Kan man blive immun overfor myggestik?
Forskere har undersøgt, om man kan udvikle immunitet overfor myggestik efter gentagne bid over lang tid.
Myggestik myg immunitet spyt reaktion histamin antihistamin

Børn reagerer kraftigere på myggenes stik end voksne. Så forskerne tror, at vi kan opbygge en vis grad af immunitet. (Foto: Shutterstock)

Børn reagerer kraftigere på myggenes stik end voksne. Så forskerne tror, at vi kan opbygge en vis grad af immunitet. (Foto: Shutterstock)

De fleste af os har nok oplevet at blive bidt af myg og de hævede, røde, kløende knopper, som følger med. Men kan vi blive stukket så meget, at vi bliver immune og holder op med at reagere på myggenes stik?

»Vi kan ikke blive immune over for eventuelle sygdomme, som myggene kan overføre, og myggene stikker os uanset hvad,« siger Gunnar Hasle, leder af Reiseklinikken i Oslo og specialist i infektionssygdomme til forskning.no, Videnskab.dk's norske søstersite, og fortsætter:

»Men det giver mening biologisk set, at vi producerer IgG-antistoffer, hvis vi bliver stukket nok, og at det måske kan dæmpe reaktionerne.«

Gunnar Hasle har ikke set studier, der afdækker, hvor mange myggstik, der i så fald skal til, men han har en del personlig erfaring.

Sad i skoven og lod myggene stikke

»Da jeg var lille, satte jeg mig ud i skoven og lod mig stikke så meget som muligt for at blive immun,« siger Gunnar Hasle.

Der sad han i et par uger iført shorts og lod myggene stikke løs.

»Jeg tænkte, at det var det eneste logiske at gøre for at vaccinere mig mod myggestik.«

Siden dengang har Gunnar Hasle ikke været plaget af myg.

- Hvad sker der, når du bliver stukket?

»Ingenting,« lyder svaret.

Testede myggemidler på sig selv

Rui-De Xue har en lignende oplevelse.

Han er forsker ved University of Miami Health System i USA og forsker i insekter, som overfører sygdomme. Han var blandt andet med til at skrive en opsummerende videnskabelig artikel om myggestik i tidsskriftet Itch i 2019

»Det stemmer, at man reagerer mindre på myg, hvis man bliver stukket mange gange af samme art,« skriver Rui-De Xue i en email til forskning.no.

»Jeg brugte armen til at teste myggemidler mod arterne Aedes albopictus og Aedes aegypti,« siger Rui-De Xue.

Det gjorde han i laboratoriet ved hjælp af et slags arm-bur.

»Jeg fik hudreaktioner og rigtig meget udslet de første par år.«

Så holdt han helt op med at reagere på stikkene. Men da han gjorde samme den slags test med en anden myggeart, slog han ud. Tolerancen varer altså ikke evigt.

»Da jeg gik tilbage til arm-bur-test for de samme myggearter et par år senere, fik jeg hudreaktioner. Tolerancen afhænger af typen af myg og kan ændre sig,« siger Rui-De Xue.

Opbygger en vis immunitet

Forskning.no har også spurgt læge Steinar Madsen. Han er medicinsk fagdirektør i Norges lægemiddelstyrelse, Legemiddelverket.

- Kan man udvikle tolerance eller blive immun overfor myggestik, hvis man bliver stukket mange gange?

»Det, vi ved, er, at reaktionen på myggestik er meget individuel. Nogen af os reagerer kraftigt, og andre reagerer mindre kraftigt,« siger Steinar Madsen.

»Ofte er det sådan, at børn reagerer kraftigere end voksne. Så vi tror, at man kan opbygge en vis grad af immunitet mod myggestik.«

Han er bekendt med tilfælde, hvor personer, som bor steder med rigtig mange myg, efterhånden får færre reaktioner, fordi de er blevet stukket så meget. Skandinavere risikerer også at reagere kraftigere på myg i udlandet.

»Det er måske myg, som ikke findes i Norge, og som vi derfor ikke har nogen immunitet over for,« siger Steinar Madsen.

Derfor klør det

Det, myggen sprøjter ind, er ikke egentlig gift, siger Steinar Madsen, men spyt, som indeholder forskellige enzymer og proteiner. Spyttet forhindrer, at blodet størkner, så myggen kan suge det i sig.

Grunden til, at vi får knopper, og at det klør, er kroppens reaktion på proteinerne i myggenes spyt, forklarer Mari Steinert, leder ved afdeling for skadedyrskontrol ved den norske sundhedsstyrelse, Folkehelseinstituttet.

Kroppen reagerer ved, at de såkaldte mastceller (som er celler, som kan findes i luftvejene, i mavetarmkanalen og i huden) frigiver histamin for at binde fremmedproteinet.

»Histaminet forårsager kløen og hævelserne,« skriver Mari Steinert på email til forskning.no.

Der findes lægemidler som hjælper.

»Hvis man har meget kløe og har reageret kraftigt, kan antihistamin eller en almindelig allergimedicin hjælpe,« siger Steinar Madsen, og fortsætter:

»Det har ofte vældig god virkning for eksempel for børn, som har kradset meget i stikket. Det kan købes uden recept på apoteket.«

De fleste bliver mere tolerante

»Vi ved, at man kan udvikle immunitet mod myggestik efter gentagne bid over en længere periode. De fleste studier om dette emne omhandler tropiske myggearter, men princippet er nok det samme,« siger Mari Steinert.

Hun siger, at både dyr og mennesker reagerer individuelt på myggestik, men at de fleste bliver mere tolerante over for myg, som de almindeligvis bliver stukket af gennem livet.

»Over tid kan kroppen udvikle immunitet, det vil sige, at kroppen ikke længere reagerer på proteinerne i myggens spyt, og reaktionen på stik vil aftage.«

Det kan være lidt forskelligt, hvilken slags komponenter der er i de forskellige myggearters spyt. I Norge er der 38 myggearter, som stikker.

»Siden de har forskellige sammensætninger af stoffer i spyttet, kan man reagere forskelligt på stikkene, og en eventuel tolerance for enkelte myg vil måske slet ikke blive opdaget.«

Fem stadier

Det er en hypotese, at tolerancen for myggestik går gennem fem stadier. Det bliver blandt andet beskrevet i en artikel i The Journal of Dermatology fra 2018.

Reaktionen på et stik kan deles i to faser. Først kommer en hævelse med rødlig farve, som kan klø. Det topper efter 20 minutter.

Stikket kan også vise sig som en fastere, mindre knop, som kan klø. Den er tydeligst efter 24 timer og forsvinder efter et par dage. De to faser kaldes øjeblikkelig og forsinket reaktion.

Her er de fem stadier, som beskrives i forskningslitteratur:

1: Når du først bliver stukket af en ny myggeart, vil du ikke reagere.

2: Du bliver stukket flere gange og får en forsinket reaktion på stikket. Immunsystemet har begyndt at blive overfølsomt overfor stofferne, som myggen sprøjter ind. Du bliver delvis sensibiliseret.

3: Du har både en øjeblikkelig og en forsinket reaktion.

4: Du har kun en øjeblikkelig reaktion. Du er blevet mindre sensitiv. Det sker efter gentagne stik over flere år.

5: Du stopper med at reagere på myggestik fra arten.

Mand og kanin versus myg

Hvad skal der til for at komme til stadie fem?

I et lille studie i The Journal of Allergy and Clinical Immunology fra 1998 målte forskerne, hvordan henholdsvis en mand og en kanin reagerede efter at være blevet stukket regelmæssigt i flere uger.

En 23-årig mand blev bidt hundrede gange hver anden uge af en myggeart, der var ny for ham. 

Han placerede armene i et arm-bur, og så fik myggene i laboratoriet ellers lov til at slå sig løs. Kaninen blev stukket lidt flere gange hver uge.

Først reagerede hverken manden eller kaninen. Så fik de begge en forsinket og øjeblikkelig reaktion. Efter 21 uger var manden nærmest holdt op med at reagere, men det tog kaninen 14 uger. Det er altså efter hundredevis af stik. 

Studiet fortæller ikke noget om, hvor længe tolerancen varede.

Mildere reaktion med alderen

Der er ikke gjort mange undersøgelser af, hvordan tolerancen over for myggestik udvikler sig over tid.

Men i et studie fra 1989 i tidsskriftet Journal of Dermatology så forskerne på, hvordan mennesker mellem 1 og 62 år reagerede på myggestik fra en bestemt art. Studiet havde 162 deltagere.

Der var en stigning i andelen, der havde øjeblikkelige reaktioner fra barndom til ungdomsårene, men den faldt med alderen. Den forsinkede reaktion blev også mildere med alderen.

30 år senere, i samme tidsskrift, fulgte de samme forskere op på 10 af deltagerne.

1 af deltagerne var gået fra stadie 2 til 3, og 4 var gået fra stadie 3 til 4.

6 var stadig i fase 3, som de var 30 år tidligere, men det viste sig, at de havde en mildere forsinket reaktion.

Vil ikke anbefale egen metode

For Gunnar Hasle ved Reiseklinikken fungerede det tilsyneladende at sætte sig i skoven for at blive 'vaccineret' som barn.

»Men det er nu ikke noget, jeg vil anbefale, at alle skal gøre. Det kan gå den anden vej. Man risikerer at udvikle allergier i stedet,« slutter Gunnar Hasle.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her

 

 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om, hvordan forskerne tog billedet af atomerme.