Kan hypnose fjerne fobier?
Der er god evidens for, at hypnose kan bruges som behandling af angst, PTSD og flyskræk, fortæller forsker i ugens Brainstorm. Hypnosen skal dog bruges sammen med anden terapi.
Virker hypnose mod angst fobier flyskræk højdeskræk forskning

Hypnose ændrer vores opmærksomhed og gør os mere modtagelige overfor forslag og påvirkninger. (Illustration: Shutterstock, Mathilde Valsgaard)

Hypnose ændrer vores opmærksomhed og gør os mere modtagelige overfor forslag og påvirkninger. (Illustration: Shutterstock, Mathilde Valsgaard)

»Du tænker på at sove, kun på at sove.«

Penduler, lydbånd og dybe, monotone stemmer.

Synes du, hypnose er lidt mærkeligt, eller måske ligefrem noget hokus pokus?

Faktisk kan langt de fleste af os bringes i en hypnotisk tilstand.

Og selvom hypnose ikke er en behandling i sig selv, er der evidens for, at det kan afhjælpe alt fra fobier til smerter og PTSD.

Podcast-vært Asbjørn lægger bevidsthed til en omgang hypnose i ugens afsnit af Brainstorm.

Om Brainstorm sæson 2

’Brainstorm' er Videnskab.dk’s ugentlige podcast om hjernen - udkommer fredage.

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden, som er den største private bidragsyder til dansk, offentligt udført hjerneforskning.

Videnskab.dk og Lundbeckfonden deler en ambition om at udbrede viden til alle om hjernen og hjerneforskningen.

Brainstorm kan produceres takket være støtte fra Lundbeckfonden.

Udover podcasts omfatter Brainstorm-projektet også formidling af hjerneviden på Instagram. Find profilen her.

Vores opmærksomhed sættes ud af spil 

Vi mennesker går rundt og er meget bevidste om det, der foregår omkring os, og vi reflekterer og analyserer de ting, vi oplever.

Men det ændrer sig i den hypnotiske tilstand, fortæller Bobby Zachariae, som er professor på Psykologisk Institut på Aarhus Universitet, i Brainstorm.

Normalt er vi opmærksomme på to niveauer - den generelle opmærksomhed på det, der sker, og så er vi opmærksomme på vores opmærksomhed.

Det er den tilstand af kontrol, som hypnotisører forsøger at tage os ud af i hypnosen. 

Når det lykkes, kan vi i den hypnotiske tilstand glemme ting, vi ellers nemt kan huske, miste evnen til at bevæge kropsdele, og så bliver vi meget lydhøre overfor forslag.

Og ifølge Bobby Zachariae vil vi opleve, at de ting, hypnotisøren får os til at gøre, sker af sig selv, fordi vores normale, observerende jeg sættes ud af spil.

Kan du hypnotiseres? Højst sandsynligt

Det er meget forskelligt, hvor hypnotiserbare vi er.

En mindre del af os kan slet ikke hypnotiseres, størstedelen af os er moderat hypnotiserbare, mens en mindre del er meget hypnotiserbare. 

Bobby Zachariae fortæller, at vi faktisk ikke ved særligt meget om, hvorfor nogle af os er nemmere at hypnotisere end andre - men tvillingestudier har vist, at hypnotiserbarhed formentlig er arvelig.

De fleste af os er altså hypnotiserbare, og en del vælger at blive hypnotiseret for at komme forskellige problemer til livs. Men forskning tyder på, at det faktisk ikke hypnosen i sig selv, som løser problemerne.

Til gengæld kan hypnose øge effekten af terapi - muligvis fordi vores fokus øges, når vi bliver hypnotiseret. 

Og ifølge Bobby Zachariae er der faktisk god evidens for, at hypnose kan hjælpe os af med angst, smerter og fobier.

Det er heldigt, for Asbjørn lider nemlig af flyskræk, og derfor kaster han sig ud i en omgang hypnose i ugens afsnit af Brainstorm.

Lyt med, hvis du også gerne vil høre, hvordan det går!

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk