Kan særlig fløjte mindske luftvejssymptomer hos corona-smittede?
Et dansk studie har undersøgt effekten af en såkaldt PEP-fløjte på COVID-19-patienter, som ikke er hospitalsindlagte. Men forskere er uenige om, hvor godt den egentlig virker.

Den relativt simple PEP-fløjte er blandt andet blevet brugt til at hjælpe KOL-patienter. (Billede: Region Sjælland)

Den relativt simple PEP-fløjte er blandt andet blevet brugt til at hjælpe KOL-patienter. (Billede: Region Sjælland)

Mindre åndenød, mindre trykken for brystet, mere energi og højere score på dagligdagsaktiviteter.

Det er de effekter, som en PEP-fløjte kan have på Covid-19-smittede med luftvejssymptomer, hvis de bruger fløjten i løbet af de første 30 dage, efter at de er blevet smittet.

Det mener i hvert fald de danske forskere, som står bag et nyt studie. Andre forskere er mere skeptiske.

Ifølge forskerne bag er det interessant nyt, fordi den tidlige indsats måske kan være en hjælp for den enkelte til at komme bedre gennem et COVID-19-forløb. Det vil en igangværende dataanalyse give svar på.

»Brug af PEP-fløjten mindsker deltagerens selvrapporterede symptomer som trykken for brystet og åndenød. Det påvirker også energi- og aktivitetsniveau positivt,« siger postdoc Annette Mollerup fra Parker Instituttet på Bispebjerg-Frederiksberg Hospital.

Hun står bag studiet, der er blevet publiceret i The BMJ, sammen med blandt andre professor Berit L. Heitmann fra samme institut og forskere fra Hvidovre Hospital.

Deltagerne havde i gennemsnit haft symptomer i fire dage, før de blev inkluderet i projektet, hvor de i gennemsnit brugte PEP-fløjten i 21 dage.

Studiet viser, at brug af PEP-fløjten, som skaber modstand under udånding og deraf højere tryk i lungerne, bidrager til, at der løsnes slim i luftvejene. Slim, der derved lettere kan hostes op.

Den fundne effekt er lille

Og det vækker interesse hos Uffe Bødtger, der er lungemedicinsk overlæge på Næstved Sygehus og professor ved Syddansk Universitet, og som ikke har været involveret i studiet.

»Studiet er interessant og har fokus på, om simple hjælpemidler kan lindre symptombyrden for patienter med tidlig COVID-19, der ikke bliver behandlet på et sygehus. Det er således et afdækkende studie, som skal gøre os klogere på håndtering af COVID-19 generelt,« siger han.

Men der er også nogle forbehold, tilføjer han: 

»Den fundne effekt af PEP på selvrapporterede symptomer er ganske beskeden, måske endda mindre, end hvad man synes, er klinisk relevant. Effekten er lille, og den kan forklares af, at folk ved, at de fik PEP i den ene gruppe, og at de ikke fik PEP i den anden gruppe.«

At effekten er lille, er Ejvind Frausing Hansen, lungemedicinsk overlæge på Hvidovre Hospital, enig i. 

»Det er ufarligt at anvende en PEP-fløjte, og nogle patienter kan sikkert have gavn af det, idet det gør, at de får hostet mere slim op. Men studiet har ikke påvist nogen klinisk relevant effekt af at anvende PEP-fløjte, efter at man er smittet med COVID-19,« siger Ejvind Frausing Hansen, der ikke er medforfatter på studiet.

Bliver man smittet og senere syg med COVID-19, er der relativt få behandlingsmuligheder, og de bliver stort set først givet, når man er blevet så syg, at der er behov for hospitalsindlæggelse. Derfor er der behov for at udvikle behandling og pleje, der kan klares i hjemmet, og som kan bidrage til at forebygge, at COVID-19 udvikler sig til kritisk sygdom. Det var forskernes motivation til at gå i gang med forskningsprojektet, forklarer Annette Mollerup. 

»En udfordring ved COVID-19 er, at det er en ny sygdom med et broget symptombillede, hvor vi ikke på forhånd har en definition af, hvad en klinisk relevant effekt af en given intervention vil være,« siger Annette Mollerup og henviser til, at forskerne i opfølgende analyser forventer at se en klinisk relevant effekt på deltagere med flere symptomer i forhold til deltagere med færre symptomer - herunder især ved fravær af respiratoriske symptomer.

Sådan gjorde de 

Forskningsprojektet - PEP-CoV - fandt sted fra oktober 2020 til februar 2021 og inkluderede 378 deltagere fra Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Alle deltagerne havde en positiv PCR-test for SARS-CoV-2-virus og havde symptomer på Covid-19. Ved lodtrækning blev de fordelt i en forsøgs- og en kontrolgruppe. Forsøgsgruppen med 190 deltagere fik tilsendt et sæt med PEP-fløjter, og de fik også tilsendt to videoer (12), der instruerede dem i at bruge PEP-fløjten mindst tre gange dagligt, og så længe der var symptomer fra luftvejene.

Kontrolgruppen med 188 deltagere bidrog til studiet ved - ligesom forsøgsgruppen - at indrapportere graden af i alt otte symptomer (hoste, slim i lungerne, åndenød, trykken for brystet, energi, tryghed ved at være hjemme med symptomer, niveau af dagligdagsaktiviteter og søvn) dagligt i 30 dage.

Efter 30 dage blev der fulgt op, og her fandt forskerne frem til, at deltagerne i forsøgsgruppen generelt havde mindre trykken for brystet, mindre åndenød, mere energi og højere score på dagligdags-aktiviteter i hjemmet. Resultater, der var statistisk signifikante.

Men ifølge Ejvind Frausing Hansen er det vigtigt at tage højde for, at studiet er ublindet. For det er en svaghed. 

»Det er et problem, når den effekt, man måler på, er subjektiv, idet forsøgsdeltagere, som får aktiv behandling, altid vil være tilbøjelige til at rapportere mere positiv effekt end personer, som ikke modtager behandling, når der ikke sammenlignes med en blindet placebogruppe,« siger Ejvind Frausing Hansen. 

Men ifølge Annette Mollerup var det ikke muligt at udføre studiet i et blindet design med sammenligning til en placebo, fordi man ikke kan tilbyde en placebo-fløjte til kontrolgruppen.

»Det er rigtigt, at der generelt kan være en tendens til, at en aktiv gruppe overrapporterer positive effekter. Vi mener dog ikke, at det vil være så udtalt i dette studie på grund af den daglige symptom-rapportering gennem 30 dages forløb. Vi har derved mange gentagne målinger og kan analysere tendenserne med større sikkerhed,« siger Annette Mollerup og tilføjer: 

»Når man har en heterogen (forskelligartet, red.) gruppe af personer med et meget blandet symptombillede og forløb af en ny sygdom, der afprøver en relativ beskeden intervention, er det forventeligt, at der ikke vil være meget store effekter. Det er jo gennemsnitsbetragtninger, der er afrapporteret. Formentlig vil der være klinisk relevant effekt for nogle og ingen effekt for andre smittede.«

Danske COVID-19-smittede fik tilsyneladende mindre trykken for brystet og åndenød efter at have brugt en 'fløjte', der skaber højere tryk i lungerne. Men ikke alle er overbeviste om styrken af resultaterne. (Foto: Shutterstock)

Kan overføres til andre lande 

Forskerne håber, at resultaterne kan overføres til gavn for befolkningsgrupper i andre lande for at bidrage til at reducere antallet af personer, der får behov for iltbehandling og hospitalsindlæggelse som følge af Covid-19.

»Der er behov for at udvikle behandling og pleje, der kan klares i hjemmet af den sygdomsramte selv, og som kan bidrage til at forebygge, at COVID-19 udvikler sig til hospitalskrævende og kritisk sygdom,« siger Annette Mollerup og uddyber: 

»Det er tænkeligt, at den tidlige indsats med brug af PEP-fløjte også kan forebygge senfølger. I projektet følger vi derfor i øjeblikket op med spørgeskemaer til deltagerne, tre og seks måneder efter de deltog i studiet for at afdække dette. Det er også muligt, at vi kan bruge resultaterne i vores håndtering af de årligt tilbagevendende influenzaepidemier, hvor vi måske i højere grad vil kunne forebygge lungebetændelse og alvorlig sygdom ved at bruge PEP-fløjter tidligt i forløbet. Det gælder formentlig også ved andre fremtidige epidemier/pandemier af luftvejsinfektioner.«

Billig og ufarlig

Ifølge Annette Mollerup vurderes selvbehandling med PEP-fløjte at være uden alvorlige bivirkninger i modsætning til medicinsk behandling generelt.

Men selvom PEP-fløjten anses for at være bivirkningsfri, er tre patienter ophørt med at bruge den i aktivgruppen, påpeger Uffe Bødtger. 

»Så samlet set sandsynliggør studiet, at PEP ved tidlig Covid-19 ikke er farligt, men hos nogle ikke accepteres,” siger han. 

Han mener ikke, der på nuværende tidspunkt er grund til at tage PEP-fløjten i brug. 

»Måske reducerer PEP selvrapporteredes symptombyrde en smule, men i gennemsnit med en lav effekt. Studiet gør det ikke oplagt sandsynligt, at alle patienter med tidlig COVID-19 skal tilbydes PEP,« siger han og tilføjer:

»Der gemmer sig flere data i studiet, som måske kan sige noget om eventuelle undergrupper, der vil have størst effekt af PEP, men igen gør det åbne studiedesign det vanskeligt at konkludere noget sikkert, da selvrapporteret symptombyrde er følsom for, om man ved, om man får eller ikke får den aktive behandling, som man gik ind i studiet for at få.« 

Vi bliver hele tiden klogere på COVID-19. Udgangspunktet for den her forskning var, at man ikke på forhånd kan vide, hvem der får et alvorligt forløb ved COVID-19, selvom særlige risikogrupper er blevet identificeret - for eksempel høj alder, svær overvægt og underliggende sygdom - mener Annette Mollerup. 

»Vi arbejder i øjeblikket på at analysere data for netop at undersøge, om PEP-fløjten i særlig grad har haft effekt for undergrupper. Det gør vi ved brug af både de selvrapporterede data og ved data fra sundhedsregistre. Det vil kunne give viden om, hvorvidt det giver mening at forebygge ved personer med særlig risiko,« siger Annette Mollerup.

»Det kan så godt være, at nogle får et meget mildt forløb og derfor ikke oplever den store effekt af en PEP-fløjte. Det kan også være, at enkelte vil opleve ubehag ved brug af PEP-fløjten, men det har altså kun været mindre end to procent (tre ud af gruppen på 190 individer, red.), der ophørte med at bruge den.«

Heller ikke Ejvind Frausing Hansen ser en grund til at tage PEP-fløjten i brug på baggrund af studiets resultater.

»Studiet konkluderer, at interventionen er billig og ufarlig og advokerer for anvendelsen, men da den desværre også efter bedste skøn er virkningsløs, bør den ikke systematisk iværksættes til denne patientgruppe.«

Det er Annette Mollerup dog ikke enig i:

»Man kan udlede af studiet, at interventionen ikke har haft så stor effekt som forventet. Den forventede effekt byggede på viden fra studier med personer med KOL. Det er endnu ikke fastlagt, hvad en klinisk relevant effekt er for COVID-forløb i den generelle befolkning,« siger hun og tilføjer:

»Vores studie bidrager også med anden relevant viden, idet vi har anvendt og vist et realistisk set-up med postomdelt sundhedsudstyr understøttet af vejledning via instruktionsvideoer. Der er brug for mere forskning i tilsvarende lav-budget, hjemmebaserede interventioner, der kan opskaleres til store befolkningsgrupper som modsvar til nuværende og fremtidige pandemier.« 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk