Kan kinesisk dreng virkelig se i mørke?
Ifølge en populær video på YouTube kan en kinesisk dreng med lyseblå øjne se i mørke. Men er det overhovedet muligt? Og hvorfor er hans øjne blå?

Nongs siameserkattelignende øjne har vakt undren, og har fået en række websites, bl.a. LiveScience, til at spekulere på, om han virkelig kan se i mørke. (Screendump fra YouTube)

Nongs siameserkattelignende øjne har vakt undren, og har fået en række websites, bl.a. LiveScience, til at spekulere på, om han virkelig kan se i mørke. (Screendump fra YouTube)

For nogle år siden dukkede en kinesisk dreng fra Guangxi-provinsen i Kina op i en video på nettet. Han hed Nong Yousui, og han var en dreng, som kinesiske drenge nu engang er flest. Han gik i skole, og han kunne lide at lege.

Men der var noget, der var anderledes ved Nong. Hans øjne. I modsætning til de fleste kineseres brune øjne var hans helt lyseblå. Og ikke nok med det. Ifølge videoen kunne han se i mørke lige så godt som en kat.

Men kan det overhovedet lade sig gøre? Kan mennesker virkelig se i mørke? Er Nong én af virkelighedens X-Men? Er han evolutionens næste skridt, eller lider den unge kineser af en sygdom?

Kinesisk dreng med nattesyn kan være en and

Anne Katrin Sjølie er professor i oftalmologi på Syddansk Universitet. Hun forsker i øjets sygdomme, fysiologi og anatomi. Ifølge hende kan mennesker aldrig se i mørke. Hun er derfor også meget skeptisk over for historien om Nong.

»Det lyder usandsynligt. Jeg har i hvert fald aldrig hørt om noget lignende,« siger Anne Katrin Sjølie.

Anne Katrin Sjølie forklarer, at det er et særligt krystallag i øjet, der gør dyr i stand til at se i mørke. Laget kaldes 'tapetum lucidum' og er placeret lige bag ved nethinden. Det er også det lag, der får nattedyrs øjne til at se ud, som om de lyser.

»Nethinden sidder i den bageste del af øjet. Det svarer til der, hvor filmen i et gammeldags fotografiapparat sidder. Tapetum fungerer som et spejl, der forstærker de begrænsede lysressourcer om natten. Jeg har aldrig hørt om børn, der skulle være født med sådan et lag i øjet,« forklarer Anne Katrin.

Evnen til at se i mørke kan ikke trænes 

Lige meget hvor meget man træner det, kan det menneskelige øje ikke lære at se i mørke. Man kan ikke engang få opereret øjnene, så man kan se om natten.

Det tætteste vi kommer på nattesyn, er når vi opholder os i skumringsmørke i 20-30 minutter. Så har det menneskelige øje vænnet sig til mørket, og man kan se konturer og former selv i meget sparsomt lys.

Hvis det ikke er nok, må man ud og investere i nogle 'night vision'-briller.

Nongs øjenfarve kan skyldes albino-syndrom i øjet

Anne Katrin Sjølie har til gengæld en mulig forklaring på Nongs øjenfarve. Det kan være en særlig form albinisme, som kun påvirker øjnene.

»Normalt er pigmentering noget, der følges ad. Folk af for eksempel mellemøstlig, afrikansk eller kinesisk afstamning har mange pigmenter, hvilket giver både mørk hud og mørkere øjne. Men hvis man har okulær albinisme, mangler man pigmenter i øjnene, og derfor har man lysere øjne,« siger Anne Katrin Sjølie.

Fakta

Synsnerverne i det menneskelige øje kaldes stave og tappe. Øjet består af cirka 120 millioner stavceller og 6 millioner tapceller.

Tappene er udelukkende farvefølsomme og kun aktive under gode lysforhold. Om natten er det derfor kun stavene, der bruges, hvilket betyder, at øjet ikke kan se farver.

Men det forklarer ikke Nongs påståede evne til at se i mørke. Tværtimod. Folk med okulær albinisme har som regel dårligere syn.

Kinesisk dreng med blå øjne kan have sygdom eller genfejl

Anne Katrin Sjølie kunne godt tænke sig at se et billede af drengens nethinde, eller se en udtalelse fra en kinesisk øjenlæge. For ud fra videoen kan hun ikke give en endegyldig forklaring på, hvad der er galt med Nong.

Men hvis ikke Nongs specielle øjne skyldes en sygdom, kan det være, genetikken har et bud på, hvad der kan være sket? 

Vi har vist videoen til ledende overlæge på Klinisk Genetisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital, Peter K.A. Jensen, og fået hans vurdering. 

Genet for brune øjne er stærkere end det blå

»Jeg har aldrig hørt om noget lignende. Hvis det ikke viser sig at være rent fup, så er det meget sensationelt, at han har blå øjne,« siger Peter K.A. Jensen, da han hører om drengen.

Når et forældrepar med henholdsvis blå og brune øjne får et barn, er der størst sandsynlighed, for at barnets øjne bliver brune. Simpelthen fordi arveanlægget for brune øjne er stærkere end for blå. Men af og til sker det, at en mor og far med brune øjne får et barn med blå øjne.

Der findes to slags aber, der kan se i mørke. De hedder lorier (tv.) og tarsier, og er – som det måske fremgår – ikke ligefrem nært beslægtet med mennesker. (Foto: Lip Kee/David Haring)

»Det kræver, at begge forældre har arveanlæg for blå øjne. Det har de kun, hvis de har forfædre med blå øjne,« siger Peter K.A. Jensen.

Eftersom kinesere næsten altid har brune øjne, er der formentlig en anden forklaring på Nongs øjenfarve. Blå øjne er oprindeligt opstået som en genfejl i Europa eller Mellemøsten, og det er muligt, at Nongs blå øjne også kommer af en genfejl.

Er Nong en af virkelighedens X-Men?

At et menneske er født med evnen til at se i mørke, har Peter K.A. Jensen dog aldrig hørt om. Der skal sandsynligvis mere end en genfejl til for at udvikle den evne.

Ifølge ham opstår mutationer helt tilfældigt, men kun hvis de rette betingelser i miljøet er til stede, vil mutationen blive bevaret og spredt i populationen.

»Mutationer opstår hele tiden, men langt de fleste mutationer er kun småting, som påvirker, hvordan vi ser ud,« siger han.

Mutationshistorier har før vist sig ikke at holde stik

Peter K.A. Jensen vil ikke endegyldigt afgøre, om drengen i videoen virkelig kan se i mørke eller ej, men der er nogle omstændigheder, der undrer ham.

Fakta

Der findes mange myter om mennesker, der kan se i mørke.

Pirater gik med klap for at kunne se i nattemørket og under dæk.

Elitesoldater lukker øjnene tæt sammen i ti sekunder under missioner for hurtigere at vænne øjnene til mørket.

Og så er der alle filmkaraktererne som Gollum fra Ringenes Herre og Richard B. Riddick fra Riddick-filmene, som på forskellige måder har skærpet nattesynet.

Ifølge Peter K.A. Jensen ville det rent evolutionært være et mysterium, hvis drengen rent faktisk kan se i mørke. Derfor undrer det ham, at Nong ikke får mere opmærksomhed:

»Hvis han virkelig kan se i mørke, burde der være nogle kinesiske øjenlæger, som var rigtig interesserede i ham,« siger han.

Erfaringen har vist, at historier som Nongs skal tages med et gran salt. Efter opdagelsen af en tyrkisk familie, der går på alle fire, mente en genforsker, at man kunne finde det gen, der får mennesker til at gå på to ben, og dermed adskiller os fra menneskeaber.

»Men det viste sig, at familien led af muskelkoordinationsbesvær og var svært retarderede,« siger Peter K.A. Jensen.

Ikke så meget evolution dér. Og formentlig heller ikke hos Nong.

Nogle genfejl bliver ikke fanget af autokorrekturen

Peter K.A. Jensen forklarer, at et menneskes arvemasse (DNA) er opbygget af cirka 3 milliarder enheder, kaldet baser. Hver eneste celle indeholder to kopier af arvemassen – én kopi fra moderen og én kopi fra faderen.

Rækkefølgen af baser er meget præcis og helt afgørende for arvemassens funktion. En ændring af rækkefølgen kaldes en mutation. På grund af arvemassens enorme størrelse er der altså masser af steder, der kan opstå en mutation.

De fleste mutationer er såkaldte kopieringsfejl, som finder sted, når arvemassen skal 'kopieres' over i det lille, nye mennesker i forbindelse med kønscelledannelsen. Peter K.A. Jensen sammenligner det med, når man skriver på computer:

»Hvis man sætter sig for at skrive 3 milliarder tegn, så vil der opstå nogle fejl hen ad vejen. De fleste af dem bliver fanget af autokorrekturen, men nogle enkelte slipper igennem. Nogle af fejlene lægger man slet ikke mærke til, mens andre ændrer hele ordets betydning,« siger han. 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om blandt andet det mikroskopfoto, som du kan se herunder.


Annonce: