Kan man få 'mad-tømmermænd'?
December måned bugner af flæskesteg, brune kartofler, konfekt og risalamande. Vi ved, at for mange snaps kan give tømmermænd. Men kan for meget mad give ’madtømmermænd’?
Kvinde har spist for meget julemad

Er du udmattet og mat efter en julefrokost, skyldes det måske ikke kun for mange snaps. Mave- og tarmsystemet er nemlig på hårdt overarbejde i julemåneden, når andestegen og den brune sovs skal fordøjes. (Foto: Shutterstock)

Er du udmattet og mat efter en julefrokost, skyldes det måske ikke kun for mange snaps. Mave- og tarmsystemet er nemlig på hårdt overarbejde i julemåneden, når andestegen og den brune sovs skal fordøjes. (Foto: Shutterstock)

Bukserne bliver lidt strammere denne måned, når vi danskere traditionen tro fylder os med alskens gode sager. For det kan være svært at stoppe i tide, når man først er gået gang, selv om maven egentlig er helt fyldt.

Det har fået vores læser Maja Magnussen til at undre sig.

»Det er en kendt sag, at man kan drikke sig til tømmermænd. Men kan man egentlig også spise sig til ’madtømmermænd’?« spørger hun.

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Overspisning kan give smerter

Den undren kunne være rar at få opklaret her i julemadssæsonen. Spørg Videnskaben har derfor sendt det finurlige spørgsmål videre til Jens Rikardt Andersen fra Københavns Universitet.

»Hvis vi snakker 'madtømmermænd' i hovedet i stil med dem, vi kender fra alkohol - så nej. Normale tømmermænd skyldes dehydrering, fordi alkohol er vanddrivende og trækker vandet ud af dine celler, hvilket blandt andet giver hovedpine. Og den effekt kan mad ikke give,« forklarer Jens Rikardt Andersen, der er lektor på Institut for Human Ernæring på Det Biovidenskabelige Fakultet. 

Man kan dog godt få andre ubehagelige fysiske symptomer af at spise for meget – især hvis overspisningen står på flere dage i træk.

»Når man får en stor mængde mad ned i mavesækken og stadig har fyldte tarme efter den sidste julefrokost dagen forinden, kan der ske det, at maden begynder at trænge tilbage op i spiserøret, fordi der ikke er plads til den i mavesækken. Og det kan gøre meget ondt.«

Smerter kan minde om hjertesmerter

Smerterne opstår, fordi der bag brystbenet er en overgang fra spiserøret til mavesækken, og hvis den udvider sig, vil kroppen forsvare sig mod, at der kommer mad i nærheden af lungerne ved at lave smertefulde sammentrækninger for at presse maden ned igen.

»Faktisk kan smerterne være så stærke, at de minder om hjertesmerter. Vi har en del patienter i julemåneden, som kommer ind, fordi de tror, de har fået et hjerteanfald, men hvor det viser sig, at smerterne rent faktisk bare skyldes alt for meget julemad.«

Alkohol er den største synder

Men selvom for meget julemad kan give os ubehagelige gener, er alkohol ifølge Jens Rikardt Andersen stadig den altoverskyggende forklaring på, hvorfor julefrokoster giver os tømmermænd.

»Det kan godt være, man siger til sig selv, at det er de store mængder mad, som gør en træt og udmattet, men der er ingen tvivl om, at alkohol spiller den største rolle,« erklærer han.

Alkohol nedsætter samtidigt fedtforbrændingen, og det kan være med til at udløse en anden udbredt eftervirkning af overspisning - forstoppelse.

Ikke nok med, at det bliver sværere at stoppe nyt mad ned i maven - det kan nemlig også blive svært og pinefuldt, når det hele skal ud igen den anden vej.

»Når maden skal fra mavesækken ned i tarmen, bliver maden automatisk findelt for at beskytte tarmen mod, at for store ting falder derned. Og jo mere mad, der er i maven, jo længere tid tager det at findele.«

»Dertil kommer, at tarmen er lang. Det tager lang tid for maden at komme hele vejen igennem. Og med alt det, der fyldes i maven i julen, får man heller aldrig tømt tarmene helt, de er konstant fyldte. Så kan der hurtigt opstå forstoppelse.«

Godt råd mod forstoppelse fra fed mad

Forstoppelsen bliver kun værre af, at julemaden tit og ofte er meget fed mad.

»Fed mad er længere tid om at blive fordøjet i mavesækken, og fedtet hæmmer tømningen fra mavesækken. Det tager altså længere tid at få maden ned i tarmen, når der er meget fedt,« siger Jens Rikardt Andersen.

Her kan man blive nødt til at tage afføringsmidler i brug, men det er ikke den bedste løsning. Afføringsmidler virker nemlig ved at hive vand ud af blodet og på den måde øge vandindholdet i afføringen.

»Men så mangler det jo i blodbanen, og så skal man til at kompensere for at undgå dehydrering. I virkeligheden er det bedste råd derfor nok bare at drikke nok vand i løbet af julefrokosterne, fordi vand gør, at maden glider hurtigere igennem systemet.«

Samme råd kan også bruges mod de traditionelle alkohol-tømmermænd.

Alkohol til julefrokosten

Selvom for meget julemad kan give os ubehagelige gener, er det alkohol, der er den største forklaring på, hvorfor julefrokoster giver tømmermænd. (Foto: Shutterstock)

»Problemet er bare, at man ikke får drukket alt det vand - for man vil jo hellere have en øl!« udbryder han muntert.

Se flere gode råd i boksen under artiklen.

Fortynd det fede med noget lettere

Ud over at drikke vand, hvad kan man så gøre for at undgå 'madtømmermændene'?

Det spørgsmål kan professor Inge Tetens fra Afdeling for Ernæring på DTU Fødevareinstituttet svare på.

»Hvis man sørger for at fortynde det tunge og fede med noget, der er lidt lettere, er det godt for maven. Kan man for eksempel sætte nogle grove grøntsager på bordet sammen med kødet, så er der større sandsynlighed for, man slipper for ’madtømmermændene’.«

Julefrokosten indeholder ikke meget grønt, så fra det traditionelle julebord får man ikke ret mange fibre.

»Det bliver måske til lidt rødkål og en asie, men den fylder jo ingenting. Men med lidt opfindsomhed kan man godt finde på nye måder at få de grove grøntsager ind på julebordet. Kogebogen 'Ny Nordisk Hverdagsmad' kommer for eksempel med gode bud på alternativer til opskrifter,« siger hun.

'Ny Nordisk Hverdagsmad' er lavet af forskere fra Food of LIFE på Københavns Universitet i samarbejde med kokken Claus Meyer.

Spørg Videnskaben siger tak for svar til Jens Rikardt Andersen og Inge Tetens for at klæde os på til de kommende julefrokoster. Også tak til Maja Magnussen - vi sender en Videnskab.dk T-shirt og håber, den stadig passer efter jul.

Går du også og undrer dig over noget, der har med julen at gøre, så husk, at du kan sende dit spørgsmål til sv@videnskab.dk.

Undgå madtømmermænd: Husk 'tallerkenmodellen'

Inge Tetens råder til, at man husker at bruge den såkaldte ’tallerkenmodel’, som er en huskeregel for, hvor meget man skal øse op på tallerkenen, og hvilken sammensætning måltidet skal have, hvis man vil spise en sund og varieret kost.

Tallerkenmodellen gælder for både mænd, kvinder og børn over 3 år og for alle dagens måltider:

  • Kød, fjerkræ, æg, fisk, ost og fedtstof skal udgøre 1/5 af tallerkenen
     
  • Brød, kartofler, ris eller pasta skal udgøre det dobbelte, dvs. 2/5 af tallerkenen
     
  • Grøntsager og frugt skal også udgøre 2/5 af tallerkenen

Tallerkenmodellen betyder ikke nødvendigvis, at man kun må spise én portion, men hvis man husker at bruge modellen hver gang, er der naturlige grænser for, hvor mange gange man kan nå igennem en sådan tallerken, forklarer Inge Tetens.

Et husråd mod ’madtømmermændene’ kunne desuden være at huske også at spæde alle julegodterne imellem måltiderne op med noget lettere.

»Hvis man kan undgå at sidde med fingrene i kagedåsen hele tiden og ind i mellem vælge appelsinen eller mandarinen i stedet, hjælper det også mod ’madtømmermændene’,« siger hun.

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk