Kan LED-lys og blegegel gøre dine tænder hvidere?
LED-lyset er lidt af en gimmick, men blegegelen har en (måske for stor) effekt.

Du har måske hørt om de kontroversielle tandblegningsprodukter, der med LED-lys og blegegel lover kunderne kridhvide resultater.

Produkterne er blevet hæftigt omtalt på det seneste, fordi DR's program Kontant har afsløret, at et af produkterne har brugt en helt anden ingrediens, end der angives på ingredienslisten. Og ydermere i ulovligt høje koncentrationer. 

Men kan de her tandblegningsmidler til hjemmebrug i det hele taget blege tænder, eller er de bare spild af tid og penge?

I denne omgang er Skønhedslaboratoriet, som er en serie på Videnskab.dk’s YouTube-kanal Tjek, dykket ned i tandblegningsjunglen for at give dig svaret. 

Sundhed på YouTube

Tjek er Videnskab.dk's YouTube-kanal om sundhed og videnskab.

Formålet med kanalen er at bringe forskningsbaseret viden ud til danske unge. 

Kanalen er en del af et større projekt, YouKnowHow, som er støttet af Nordea-fonden.

Ikke alle tænder kan bleges

Før du forsøger dig med at blege dine tænder, så er det først og fremmest vigtigt at vide, at ikke alle misfarvninger kan bleges væk.

Jo ældre vi bliver, jo mørkere bliver vores tænder, og det skyldes, at tændernes overflade bliver slidt, og det lidt mørkere tandben nedenunder kommer mere til syne. Tænderne kan derudover også sidde skævt og skygge for hinanden, hvilket kan skabe en illusion af mørkere tænder.

I disse tilfælde giver tandblegning ingen mening. Tandblegning virker nemlig kun, hvis der er trængt farvestoffer ind i tænderne, og farvestofferne så kan nedbrydes. Derfor er det vigtigt at kende årsagen til, at ens tænder ikke længere skinner, før man går i gang med at blege dem. 

LÆS OGSÅ: Aktivt kul som tandbleger? Sæt ikke næsen op efter et hvidere smil

LÆS OGSÅ: Skum og smag i tandpasta er for psykens skyld

Varmt lys kan få tænder til at syne hvidere

Lad os så sige, at du rent faktisk kan have gavn af tandblegning. Virker hjemmeprodukterne så?

De omstridte blegeprodukter består grundlæggende af to elementer, som efter sigende skulle virke blegende.

  1. Det ene er en blegegel, som smøres i en skinne.
  2. Når skinnen så klikkes på tænderne, lyser den med LED-lys

Behandlingen varer som regel 10 minutter og skal gentages seks dage i streg.

Hvis vi starter med at kigge på LED-lyset, så er tanken bag muligvis, at kemiske processer kan speedes op med varme. Det kræver naturligvis, at blegegelen i behandlingen virker, før det kan lade sig gøre. Men selv hvis gelen er virksom, anbefaler en af de forskere, vi har talt med, ikke, at man kombinerer tandblegning og LED-lys. 

Når man speeder processen op, øger man nemlig også risikoen for bivirkninger. 

Desuden mener en anden forsker, vi har talt med, ikke, at LED-lyset i produkterne overhovedet bliver varmt nok til at kunne booste blegeprocessen.

Varmen fra LED-lyset kan til gengæld udtørre dine tænder, hvilket kan få dem til at fremstå hvidere – men denne effekt varer maksimalt nogle timer.

Blegegel kan være lidt for effektivt

LED-lyset har altså umiddelbart ikke den store effekt i sig selv, men hvad så med blegegelen?

Det er lidt forskelligt fra produkt til produkt, hvad gelen indeholder, men flere af produkterne indeholder stoffet natriumklorit, som er kendt for at kunne blege tøj og papir.

Ifølge forskerne er natriumklorit dog ikke lige så effektivt som det stof, tandlægerne bruger, nemlig brintoverilte. Brintoverilte er et stof, som kun tandlægerne har tilladelse til at bruge i høje koncentrationer.

Både brintoverilte og natriumklorit i tandblegning kan give bivirkniger. Begge stoffer kan nemlig skade tændernes emalje, som er et beskyttende lag, der blandt andet holder misfarvninger på afstand.

Udover natriumklorit optræder stoffet natriumbikarbonat også i nogle blegeprodukter. Natriumbikarbonat kender vi blandt andet fra rengøringsprodukter, hvor det bruges til at opløse skidt. 

Derfor kan det i tandblegning have den effekt, at det renser tændernes overflade og dermed får tænderne til at fremstå hvidere. Din tandpasta kan dog formentlig gøre det samme for dig, og der er altså ikke noget, der tyder på, at natriumbikarbonat har en egentlig blegende effekt.

LÆS OGSÅ: De hvide tænder har en pris

LÆS OGSÅ: Fotokonkurrence: Husk tandbørsten! Ellers kan du få sådan et svampelandskab på dine tænder

Pas på dit tandkød, hvis du hjemmebleger

Nu tænker du måske, at det så kan være ligegyldigt, om du bleger dine tænder selv eller går til tandlægen, hvis der alligevel er bivirkninger forbundet med det hele.

Men det mener forskerne ikke. En af de største ulemper ved hjemmeblegningen er, ifølge forskerne, at alle får udleveret den samme type standardskinne, selvom vi alle har forskellige tænder og tandstillinger.

Det betyder, at der er risiko for, at blegegelen løber ud i munden, hvor du enten kan komme til at synke det, eller det kan lægge sig på tandkødet, hvor det faktisk kan ætse tandkødet.

Får man derimod bleget sine tænder gennem tandlægen, tages der et aftryk af tænderne, så skinnen passer perfekt, og risikoen for bivirkninger er derfor mindre.

Derudover kan du med hjemmeblegning heller ikke være sikker på, at du faktisk kan blege dine 'misfarvninger' væk, og derfor risikerer du at spilde både tid og penge på produkter, der aldrig kommer til at virke for dig.

LÆS OGSÅ: Bliver tænderne renere med en elektrisk tandbørste?

LÆS OGSÅ: Hemmeligheden bag alligatorens evigt hvide smil

Viden fra forskere og fagfolk

Informationerne i videoen bygger på solid faglig viden, som Tjek har fået fra forskere og fagfolk. I denne video har vi snakket med:

  • Ulla Pallesen, overtandlæge, Odontologisk Institut, Københavns Universitet
  • Sebastian Schlafer, lektor, Institut for Odontologi og Oral Sundhed - Sektion for Tandsygdomslære, Aarhus Universitet

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.