Kan menneskets søvn alligevel være påvirket af Månen?
Nyt og overraskende studie indikerer, at fuldmåne får os til at sove mindre.
Fuldmåne søvn påvirke forskning

Menneskesamfund, som lever uden elektricitet, har kun Månens lys om aftenen og natten. Måske derfor er de vågne længere i dagene op til fuldmåne. (Foto: Christian Barse)

Menneskesamfund, som lever uden elektricitet, har kun Månens lys om aftenen og natten. Måske derfor er de vågne længere i dagene op til fuldmåne. (Foto: Christian Barse)

Ifølge gammel (over)tro skulle den fulde måne være skyld i, at vi sover dårligere.

Forskning har imidlertid flere gange afblæst myten om, at vores søvn bliver påvirket af Månen. Derfor er det overraskende, at et nyt studie indikerer, at der måske alligevel kan være en smule hold i den gamle skrøne.

»Vi ser en klar måne-modulation af søvn. Søvnen mindskes og starter senere i dagene forud for fuldmåne,« siger biologiprofessor på University of Washington Horacio de la Iglesia i en pressemeddelelse.

Han er medforfatter på en artikel i det videnskabelige tidsskrift Science Advances, hvor forskerne beskriver studiet.

Søvnforsker: »Det undrer mig«

Resultatet er overraskende, fordi andre studier ikke har fundet nogle entydige tegn på, at vores søvn skulle være påvirket af Månen – for eksempel skrev vi på Videnskab.dk om et studie fra 2015, som afblæste myten om, at Månen påvirker vores søvn.

Dermed står det nye studie temmelig alene med sin konklusion, og i den slags tilfælde skal man generelt være lidt ekstra kritisk over for nye resultater. Søvnforsker og professor i neurofysiologi Poul Jennum er da også mystificeret af det nye studie:

»Jeg synes, det er imponerende, at de har kunnet lave studiet. De har et design, hvor de søger at undgå nogle af de faktorer, der kan påvirke døgnrytme, for eksempel elektrisk lys. De anvender en avanceret databehandling, og jeg synes, det virker rigtigt solidt,« siger han.

»Men jeg undrer mig også lidt. Hvad skulle være den biologiske forklaring være på, at Månen skulle have den påvirkning?«.

Han understreger, at man ikke kan udelukke, at Månen kan påvirke biologisk liv.

»Vi kender det fra tidevandet, og meget liv i havet påvirkes af tidevandet og dermed Månen. Hvis det er tilfældet, burde man kunne reproducere undersøgelsesresultaterne i dyreforsøg, for eksempel hos rotter,« siger Poul Jennum.

Om Månen i sig selv, og ikke blot dens lys, indvirker på vores søvn, kan studiet ikke svare på, og det kan heller ikke endeligt konkludere, at der er en årsagssammenhæng mellem Månens faser og søvnen.

Men det har fundet nogle mønstre, som tilsyneladende går igen på tværs af fire meget forskellige befolkningsgrupper.

Nemlig, at i dagene op til fuldmåne sover folk senere. Op til halvanden time senere end normalt.

Påvirkning både i byer og i landområder uden el

I studiet indgik i alt 562 mennesker fra 4 forskellige befolkningsgrupper.

  1. 25 medlemmer af det oprindelige argentinske folkeslag Toba, som lever helt uden elektrisk lys.
  2. 33 medlemmer af Toba, som lever på landet med begrænset elektrisk lys.
  3. 40 Toba-medlemmer, som lever i en by med ubegrænset adgang til elektrisk lys.
  4. 464 college-studerende fra San Francisco.

Fuldmåne søvn påvirke forskning

I storbyer drukner fuldmånens lys i en massiv mængde elektrisk lys. (Foto: Christian Barse)

    Deltagerne fik målt deres søvn i løbet af en månefase - fra nymåne til fuldmåne til nymåne.

    Søvnen blev målt med et apparat, der spændes om armen som et armbåndsur og kan måle muskelaktivitet og ud fra det afgøre, om man sover eller ej.

    Ifølge Poul Jennum er det et valideret og anerkendt værktøj til søvnmåling.

    Månens påvirkning var mest udtalt hos de 25, som levede helt uden elektrisk lys, men:

    »Selvom effekten er mere tilstede i samfund uden adgang til elektricitet, ser vi også en påvirkning i samfund med elektricitet, herunder studerende ved University of Washington,« udtaler Horacio de la Iglesia i pressemeddelelsen.

    Ikke dårligere søvn

    Der er i studiet ingen tegn på, at søvnen blev dårligere, eller at folk blev vækket af Månen. De sov simpelthen bare senere.

    I Toba-samfundet uden elektricitet hænger det sandsynligvis sammen med, at Månen giver lys, som gør det muligt at se længere og måske gå på jagt senere, vurderer forskerne.

    Men hvad er forklaringen på, at det samme mønster tilsyneladende findes i en fuldt oplyst storby?

    »Det er et godt spørgsmål, og det er det, der er så pudsigt. Jeg ved virkelig ikke, hvordan jeg skal tolke det,« siger Poul Jennum.

    I byer med masser af elektrisk lys kan det jo ikke være Månens lys, der holder folk oppe. Er det en biologisk urmekanisme? Så vores krop, uden vi mærker det, påvirkes af Månens tyngdekraft på samme måde som tidevandet i havene?

    »Man kan da ikke udelukke, når så mange processer på Jorden er afhængige af tyngdekraften, at der også er en påvirkning af os som biologiske væsener… meen… Nej, det vil jeg helst ikke begynde at spekulere i,« siger Poul Jennum.

    Nyt studie går imod tidligere forskning

    Både Poul Jennum og hans kollega, professor i neurovidenskab Birgitte Rahbek Kornum peger på, at det nye studie står alene i forhold til tidligere forskning, som har undersøgt månefaser og søvn.

    Birgitte Rahbek Kornum har ikke tid til at læse det nye studie, men hun henviser til flere andre studier, som står i modsætning til det nye studie.

    For eksempel et studie fra 2017, hvor mere end 1.000 tyskere fik målt deres søvnmønstre i flere perioder fra 2011-2014. Her fandt forskerne ingen sammenhæng mellem månefaser og søvn.

    Samme konklusion nåede et schweizisk studie og et canadisk studie frem til i 2015.

    »Det, der er anderledes ved det nye studie, er, at de har en gruppe med, som lever helt uden elektrisk lys. Så de undgår den enorme påvirkning ved elektrisk lys. Det underlige er så, at de ser samme mønster også blandt dem, der bor i byer,« siger Poul Jennum.

    Ifølge Poul Jennum ville det være spændende at forsøge at gentage studiet i andre befolkningsgrupper og måske også lave dyreforsøg for søge en mulig biologisk forklaring.

    »Det ville være relativt nemt at undersøge i rotter i et laboratorium. De ser aldrig naturligt lys fra hverken sol eller måne, så hvis du finder lignende mønstre i rotter, må det være noget andet end selve lyset, der påvirker dem. Så kan du begynde at opstille hypoteser og undersøge mulige biologiske mekanismer,« siger han.

    Videnskab.dk Podcast

    Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

    Danske corona-tal

    Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

    Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

    Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

    Ny video fra Tjek

    Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

    Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


    Ugens videnskabsbillede

    Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om påfugleedderkoppen, der er opkaldt efter fisken Nemo.