinepestvirus.

Nedenfor dykker jeg ned i, hvorfor insekter er et bæredygtigt alternativ til de traditionelle kilder til protein, hvordan vi kan øge det bæredygtige aspekt af insektproduktionen yderligere, og hvilke risici det kan indebære for dyr og mennesker.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.  

Insekter er et bæredygtigt alternativ

Der er en øget interesse for at anvende insekter som føde til mennesker og dyr i Europa.

I EU er det fra september 2021 blevet tilladt at anvende protein fra insektproduktion som foderkilde til grise og fjerkræ (se figur), og i Danmark er der i dag flere insektfarme i industriel skala.

Insekter udgør et miljøvenligt og bæredygtigt alternativ til de traditionelle kilder til protein som for eksempel grise-og oksekød.

Hvorfor? Dels fordi de traditionelle proteinkilder har en forholdsvis stor miljøbelastning, dels fordi de kan blive en mangelvare inden for få årtier, da vi på verdensplan bliver flere og flere mennesker.

Insektproduktion har omvendt en forholdsvis lille miljøbelastning og udleder færre drivhusgasser og ammoniak end svine-og oksekød.

Samtidig omdanner insekter effektivt forskellige fodertyper til protein.

insekt_protein_insektprotein_dyrefoder_sygdomme_sygdom_smitsom_sundt_farligt

Tilladt anvendelse af insekter til dyrefoder ifølge EU-lov. Til venstre ses de fodertyper, som man må anvende til insekter, eksempelvis må insekter fodres med restprodukter af vegetabilsk oprindelse, men de må ikke fodres med foder af animalsk oprindelse. I midten ses de mest udbredte insektarter til føde og foder, herunder sort soldaterfluelarver og melorme. Til højre ses de dyrearter, som insekterne, insektprotein med mere må fodres til. (Grafik: IPIFF)

Restprodukter kan øge bæredygtigheden

I EU er der love for, hvad man må og ikke må fodre sine produktionsdyr med.

I lovgivningen anses opdrættede insekter som produktionsdyr på linje med eksempelvis kvæg og grise, og de må ikke fodres med restprodukter af ’animalsk oprindelse’. Det vil sige kød, men også køkken-, mad- og slagteriaffald.

Der er dog et stort ønske om at anvende eksempelvis køkken- og madaffald som foder til insekter. Det kan nemlig gøre insektproduktionen endnu mere bæredygtig, da der, udover som biobrændsel, ikke er meget at bruge køkkenaffald til. 

Spørgsmålet er derfor, om insekter fodret med restprodukter fra dyr er sikkert at spise for os mennesker og vores dyr?

Hvilke risici skal vi være opmærksomme på?

Årsagen til, at køer, grise og insekter ikke må fodres med animalske restprodukter, er, at der kan være forskellige kemiske og mikrobiologiske farer forbundet med det

Både for insekterne, men også for de dyr og mennesker, som skal spise dem. De kemiske risici kan eksempelvis være tungmetaller, lægemidler til dyr og toksiner.

De mikrobiologiske risici inkluderer forskellige virus, bakterier, parasitter, svampe og prioner.

Hvis vi fodrer insekter med det, der allerede er tilladt – eksempelvis vegetabilsk foder – er der ikke en større risiko ved at spise insekter frem for grise.

Men for at kunne give tilladelse til at anvende animalske restprodukter som foder til insekter, må vi kortlægge de farer, der kan være forbundet med det. Herunder risikoen for smitte med virus til dyr og mennesker. 

Disse sygdomme er vi især bange for

Der kan være mange forskellige sygdomsfremkaldende virus og bakterier tilstede i animalske restprodukter. Hvis vi anvender køkken-og madaffald som foder til insekter, er der en bekymring for, at virus og bakterier kan overføres til dyr og mennesker, når vi spiser insekterne.

I forhold til virus er vi bekymrede for de ’zoonotiske’ virussygdomme, altså sygdomme, som kan overføres fra dyr til mennesker.

Det er vigtigt at bemærke, at størstedelen af de virus, som inficerer insekter, ikke er årsag til sygdom hos mennesker og dyr.

Dog er der en bekymring for, at insekterne kan overføre virus passivt til os (uden selv at blive inficerede og syge), hvis de fodres med restprodukter, som indeholder et givent virus.

Coronavirus er et af de zoonotiske virus, som der af åbenlyse årsager er et stort fokus på. Vi undersøger derfor også i vores forsøg, om netop coronavirus overlever længe i insektlarver. Men også andre zoonotiske virus eller potentielt zoonotiske virus er relevante at undersøge. Herunder hepatitis E virus, influenzavirus med flere.

Køer og grise skal også beskyttes

Desuden er vi bekymrede for en række meget alvorlige (ikke-zoonotiske) smitsomme virussygdomme. De kan smitte vores grise og køer til skade for dyrene selv, landbruget og eksporten.

De tre alvorligste sygdomme hos kvæg og svin er: Mund-og-klovesyge, klassisk svinepest og afrikansk svinepest.

Alle tre er virussygdomme, som vi ved smitter effektivt via animalske restprodukter - og virus, som vi ved kan forblive smitsomme længe i disse produkter under gunstige vilkår.

Smitte til danske husdyr med eksempelvis afrikansk svinepestvirus via insekter fodret med virusinficeret madaffald vil være katastrofal for den danske eksport af levende dyr, kød og kødprodukter.

Afrikansk svinepest betegnes for øjeblikket som den anden store pandemi. Virusset spreder sig netop nu med voldsom hast i Asien og i Europa (inklusiv i Tyskland og Italien) og har også spredt sig til Caribien.

Der er behov for forsøg med virus og insekter

For øjeblikket er der ikke udført mange studier, som undersøger, hvad der sker med virus, der fodres til opdrættede insekter.

Der er derfor et stort behov for forskning på området. Forskning, som kan øge vores viden om virus’ skæbne i insekterne. 

Overlever og opformeres virus, så risikoen for senere smitte til dyr eller mennesker øges? Eller inaktiveres og forsvinder virus, så der er en lille risiko eller måske ingen risiko for videre smitte? Vi ved det ikke. Endnu.

Men det er lige netop det, som vi undersøger i vores forsøg med forskellige virus og i forskellige arter af insekter.

I første omgang som sagt med to forskellige virus (et coronavirus fra grise og afrikansk svinepestvirus) i to forskellige insekter – melorme og sort soldaterfluelarver – og sidenhen med andre virus og andre insekter.

Vi har endnu ikke publiceret vores resultater, men forsøgene tyder på, at risikoen for videre smitte med de to virus til grise via insektlarverne er lille.

Viden fra vores forsøg kan bruges til at estimere risikoen for smitte med virus til mennesker og dyr, der spiser insekter opdrættet på animalske restprodukter.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk