Kan man spise spindelvæv?
Edderkoppespind består næsten udelukkende af protein, så vil vi en dag kunne købe spindelvævsnudler og silkeproteinbarer?
Edderkoppespind

I de seneste år er der begyndt at komme flere madvarer med insekter i hylderne. Bliver spindelvæv den næste nye madtrend? (Foto: Shutterstock)

I de seneste år er der begyndt at komme flere madvarer med insekter i hylderne. Bliver spindelvæv den næste nye madtrend? (Foto: Shutterstock)

Forestil dig at drikke en spindelvævssmoothie eller at købe en brødblanding tilsat edderkoppespind. 

Tanken lyder måske langt ude, men overvej lige, at den danske tostjernede Michelin-restaurant Noma drysser levende myrer på maden og serverer burgere med mug. 

Der bliver hele tiden skubbet til grænserne for, hvad der er acceptabelt at spise. 

På Videnskab.dk har vi skrevet flere artikler om potentialet for at bruge insekter som proteinkilde som alternativ til den voldsomt CO2-udledende kødproduktion, og måske er det dem, vores læser Denny er blevet inspireret af. 

Han har i hvert fald skrevet ind til Spørg Videnskaben med spørgsmålet: »Kan man spise spindelvæv?« 

Vi ringer til to forskere, der giver et kvalificeret bud.

Edderkoppers spind er pakket med protein

For at få afklaret om ideen om at bruge spindelvæv som proteinkilde har gang på jord, ringer vi først til lektor Sebastian Frische fra Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet.

Sebastian Frische har tidligere i sin forskningskarriere nærstuderet fiberstrukturen i edderkoppers spind, og han følger stadig ivrigt med i udviklingen indenfor forskningsfeltet.  

Ifølge ham er det faktisk slet ikke så fjernt at forestille sig, at det ernæringsmæssigt kan give mening at spise edderkoppespind. Spindet er nemlig pakket med protein.

»Spind består stort set kun af protein. Lidt afhængigt af hvilken slags silke, der er tale om, indeholder det to typer af protein,« fortæller Sebastian Frische.

Edderkoppespind er stærkt som stål og meget fleksibelt. Men kan du også smide spindet på grillen? (Foto: Shutterstock)

De to typer af protein, som forskere har fundet i spindelvæv, hedder spidroin-1 og spidroin-2. Det er dem, der gør edderkoppespind så afsindigt stærkt, at der forskes i, hvordan man kan fremstille det kunstigt og bruge det til for eksempel at lave skudsikre veste. 

Udover protein indeholder edderkoppespind også betragtelige mængder af K-vitamin, som har den egenskab, at det får blodet til at størkne hurtigt. Af samme årsag brugte man edderkoppespind på sår, før gazebind blev opfundet.

Nå, men tilbage til det egentlige spørgsmål: Kan man spise spindelvæv, når det nu indeholder så meget protein?

Det er ikke farligt at spise edderkoppespind

Sebastian Frische fortæller, at man teknisk set godt kan rulle et edderkoppespind rundt om gaflen i stedet for spaghetti og slubre det i sig, uden at det ville gøre nogen skade. Der er dog et ’men’…

»Edderkoppespind kan godt spises, ligesom man kan sluge alt muligt andet, uden at der sker noget ved det. Ernæringsmæssigt tvivler jeg dog på, at det giver så meget mening at spise spind,« siger Sebastian Frische.

Han lister to grunde til, at det ikke kan betale sig for et menneske at spise edderkoppespind:

  1. Vores krop kan ikke nedbryde det protein, som spindet indeholder. Derfor kan vi ikke optage proteinet i kroppen.
  2. Selv hvis vi kunne optage proteinet, er det en så lille mængde mad, at du skulle spise afsindigt mange edderkoppespind for at få dækket dit proteinbehov.

Grund nummer 2 er hurtigt forklaret, så lad os begynde med den.

»Tænk på, at spindet kommer fra en lillebitte kirtel indeni edderkoppen, så et enkelt spind indeholder nok ikke engang et gram protein, men måske maksimum nogle få milligram. Det er ikke noget, der forslår ernæringsmæssigt,« forklarer Sebastian Frische.

Er der forskel på edderkoppearters spind?

Nej, der er den samme mængde protein pr. gram.

Nogle typer af spind har dog også lim på sig, men selve spindet består altid af protein.

Kilde: Sebastian Frische

Vores tarme kan ikke nedbryde det stærke spind

Nu tilbage til grund nummer 1. 

Udover at man ville skulle samle et kæmpe antal spindelvæv for at få nok protein, er det næste problem, at spindelvæv er svært at nedbryde for de enzymer, vi har i kroppen.

»Forudsætningen, for at man kan optage næring fra proteiner, er, at de bliver nedbrudt, altså klippet i små stykker. Men de enzymer, mennesker har i tarmen til at nedbryde maden, kan ikke nedbryde edderkoppespind,« fortæller Sebastian Frische.

Faktisk er det forskningsmæssigt velunderbygget, at det kræver nogle særlige fordøjelsesenzymer, som mennesker ikke besidder, at nedbryde spindelvæv. Sebastian Frische har selv forsket i, hvordan man kan opløse den fiber, som spind består af, for at studere dens bestanddele, og giver en hurtig gennemgang:

  • Første skridt er at tilsætte urea, som også kaldes urinstof. Det er en organisk kvælstofforbindelse, der kan bruges til at forandre protein, så det mister sin oprindelige struktur. Den proces kaldes denaturering.  Når man påfører spindet urea, svulmer det op og afslører de fine strukturer indeni trådene.
  • Først når spindet er svulmet op, kan det blive brudt ned, og det gør man ved hjælp af enzymet proteinase K. Det er et fordøjelsesenzym, der kan nedbryde meget tætte og svært nedbrydelige fibre. Nogle arter har det i kroppen – bare ikke mennesker, fortæller professoren fra Aarhus Universitet.

»Når vi ikke kan nedbryde spindelvævet, sker der det samme, som hvis vi spiser hår. Det kommer der heller ikke noget ud af. Ugler gylper det op, og katte kaster hårbolde op. Jeg tror, at edderkoppespind ligger i samme kategori,« siger Sebastian Frische.

Spindelvæv er som udgangspunkt ufordøjeligt for mennesker på samme måde, som hår også er for katte. Katte løser problemet ved at gylpe hårbolde op. (Foto: Shutterstock)

Edderkoppers silkeprotein er uforligneligt

For at få endnu en videnskabelig vurdering af, om mennesker kan spise edderkoppespind, ringer vi også til Irina Iachina fra Syddansk Universitet, som beskæftiger sig med edderkoppespinds molekylære opbygning.

Hun er enig med Sebastian Frische i, at vores fordøjelsessystem nok ville have svært ved at nedbryde proteinet i edderkoppespind. Proteinerne i edderkoppespind er nemlig helt unikke. 

»Proteinerne i edderkoppesilke eksisterer ikke nogen andre steder i verden. Evolutionen har ladet proteinerne i silken udvikle sig helt uforstyrret, så det er et godt spørgsmål, om vi overhovedet kan nedbryde dem,« siger Irina Iachina, ph.d.-studerende på SDU NanoSyd under Syddansk Universitet, og fortæller lidt mere om proteinernes særlige karakteristika:

»Der findes ikke noget menneskeskabt materiale, der kommer i nærheden af edderkoppespindets kvaliteter, og det er proteinet, der giver silken sine fantastiske egenskaber. For eksempel har edderkoppens silke en brudstyrke, der minder om ståls, det kan strække sig og blive 60 procent længere end sin originale længde uden at gå i stykker, og så er det meget let,« fortæller hun.

Irina Iachina har ikke selv forsket i menneskets biologi, men når proteinet i silken er så unikt, er det tvivlsomt, at mennesker fra naturens side skulle være rustet til at nedbryde det, vurderer hun. 

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Edderkoppespind kan blive lyserødt, hvis du giver den fluroforer

En anden grund til, at ideen om madvarer med edderkoppespind er knapt så god, er ifølge Irina Iachina, at indholdet i edderkoppers spind kan variere.

»At spise edderkoppespind ville kræve, at man holdt øje med, hvad edderkoppen selv spiser. Opbygningen af silken ændrer sig, afhængigt af hvad edderkoppen spiser. Hvis man for eksempel giver edderkopper fluorofor, bliver silken lyserød,« siger hun.

Det er en forskergruppe fra Oxford University, som har eksperimenteret med at fodre edderkopper med det selvlysende stof fluorofor for at undersøge, hvordan næringen påvirker spindet, og deres resultater peger altså på, at silkens kvalitet afhænger af edderkoppens diæt.

Insekter indeholder protein, men selv hvis edderkoppen holder sig til fluer, sin foretrukne spise, kan vi ikke være sikre på, at edderkoppens silke automatisk er sund for os, vurderer Irina Iachina

Hvis edderkoppen for eksempel spiser en syg flue, kan det muligvis påvirke indholdet i silken, mener hun.

Edderkopper spiser deres eget spind

Bare fordi mennesker ikke får en disse ud af at spise edderkoppespind, betyder det ikke, at det samme gør sig gældende for edderkopper, påpeger Sebastian Frische. 

Faktisk spiser edderkopper deres egne net for at få protein. De kan nemlig godt nedbryde det fordøjelsesmæssigt, fortæller han.

»Når edderkopper har bygget deres spind, bliver det ødelagt efter nogle få dage, og så laver de et nyt. I den forbindelse tager de det gamle ned og spiser det. For dem er det meget protein på grund af deres størrelse, så det er et simpelt kredsløb, hvor de genanvender deres spind,« forklarer Sebastian Frische.

Det er nødvendigt for edderkopper at have så supereffektive fordøjelsesenzymer på grund af den måde, de spiser på.

Når edderkopper fanger en saftig flue, sprøjter de enzymer ind i kroppen på offeret og danner derved en næringsholdig væske, de kan slubre i sig uden at tygge, forklarer lektoren.

Måske ikke den mest delikate spisevane, men smart at enzymerne også kan bruges til at genanvende spindet.

Ufordringerne forbundet med at spise spindelvæv er så store, at det nok er mere oplagt at grille en græshoppe, fortæller en dansk forsker. (Foto: Shutterstock)

Mere ligetil at spise insekter

Én ting er, at der ikke er nogen ernæringsmæssig gevinst ved at begynde at spise spindelvæv. Men selve produktionen af edderkoppespind til brug i fødevarer ville også være så omstændelig, at det er mere ligetil bare at spise insekter, hvis man er på jagt efter en køderstatning, mener Sebastian Frische.

Første skridt ville være at nedbryde spindet, da vi som bekendt ikke kan optage dets protein uden videre.

»Man ville skulle lave en enzymatisk forbehandling af proteinet, inden man lod det indgå i mad ved at bruge fordøjelsesenzymer. Så ville spindet blive en flydende væske, som man kunne tilsætte juicer eller supper,« siger Sebastian Frische.

»Man ville dog skulle finde en måde at sortere fordøjelsesenzymet fra igen, før man spiser spindet, for det er et ret aggressivt enzym, som man ikke har lyst til at inkludere i sin mad,« tilføjer han.

En anden komplikation ville være selve produktionen af spind. Man ville skulle bruge rigtig mange edderkopper til at producere tilstrækkeligt edderkoppespind.

»Nogle edderkoppearter, såsom hjuledderkopper, producerer nye spind hver dag, så den art kunne man måske bruge. Man skal dog sørge for ikke at høste deres spind for tit, så de kan fange bytte. Hvis man sulter edderkopper, bliver deres spind dårligere og indeholder færre proteiner. Så man skulle undersøge, hvor tit man kunne fjerne deres spind,« siger Sebastian Frische.

Så er det vist nemmere bare at grille en græshoppe.

Næppe den nye madtrend

Så er den vist efterhånden sivet ind. Edderkoppers spind bliver næppe den nye store madtrend blandt folk, som vil nedsætte deres kødforbrug eller leve CO2-venligt.

Men edderkoppespind har rige anvendelsesmuligheder på mange andre områder, påpeger Sebastian Frische. 

»Det mest spændende er udviklingen indenfor den medicinske verden, synes jeg. Man arbejder på at lave proteinstrukturer til at sy sår sammen eller bruge til implantater. Man har testet kunstige menisker og brugt spindprotein til overflader af brystimplantater. Man kan støbe implantater af silkeproteinerne, fordi de er gode til at binde sig selv sammen igen,« siger han.

I forhold til syntetiske produkter, som for eksempel nylon, er fordelen ved edderkoppespind, at produktionen af edderkoppespind er miljøvenlig, fordi der bruges mindre kradse kemiske processer, fortæller han.

»Edderkoppespind kan producere implantater miljøvenligt, fordi proteiner let kan stimuleres til at gå fra opløsning til fast stof. I edderkopper stivner silkevæsken, når den trækkes ud af spindekirtlen, fordi den udsættes for et træk, der får proteinerne til at pakke sig sammen helt naturligt.«

Irina Iachinas ph.d.-projekt handler om, hvordan man kan fremstille edderkoppespind kunstigt, så det kan producers i store mængder og indgå i tøjproduktion. Det er et område, hvor hun ser et stort fremtidspotentiale.

»Fordelen ved at lade silke indgå i tøjproduktion er, at det holder rigtig godt – du skal virkelig hive til for at ødelægge det. Det vejer heller ikke særlig meget, og det kan være en fordel for sportsudøvere, der skal have lette sko og dragter. Desuden er produktionen også miljøvenlig,« siger hun.

Vi siger mange tak for spørgsmålet til Denny, som bliver belønnet med en Videnskab.dk-T-shirt. Hvis du selv går og grubler over noget, du gerne vil have et videnskabeligt svar på, kan du skrive til Spørg Videnskaben på sv@videnskab.dk.

 

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.