Kan hjertet repareres med hjernen?
12 august 2019
Den grå klump, som vi kalder hjernen, har meget at passe på, for eksempel, at vores hjerte pumper blod rundt i kroppen. Men nogle gange går pumpen i stå.
En svensk forskergruppe mener nu at have fundet en vigtig brik i puslespillet mellem hjerte og hjerne.
Og puslespillet starter i halsen.
Hormoner fra hals påvirker hjertet
På forsiden af vores hals sidder skjoldbruskkirtlen; en kirtel, som blandt andet producerer hormoner, der regulerer stofskiftet.
Du kan læse mere om kirtlen i faktaboksen i denne artikel.
Det latinske navn på skjoldbruskkirtlen er thyreoidea, og derfor kalder hormonerne, som produceres her for thyreoideahormoner.
Det har også vist sig, at hormoner fra denne kirtel påvirker hjertet.
Fakta
Skjoldbruskkirtlen er en kirtel, som ligger foran på halsen på begge sider af luftrørets øverste del.
Den består af to sidelapper forbundet med en smal bro og vejer hos raske, voksne individer cirka 25 gram. Under graviditet og menstruation kan den forbigående blive en smule større.
Kilde: Store Norske Leksikon
Patienter, som har for høj eller lav produktion af thyreoideahormoner, har nemlig ofte hjerteproblemer, men det er usikkert, hvorfor de får det.
Svenske forskere ville derfor undersøge, hvordan denne hjertesynder opererer og tog sammen med tyske og hollandske kolleger en videnskabelig tur ind i musehjernen.
Forskerne fandt ukendt type nerveceller
Forskerne fik ideen fra tidligere studier, som har foreslået, at thyreoideahormonerne regulerer hjertet indirekte via centralnervesystemet, som består af hjernen og rygmarven.
Og for at studere nervecentret i hjernen, hentede de altså mus ind.
Hovedfokus var den del af hjernen, som vi kalder hypothalamus. Den har mange ansvarsområder i kroppen, som at regulere kropstemperatur og kontrollere en del hormoner.
Da de undersøgte musehjernen, fandt forskerne en hidtil ukendt gruppe med nerveceller.
For at undersøge, hvilken funktion disse nyfundne nerveceller har i kroppen, satte forskerne dem ganske enkelt ud af spil. Da begyndte musehjerterne at slå hurtigere.
Fakta
Skjoldbruskkirtlen hører til de endokrine organer. Det betyder, at den producerer hormoner, altså stoffer der regulerer kroppens biokemiske processer.
Nærmere bestemt producerer denne kirtel hormonet tyroxin og trijodthyronin, som regulerer stofskiftet, og calsitonin, som bidrager til at regulere blodets indhold af kalcium.
Som mange af de andre endokrine organer bliver også skjoldbruskkirtlen påvirket af hypofysen, også en kirtel, men denne befinder sig i hjernen.
En forstørrelse af skjoldbruskkirtlen kaldes struma.
Kilde: Store Norske Leksikon
Forskerne mener derfor, at de nyfundne nerveceller påvirker hjerterytme og blodtryk.
Museskridt mod ny behandling
Oveni mener forskergruppen, at disse nerveceller har brug for netop thyreoideahormonet for at udvikle sig korrekt.
Når der bliver for meget eller for lidt af thyreoideahormonet, opstår der derfor fejl i nervecelleproduktionen.
Og dette kan være grunden til, at patienter med for høj eller lav produktion af thyleoideahormoner kan få hjerteproblemer.
Men selv om dyr kan være meget lig os mennesker i mange kropsfunktioner, skal disse resultater gennem flere runder, før vi kan trække konklusionen ud af musehjernen og ind i menneskehjernen.
»Det ligger langt ude i fremtiden, men hvis vi lærer at kontrollere disse nerveceller, kan vi måske behandle visse hjerteproblemer via hjernen i stedet for hjertet.«
Det siger den svenske hovedforfatter af studiet, Jens Mittag i en pressemeddelelse fra Karolinska Instituttet.
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
