Kan man træne immunforsvaret til at bekæmpe COVID-19?
Der findes faktisk forskning, som viser, at det er muligt at træne en urgammel del af immunforsvaret. Kan det hjælpe i tilfælde af fremtidige pandemier?
COVID-19 corona sygdom smitte immunforsvar beta-glukan bakterier RNA DNA virale protein genetisk vilde dyr får antistoffer epidemi pandemi udbredelse udbrud global spredning vaccine behandling

Indtil videre kan vi ikke gøre meget andet end at følge påbuddet om 'social distancering', hygiejne og mundbind. Men kan vi træne immunsystemet til at tage kampen op mod COVID-19? (Foto: Shutterstock)

Indtil videre kan vi ikke gøre meget andet end at følge påbuddet om 'social distancering', hygiejne og mundbind. Men kan vi træne immunsystemet til at tage kampen op mod COVID-19? (Foto: Shutterstock)

Nu hvor coronatrætheden for længst har meldt sig, er det fristende at lede efter alternativ beskyttelse, mens vi venter på en mulig vaccine.

I de seneste måneder har vi set en række forskellige vitaminer og andre kosttilskud blive anbefalet, for så straks at blive frarådet af eksperterne. 

Flere fagfolk har været meget klare i spyttet: Vi kan ikke gøre noget for at 'opgradere' immunforsvaret, udover måske lige at undgå fejlernæring.

Men denne konklusionen er muligvis en smule for bastant og unuanceret.

Teori får alt for lidt opmærksomhed

Mange af de anbefalede produkter er muligvis bare fup og fidus.

Men der findes forskning, der viser, at visse midler faktisk lader til at være i stand til at træne immunforsvaret til at blive bedre til at bekæmpe infektioner.

»Der er et stærkt videnskabeligt grundlag for at tro, at optræningen af immuniteten som forebyggelse i sidste ende vil spille en vigtig rolle i at styrke immunresponsen mod COVID-19,« skriver Anna Geller ved University of Louisville til forskning.no, Videnskab.dk's norske søstersite.

Det samme mener Jan Raa, som er tidligere professor ved Universitetet i Tromsø. Han har længe hævdet, at optræningen af immunforsvaret får alt for lidt opmærksomhed.

En mærkværdig opdagelse

Nogle af de første ledetråde dukkede op for næsten 100 år siden, blandt andet i Nordsverige, hvor tuberkulosevaccinen blev introduceret til spædbørn i 1927. 

Her gjorde lægen Carl Näslund, der var ansvarlig for vaccinationen, en mærkværdig opdagelse: Vaccinen fungerede alt for godt.

Dødeligheden blandt de børn, der modtog vaccinen, var tre gange lavere end normalt. Det var især tilfældet i det første leveår, hvor mange børn ellers døde af sygdomme og infektioner.

En beskyttelse mod tuberkulose kunne ikke forklare denne forbløffende effekt, blandt andet fordi lungesygdommen hovedsaglig tog livet af ældre børn.

Var det muligt, at tuberkulosevaccinen - den såkaldte BCG-vaccine - vækkede en slags immunitet mod helt andre sygdomme? spekulerede Carl Näslund. Og han var ikke alene.

Beskyttelse mod sygdom?

I 1930 gjorde man lignende observationer i Guinea-Bissau. Snart viste undersøgelser fra flere lande, at vaccinerede børn havde mindre risiko for at dø af sygdomme som malaria, blodforgiftning, luftvejsinfektioner og spedalskhed.

I dag er det veldokumenteret, at BCG-vaccinen har en sådan effekt. De personer, der får vaccinen, får ikke bare immunitet mod tuberkulose. De får også et immunforsvar, der er bedre til at bekæmpe andre bakterier og virusser.

Et stigende antal undersøgelser indikerer desuden, at fænomenet ikke kun gælder for BCG-vaccinen. Meget tyder nemlig på, at visse stoffer, såsom specielle typer beta-glucan, kan have en lignende effekt.

Nu stiller flere forskere spørgsmålet: Kan denne effekt på immunforsvaret beskytte mod sygdomme som for eksempel COVID-19? Kan vi for eksempel afværge alvorlig sygdom i det kritiske tidsvindue, indtil forskerne har udviklet en vaccine?

COVID-19 corona sygdom smitte bakterier RNA DNA virale protein genetisk vilde dyr får antistoffer epidemi pandemi udbredelse udbrud global spredning vaccine behandling

»BCG-vaccinen repræsenterer et vigtigt redskab til at reducere modtageligheden og alvorsgraden af ​​SARS-CoV-2,« skriver forskere i det videnskabelige tidsskrift Cell. Flere undersøgelser er nu blevet sat i gang for at undersøge sagen. Derudover har andre forskere argumenteret for at teste, om andre levende vacciner kan levere den samme effekt. (Foto: Shutterstock)

Immunforsvarets to dele

Det hele handler om det medfødte immunsystem.

Vores immunsystem er som bekendt kroppens forsvar mod fremmede indtrængere som virusser og bakterier.

Systemet består af en række forskellige slags hvide blodlegemer - immunceller - der arbejder med at identificere og uskadeliggøre uønskede mikroorganismer. Vores immunsystem består af to dele, der arbejder på to helt forskellige måder.

Det adaptive immunforsvar er den del, der lærer at genkende sygdomme, vi har haft, og som gør os immune over for eksempelvis skoldkopper og rotavirus. Det sker, når nogle af immuncellerne ændrer deres DNA. 

De specialiserer sig i at genkende en bestemt virus eller bakterie. På den måde kan kroppen straks tilintetgøre denne mikroorganisme, hvis vi bliver smittet igen.

Når en hukommelsescelle deler sig, vil dattercellerne få ændringen i DNA'et med sig. Sådan kan kroppen huske en sygdom år efter år. Måske hele livet.

»Det specialiserede immunforsvar er en kuriositet«

Det er netop det adaptive immunforsvar, som vi stimulerer, når vi bliver vaccineret. 

Ved at give kroppen uskadelige stykker af virussen eller bakterierne kan kroppen udvikle hukommelsesceller, så vi bliver immune over for sygdommene uden at have haft dem.

Men denne del af immunforsvaret er faktisk én af evolutionens nyere opfindelser, siger Jan Raa, der selv har forsket i flere arters immunreaktioner.

»Biologisk er det specialiserede immunforsvar en kuriositet, som kun findes i omkring tre procent af alle dyrearter,« siger han.

Det, som derimod findes hos alle dyr fra insekter til pattedyr - inklusiv os mennesker - er det urgamle medfødte immunforsvar.

Det medfødte immunforsvar

»Det er den første forsvarslinje i kroppen,« forklarer professor Trude Helen Flo ved NTNU, Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet i Trondheim. Hun forsker selv i immunforsvaret.

Immuncellerne i det medfødte immunforsvar er klar til at reagere på enhver ubuden gæst i kroppen. De udskiller stoffer, der hæmmer formeringen af ​​virusser og bakterier.

»Det medfødte immunsystem tager hånd om mange bakterier og virusser hver dag, uden at du bemærker det,« siger Trude Helen Flo.

Samtidig er dette immunforsvar uundværligt, når kroppen har sværere ting at kæmpe med. Når vi bliver smittet med influenza eller forkølelse, sætter det medfødte immunsystem gang i den første respons. 

Hvis det ikke er nok til at slå infektionen ned, ruster kroppen op med det adaptive (også kaldet det specifikke) immunsystem. Cellerne fra det medfødte immunforsvar viser den sygdomsfremkaldende mikroorganisme til cellerne i det adaptive immunforsvar.

Derefter kan det adaptive immunforsvar begynde at producere specialiserede immunceller, der kan deltage i et målrettet angreb på lige denne særlige mikrobe.

Kan lære alligevel

Det medfødte immunsystem er altså en helt nødvendig del af vores forsvarværk.

I lang tid troede forskere, at dette system ikke var i stand til at lære; at det fortsatte med at reagere på samme måde gang på gang, selv når det stødte på mikroorganismer, det havde bekæmpet før.

De seneste års forskning har imidlertid vist, at det ikke er tilfældet. Meget tyder faktisk på, at det medfødte immunsystem er bedre til at takle nye udfordringer. Det kan lære af tidligere erfaringer.

»Der sker ting, der får det medfødte immunsystem til at ændre respons, når det udfordres igen,« siger Trude Helen Flo, som tilføjer: »Det er ikke selve DNA-koden, der ændres, som i det specialiserede immunsystem.« 

Men når cellerne i det medfødte immunsystem reagerer på en trussel, sker der også noget i DNA'et: Dele af den tæt sammenrullede DNA-streng udfolder sig, så cellen har adgang til de redskaber, den skal bruge for at uskadeliggøre virusser og bakterier.

»I en del celler har vi set en permanent åbning af DNA'et. Når du derefter får en ny infektion, sker der en kraftigere respons,« siger Trude Helen Flo.

Foreslår optrænet immunitet mod COVID-19

For et par år siden kaldte professor Mihail Netea fra Radboun University dette fænomen 'optrænet immunitet' - eller 'trained immunity' på engelsk.

Både Mihail Neteas og andres forskning indikerer, at optrænet immunitet er årsagen til BCG-vaccinens mystiske effekt. 

Efter at have tacklet BCG-vaccinen reagerer det medfødte immunsystem kraftigere og mere målrettet på en række andre infektioner.

Nu taler Mihail Netea for, at vi skal bruge BCG-vaccinen til at forebygge flere sygdomme.

Allerede i maj 2020 foreslog han og flere kolleger at bruge BCG-vaccinen og optrænet immunitet i kampen mod COVID-19; ikke som erstatning for en coronavaccine, men som en hjælp i perioden inden vaccinerne er færdige.

Et vigtigt redskab

»BCG-vaccinen repræsenterer et vigtigt redskab til at reducere modtageligheden og alvorsgraden af ​​SARS-CoV-2,« skrev de i det videnskabelige tidsskrift Cell.

Flere undersøgelser er nu blevet sat i gang for at undersøge sagen, skrev Mihail Netea i New England Journal of Medicine i september 2020.

Derudover har andre forskere argumenteret for at teste, om andre levende vacciner kan levere den samme effekt.

Forskerne Paul Fidel og Mairi Noverr foreslår for eksempel at undersøge, om MMR-vaccinen kan være en enkel og kun lidt risikabel måde at afværge COVID-19-dødsfald i udsatte grupper i en artikel i tidsskriftet mBio.

En lignende artikel af J. Wesson Ashford og kolleger kom ud i oktober. Derudover er der forskning, der indikerer, at andre stoffer end vacciner kan træne det medfødte immunsystem op.

Jan Raa og hans kollega Rolf Seljelid fra Universitetet i Tromsø fandt et sådant stof allerede for 40 år siden.

Beta-glukaner

Jan Raa og Rolf Seljelid opdagede, at en type beta-glukan aktiverer medfødt immunitet i forskellige dyrearter.

Beta-glukan er en slags fiber produceret af en række planter, svampe og gær. Der findes mange forskellige beta-glukaner, som har meget forskellige effekter. 

Det stof, som Jan Raa og Rolf Seljelid fandt, kommer fra bagegær og kaldes beta-1,3//1,6-glukan.

Jan Raa satte norsk industri i gang med at producere betaglukaner til både dyr og mennesker. 

Stoffet er blevet brugt i årtier verden over for at forebygge sygdom hos husdyr.

Jan Raa og Rolf Seljelid argumenterede tidligt for, at beta-1,3//1,6-glukan skulle testes som et præventivt lægemiddel til mennesker.

Ideen fik kun lidt opmærksomhed i Norge, men nu ser det ud til, at den internationale interesse for beta-glukaner er steget.

Foreslår beta-glukaner for at hjælpe immunsystemet

Allerede før coronaepidemien begyndte, skrev amerikanske forskere i det videnskabelige tidsskrift Molecules:

»Spørgsmålet er ikke, om beta-glukaner vil gå fra at være et kosttilskud til et almindeligt accepteret lægemiddel, men hvornår.«

I juli 2020 kom et nyt indspark fra Anne Geller og Jun Yan fra University of Louisville. De mener, at der er meget, der taler for, at beta-glukaner kan bruges som forebyggende medicin mod COVID-19.

En masse data indikerer, at beta-glukaner kan være en effektiv, billig og sikker måde at hjælpe immunsystemet med at gøre kål på COVID-19, skriver de i Frontiers in Immunology.

Forskerne er imidlertid bevidste om, at der er behov for yderligere forskning, inden midlet eventuelt kan tages i brug. 

Studier om beta-glukans effekt på mennesker har vist blandede resultater. Dette skyldes blandt andet, at forskerne har undersøgt forskellige typer beta-glukan.

De forskellige beta-glucanmolekylers struktur har stor betydning for, hvordan stoffet virker i kroppen; én type beta-glukan have stor effekt, mens en anden type slet ikke har effekt.

Skal undersøges nærmere

»Jeg mener, at vi som forskere har pligt til at forvisse os om, at det er sikkert og effektivt, før vi gør offentligheden opmærksom på sådanne ideer,« skriver Anne Geller til forskning.no

Hun mener, at det er vigtigt at undgå, at potentielle nye behandlinger bliver 'opreklameret', som for eksempel lægemidlet hydroxyklorokin.

Et af de vigtigste spørgsmål, vi har brug for svar på, er, om en sådan stimulering af immunsystemet kan være sundhedsskadelig.

Det er en rettidig bekymring. Det er velkendt, at et overaktivt immunsystem kan gøre alvorlig skade på kroppen. 

Autoimmune sygdomme

Vores immunsystem er i besiddelse af meget kraftige våben. Brugt forkert, kan disse våben skade os.

Autoimmune sygdomme, som cøliaki, type 1-diabetes og Crohns sygdom, skyldes netop, at immunsystemet angriber kroppens egne celler. 

Immunsystemet kan også forårsage langvarig betændelse, som for eksempel kan bidrage til åreforkalkning.

Et studie viste, at patienter, der fik BCG-vaccinen og senere blev inficeret med malaria, havde mere alvorlige symptomer end ikke-vaccinerede deltagere, skriver Kristen A. Byrne og kolleger i Frontiers in Immunology.

Stærkt og aktivt immunforsvar er ikke altid en fordel

Et stærkt og aktivt immunforsvar er altså ikke altid en fordel.

»Jeg ser alle behandlingsformer rettet mod immunreaktioner som et pendul,« skriver Anne Geller fra University of Louisville til forskning.no.

»Der er altid en risiko for, at det svinger for langt mod overaktivering.«

Anne Geller mener dog stadig, at der er meget, der tyder på, at optrænet immunitet kan afværge COVID-19. 

Optræningen ser ud til at virke mere som regulering end overaktivering, skriver hun. En sådan regulering kan i bedste fald forhindre voldsomme eller forkerte immunreaktioner.

COVID-19 corona sygdom smitte bakterier RNA DNA virale protein genetisk vilde dyr får antistoffer epidemi pandemi udbredelse udbrud global spredning vaccine behandling

Crohns sygdom er en såkaldt autoimmun sygdom, hvor kroppen - uvist af hvilken grund – ikke kan forsvare sit eget tarmvæv. Man kender ikke den egentlige årsag til sygdommen, men man ved, at den er arvelig. Nogle patienter risikerer at få bortopereret dele af tarmen. (Foto: Shutterstock)

Kan have en balancerende effekt

Jan Raa har dog ikke set tegn på alvorlige bivirkninger i nogen af ​​sine undersøgelser af beta-1,3//1,6-glukan.

»Hvis det medfødte immunsystem bliver aktiveret og moduleret på den rigtige måde, er det muligt at reducere risikoen for farlige fejlreaktioner,« siger han.

Immunsystemet reagerer da ikke nødvendigvis stærkere, men mere korrekt. Det samme siger Mihail Netea ved Radboud University.

I fællesskab med sine kolleger publicerede han for nylig et studie, der viser, at BCG-vaccination gør immunforsvaret bedre i stand til at angribe mikroorganismer og samtidig forårsage mindre betændelse i kroppen generelt.

»Der findes forskningslitteratur, som viser, at BCG-vaccinen faktisk kan have en beskyttende virkning mod autoimmune sygdomme ved at afbalancere immunresponsen. Men studierne er for det meste gjort på mus,« skriver han til forskning.no.

Ved ikke, hvor længe det virker

Et andet spørgsmål er, hvor længe en mulig beskyttende effekt varer. Baseret på de mekanismer, vi kender, er der sandsynligvis tale om et par måneder, men ingen har sikre tal.

Vi har også brug for at vide mere om, hvornår det er klogt at blive vaccineret eller tage beta-glukaner for at opnå optrænet immunitet. Det kan have stor betydning, mener Anne Geller.

»Hvis du gør det, efter at du er smittet, kan der være større risiko for overaktivering sammenlignet med forebyggende optrænet immunitet,« skriver hun til forskning.no.

Måske kan teknikken både skade og hjælpe, afhængig af hvornår den benyttes?

Vi mangler også at afdække mere om, hvordan de forskellige stoffer virker. Har BCG-vaccinen og beta-glukan for eksempel forskellig effekt eller risiko for bivirkninger?

»Der er endnu ingen publicerede studier, der sammenligner disse programmer for optrænet immunitet, men vi har upublicerede data, der indikerer det,« skriver Mihail Netea til forskning.no.

Interesseret, men afventende

På nuværende tidspunkt er virkningen af ​​BCG-vaccinen på optrænet immunitet måske bedre dokumenteret hos mennesker. På den anden side er kosttilskud med beta-glukan måske lettere at give. 

Desuden ser det ud til, at beta-glukaner har meget få bivirkninger.

»Beta-glukaner har en ekstremt høj sikkerhedsprofil. Få eller ingen bivirkninger for kosttilskud er dokumenteret,« skriver Anne Geller til forskning.no.

Professor Trude Helen Flo ved NTNU er selv interesseret, men afventende, både når det gælder brug af optrænet immunitet til at forebygge sygdom, samt hvilke stoffer som eventuelt er bedst at bruge.

Hun mener, der skal meget yderligere forskning til, særlig når det gælder kosttilskud med beta-glukaner.

Beredskabsstrategi mens vi venter

»Vi skal have større studier for at afdække, hvilken sammensætning af beta-glukaner som virker, og hvor store doser der skal til.

Trude Helen Flo mener ligesom Anne Geller, at det er vigtigt ikke at give falske forhåbninger.

»Det er ikke nogen kur eller erstatning for en vaccine, men det kan måske resultere i et mildere sygdomsforløb,« siger hun.

»Måske kan optrænet immunitet blive et af de tiltag, vi kan bruge i nye pandemier, som en beredskabsstrategi mens vi venter på en vaccine.«

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om Hubbles utrolige billeder her.