Kan man stole på en mentalundersøgelse?
CLASSIC: Mentalundersøgelser hører man ofte om i både nyheder og krimiserier. Men hvordan kan man være sikker på, at en mentalundersøgelse er korrekt? Det har Spørg Videnskaben talt med to forskere om.
mentalundersøgelse kriminal retssag psykologi psykopat gerningsmand

Grov umotiveret vold, voldtægt og drab vil som regel altid udløse mentalundersøgelse af gerningsmanden. (Foto: Shutterstock)

Massemorderen Anders Breivik fra Norge blev mentalundersøgt og først erklæret sindssyg i gerningsøjeblikket. Siden blev der lavet en ny undersøgelse, som viste, at han ikke var sindssyg.

Spørg Videnskaben Classic

Fra tid til anden 'genudgiver' vi artikler fra arkivet i vores populære brevkasse, Spørg Videnskaben.

Denne artikel blev oprindelig bragt på Videnskab.dk 31. marts 2015.

Omar El-Hussein, som stod bag terroren i København 14. og 15. februar i år var til gengæld netop blevet løsladt fra fængslet uden at blive mentalundersøgt.

Det har siden været oppe i flere medier, at en mentalundersøgelse måske kunne have afsløret, at Omar El-Hussein var sindssyg og derfor ikke skulle have været løsladt.

Så hvordan kan man være sikker på, at en mentalundersøgelse er korrekt og til at stole på? Det har vi diskuteret på Videnskab.dk’s redaktion, og derfor har vi i denne udgave af Spørg Videnskaben besluttet os for at dykke ned i mentalundersøgelsers karakter, og hvad de egentlig kan bruges til.

Vi har ladet spørgsmålene gå videre til en psykolog og en psykiater, som begge har lavet mange mentalundersøgelser af psykisk syge kriminelle.

Den kriminelles sociale og mentale liv kortlægges

I første omgang skal vi have på plads, hvad en mentalundersøgelse egentlig er.

Psykiatriprofessor Josef Parnas forklarer, at en mentalundersøgelse, eller mentalobservation som det i virkeligheden hedder, er en meget grundig psykiatrisk og social kortlægning af en persons liv.

Josef Parnas er professor i psykiatri på Københavns Universitet og leder af forskningsenheden på Psykiatrisk Center Hvidovre. Han var tidligere overlæge på Justitsministeriets klinik for mentalobservationer (Retspsykiatrisk Klinik).

»En rigtig mentalobservation omfatter en meget grundig social udforskning af vedkommendes liv. En psykiatrisk undersøgelse, hvor en eller to psykiatere taler med den sigtede ad flere gange, og en psykologisk undersøgelse med forskellige psykologiske tests, som for eksempel kan belyse, hvorvidt vedkommende er sindssyg,« forklarer  Josef Parnas, der i seks år har siddet som medlem af Retslægerådet, som har til opgave at komme med den endelige godkendelse af mentalundersøgelser.

Hvad ligner denne blækklat?

Som eksempel på en test nævner han Rorschach-testen. Her vil patienten skulle kigge på nogle blækklatter og sige, hvad det forestiller.

»Der er ikke ét korrekt svar, men man har et stort datamateriale, som viser, hvad en rask typisk vil se, hvad en skizofren vil se, og hvad en med depression vil se,« forklarer han.

Derudover vil psykologen også lave en intelligenstest for at finde ud af, om personen eventuelt er mentalt retarderet, eller en neurologisk undersøgelse ved mistanke om hjerneskade.

Disse og lignende tests, samtaler med psykiatere og kortlægningen af personens sociale liv vil samlet set danne grobund for at konkludere, hvorvidt vedkommende er mentalt forstyrret eller ej.

Ud over den psykiatriske vurdering og de psykologisk tests vil psykiateren desuden have adgang til politiakter og udtalelser fra tidligere psykiatriske indlæggelser og undersøgelser, fortæller psykolog i retspsykiatrien i Risskov, Claus Werchmeister.

Farlighedsdekreter

Det er overlægen, på det sted hvor den psykisk syge er indlagt, som sender en anmodning til justitsministeren om at få udstedt et farlighedsdekret.

Anmodningen skal indeholde grundig begrundelse og dokumentation for, at personen er farlig. Inden for få dage vil justitsministeren sende anmodningen til retslægerådet, som inden for fem dage skal give deres vurdering af, om personen skal have et farlighedsdekret.

»Alt dette baggrundsmateriale skal sammenholdes med vurderingen af personen. En psykiater kan altså næppe vurdere personen til at være ikke-sindssyg på baggrund af mentalobservationen, hvis samtlige andre akter og udtalelser tyder på sindssyge,« forklarer han.

Vold, voldtægt og drab udløser mentalobservation

Ifølge en meddelelse fra Rigsadvokaten fra 2007 er der tre ting, som vil føre til, at en kriminel person bliver mentalundersøgt:

  1. Hvis vedkommende tidligere har været i psykiatrisk behandling og laver noget kriminelt. Eller hvis retten har mistanke om, at personen var sindssyg i gerningsøjeblikket. Mistanke kan eksempelvis opstå, hvis volden er meget voldsom og fuldstændig umotiveret.
     
  2. Hvis personen har begået drab, grov meningsløs vold, voldtægt eller seksuelle overgreb mod børn.
     
  3. Hvis straffelovens betingelser for krav om forvaring er opfyldt. Forvaring bruges, når en person gentagne gange har begået røveri, vold, drabsforsøg eller voldtægt, og retten derfor vurderer, at vedkommende udgør en fare for sine omgivelse.

Derfor undrer det også psykiatriprofessor, Josef Parnas, at Omar El-Hussein, som stod bag skuddrabene i København 14. og 15. februar i år, aldrig blev mentalobserveret.

Omar El-Hussein blev løsladt fra fængslet 30. januar 2015 efter at have afsonet en voldsdom, hvor han uden grund havde stukket en mand flere gange med kniv i metroen.

»Han var oprindelig sigtet for drabsforsøg, og havde politiet fastholdt den sigtelse, så var han blevet mentalobserveret. Men den sigtelse frafaldt de og lavede den om til særligt farlig vold. Der var en mere overfladisk undersøgelse af ham, mens han var fængslet som konkluderede, at mentalobservation ikke var nødvendig,« fortæller Josef Parnas.

Den vurdering er han dog uenig i.

»Man burde have hæftet sig ved, at Omar El-Hussein overfaldt en mand i metroen, efter at han havde røget hash og var blevet paranoid. Han troede simpelthen, at manden ville slå ham ihjel. Derudover var han var fuldstændig isoleret i fængslet, hvilket heller ikke er tegn på normal adfærd hos et ungt menneske,« påpeger psykiatriprofessoren.

Sindssyge kan ikke straffes

Josef Parnas forklarer, at kriminelle, som erklæres sindssyge i gerningsøjeblikket, som oftest lider af skizofreni eller paranoid skizofreni.

Udtrykket sindssyg dækker i virkeligheden over den kliniske betegnelse psykotisk, som er en psykiatrisk tilstand, der optræder ved skizofreni og nogle tilstande af mani. Når man er psykotisk, kan man ikke kende forskel på fantasi og virkelighed.

Man kan opleve at se og høre ting, som ikke er der, eller føle at andre kan læse ens tanker eller vil skade en. Kort sagt; man oplever ting, som ikke er virkelige.

»Hvis en gerningsmand erklæres sindssyg i gerningsøjeblikket, så må han ikke straffes. Derefter har dommeren andre muligheder for eksempel anbringelsesdom, behandlingsdom eller i særlige tilfælde forvaring på Sikringen,« fortæller Josef Parnas.

Anbringelse på ubestemt tid

Hvis en kriminel har været sindssyg i gerningsøjeblikket kan dommeren altså gøre en af disse tre ting:

  1. Give en behandlingsdom. Afhængig af alvorligheden af den kriminelle handling kan behandlingen enten forgå ved indlæggelse på et psykiatrisk hospital, eller ved at personen opholder sig hjemme og møder op til behandling. En behandlingsdom kan vare fem år eller være tidsubegrænset. Det er en lægelig vurdering, om behandlingen bør afsluttes på et tidspunkt.
     
  2. Give en dom til anbringelse. En anbringelsesdom kan på samme måde som en behandlingsdom være tidsubegrænset. Som ordet også antyder, vil en psykisk syg kriminel, som dømmes til anbringelse, skulle være anbragt på et særligt retspsykiatrisk hospital for eksempel Sct. Hans. Anbringelsesdom bruges, hvis den kriminelle er for farlig til at være løsladt, men for psykisk syg til at sidde i fængsel.
     
  3. Dømme den kriminelle psykisk syge til anbringelse på Sikringen. Sikringen er en særligt sikret institution i Nykøbing Sjælland, hvor meget farlige psykisk syge kriminelle kan anbringes. En sådan anbringelse er også tidsubegrænset og bruges, hvis vedkommende vurderes til at være særligt farlig og gentagne gange har udsat andres live for fare. Anbringelse på Sikringen kræver, at Justitsministeriet udsteder et såkaldt Farlighedsdekret (se faktaboks).

Mentalundersøgelse er ekstra grundig diagnosticering

Men hvilken garanti er der egentlig for, at resultatet af en mentalobservation er rigtig?

Josef Parnas forklarer, at mentalobservation i princippet kan sammenlignes med psykiatrisk diagnosticering. Den er bare endnu grundigere, fordi undersøgelsen er mere omfattende end ved en diagnosticering af en almindelig psykiatrisk patient.

mentalundersøgelse kriminal retssag psykologi psykopat gerningsmand

En neurologisk undersøgelse og skanning af hjernen vil indgå i undersøgelsen, hvis der er mistanke om hjerneskade eller mental retardering (Foto: Shutterstock)

Her kan en enkelt psykiater stille diagnosen efter et bestemt antal samtaler med patienten.

Ud over at undersøgelsen er grundigere, så har mentalobservationer den ekstra sikkerhedsventil indbygget, at de også skal forbi Retslægerådet, som skal lave en uvildig vurdering af konklusionerne.

»Men det beror selvfølgelig på en klinisk vurdering af den kriminelle. Du kan jo ikke tage en blodprøve og så måle, om personen har været sindssyg,« påpeger Josef Parnas.

Læger kan tage fejl

Derfor kan det også godt ske, at en sådan vurdering er forkert, selv om det er yderst sjældent. På samme måde som, at en person med psykisk sygdom kan få en forkert diagnose.

Det er psykolog Claus Werchmeister enig i.

»Der findes eksempler på, at mentalobservationer har taget fejl, selv om det er et fåtal. Ligesom en læge også kan vurdere en mulig kræftsygdom forkert, så kan det selvfølgelig også ske inden for psykiatrien, hvor diagnosticering i endnu højere grad beror på kliniske vurderinger,« påpeger han.

Psykologen kender desuden flere eksempler på, at kriminelle har forsøgt at spille sindssyge for at undgå straf. Her kan forskellige psykologiske tests være med til at vurdere, hvorvidt der faktisk er tale om sindslidelse eller ej.

»Jeg kender også eksempler, hvor man har troet, at vedkommende spillede skuespil, fordi de tanker, personen havde, simpelthen virkede for overdrevne til at være sande. Men hvor psykologiske tests har vist, at vedkommende var alvorligt sindssyg,« fortæller han.

Kontrol ved at skrive tanker ned

I nogle situationer kan det for eksempel være velegnet at bede personen skrive sine tanker ned. Her kan man opdage adfærd, som tyder på sindssyge. For eksempel hvis personen bruger bestemte uforståelige ord, særprægede ordsammensætninger, angiver underlige usammenhængende årsagsforløb eller symboliserer bestemte tanker med tegn og tegninger.

En mentalundersøgelse er så grundig og med den ekstra sikkerhedsforanstaltning, at Retslægerådet skal godkende konklusionen i undersøgelsen, at fejlvurderinger ifølge forskerne er yderst sjældne.

Men der er tale om lægelige vurderinger, og selv om de selvfølgelig er så objektive som muligt, kan læger tage fejl – ikke mindst inden for psykiatrien, som er et svært felt at diagnosticere inden for.

Vi siger tak til forskerne for at svare på vores mange spørgsmål om mentalundersøgelser. Sidder du selv med et lignede eller en helt anden type spørgsmål som du gerne vil have videnskabens svar på så skriv til sv@videnskab.dk.

Hvis du ikke ligger inde med et spørgsmål i øjeblikket, som du gerne vil have svar på, men bare gerne vil have fingrene i vores lækre Spørg Videnskaben T-shirt, så kan du gå ind og snydekøbe den her.

Anders Breivik troede, han skulle regere Norge

I tilfældet med Anders Breivik vurderer både psykiatriprofessor Josef Parnas og psykolog Claus Werchmeister, at den første psykiatriske observation var korrekt.

»Det konkluderer jeg blandt andet ud fra hans manifest, som netop bar præg af underlige årsagssammenhænge, uforståelige ord og ordsammensætninger. Og på baggrund af den omfattende beskrivelse af hans livsforløb og hans symbolik i fremtoningen og symboltilkendegivelser i retssagen,« fortæller Claus Werchmeister.

Josef Parnas har organiseret flere psykiatriske debatmøder i Danmark om Breivik-sagen og har publiceret et fagligt indlæg om sagen i ’World Psychiatry’, et tidskrift der udgives af Verdens Psykiatriske Forening.

»Jeg mener ikke, der er nogen tvivl om, at han var og er sindssyg. Det var både de norske psykiatere og retslægerådet enige om,« påpeger Josef Parnas.

De to norske psykiateres undersøgelse viste, at den norske massemorder troede på, at han selv var leder af en orden af riddere, som skulle redde Norge fra muslimerne. Han troede, at han selv stod i spidsen for et korstog, som ville føre til en revolution, hvorefter han skulle være regent af Norge.

Han oplevede, at der foregik en etnisk udrensning i Norge og frygtede for sit eget liv, fordi muslimer ville overtage herredømmet.

Det var blandt andet disse paranoide forestillinger og uvirkelige oplevelser af egen rolle, som fik de to psykiatere til at konkludere, at Breivik led af paranoid skizofreni og var psykotisk, både da han planlagde og udførte terrorangrebet.

»Men det var i høj grad en politisk sag, og flere norske politikere var jo ude og sige, at det ville være bedst for Norge, hvis han kunne dømmes som almindelig forbryder,« påpeger Josef Parnas.

Derfor blev der lavet en ny mentalundersøgelse, som konkluderede, at han ikke var sindssyg med led af narcissistisk personlighedsforstyrrelse, og derfor godt kunne straffes.

Den nye undersøgelse blev lavet et halvt år efter Anders Breviks terrorangreb, hvilket ud over det politiske pres muligvis også kan være med til at forklare, hvorfor han blev vurderet som ikke-sindssyg.

Simpelthen fordi han på det halve år havde fået det bedre og var blevet mindre sindssyg.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.




Det sker