Kan du spotte en psykopat?
Når chefen er følelseskold, eller en bilist kører dårligt, kan man måske komme til at stemple vedkommende som psykopater. Men hvornår er man psykopat?

Din ven brokker sig over en psykopat chef, der har lige så meget empati, som en betonvæg. Men hvad er en psykopat egentlig? Se med i dagens video og find ud af, om du virkelig kan spotte psykopaterne i din hverdag.

Din ven brokker sig over en psykopat chef, der har lige så meget empati, som en betonvæg. Men hvad er en psykopat egentlig? Se med i dagens video og find ud af, om du virkelig kan spotte psykopaterne i din hverdag.

Måske har du uden at tænke nærmere over det stemplet din magtsyge, følelseskolde chef eller din manipulerende ekskæreste som ‘psykopater’. 

Men hvad er en psykopat egentlig? Og kan du spotte en vaskeægte psykopat? 

Det finder vi ud af i denne uges YouTube-video fra Tjek, der er Videnskab.dk’s YouTube-kanal, som laver videoer om videnskaben i din verden. 

Om Tjek

Tjek er Videnskab.dk's unge-magasin på YouTube.

Formålet med kanalen er at bringe forskningsbaseret viden ud til danske unge. 

Læs mere i artiklen Videnskab.dk lancerer YouTube-kanal om sundhed.

I videoen kan du også blive meget klogere på det værktøj, som psykologer bruger til at vurdere, hvem der har psykopati, og finde ud af, hvorfor mange kvindelige psykopater lettere går under radaren end mænd.

Sådan diagnosticeres psykopati  

Når vi bruger ordet ‘psykopat’, betyder det i virkeligheden en person, der har diagnosen ‘dyssocial personlighedsstruktur’.

Af gruppen, der har en dyssocial personlighedsforstyrrelse, vil det kun være i de allermest alvorlige tilfælde, at der er tale om decideret psykopati. 

I Danmark bruger psykiatere værktøjet PCL-R (Psychopathy Checklist-Revised) til at vurdere graden af psykopati.

Helt konkret kigger en psykiater på tyve områder, der er karakteristiske for psykopater - eksempelvis mangel på empati og samvittighed samt uansvarlighed og ungdomskriminalitet. Scorer du over 26 point på den skala, som går fra 0 til 40 og er knyttet til de 20 områder, er du det, vi i hverdagssprog kalder psykopat.  

Så kogt ind til benet, kan man sige, at hvis du har nok psykopatiske karaktertræk, vil du høre ind under kategorien 'psykopat'. 

Alle har psykopatiske træk - men i forskellig grad  

Det er vigtigt at understrege, at du med stor sandsynlighed vil kunne genkende nogle af de psykopatiske karaktertræk fra dig selv. For eksempel føler du dig måske af og til impulsiv eller manipulerende? 

I så fald skal du ikke gå i panik.  

For et helt normalt menneske scorer nemlig mellem 3 og 9 point på psykopati-skalaen. Det betyder, at det afgørende er, i hvor høj grad du besidder psykopatiske træk og hvor mange af karaktertrækkene, der passer på dig. 

Et af vurderingskriterierne for, om du er psykopat, er for eksempel, at du er patologisk løgner, altså, at du har en sygelig trang til at lyve og gør det lige så let, som andre trækker vejret. Det er altså slet ikke nok at komme til at stikke en lille hvid løgn hist og her, hvis det skal have noget med psykopati at gøre.     

Et andet kriterie er, at en psykopat oftest vil være udstyret med et enormt ego og blot ser andre mennesker som statister i sin egen fortælling, hvor han eller hun selv er hovedpersonen. Det kalder psykiaterne at have en ‘grandiøs følelse af selvværd’. Her er det ikke nok blot at opføre sig lidt egocentreret. 

Viden fra forskere og fagfolk 

Hvis du vil forstå, hvordan psykopaters personlighed er skruet sammen og finde ud af, om du mon kan spotte en psykopat, kan du se vores video øverst i artiklen eller på vores YouTube-kanal, Tjek. Her kan du også blive klogere på og se klip af nogle af verdens mest berygtede psykopater.   

Har du lyst til at udforske psykopaters hjerne endnu mere, har Videnskab.dk’s hjerneredaktion, Brainstorm, lavet to podcasts om psykopati, som du kan tjekke ud her og her. Emnet bliver også sat under lup i denne artikel, der går i dybden med, hvad der kendetegner kvindelige psykopater.   

De informationer, vi bruger i videoen, kommer fra følgende forskere: 

  • Tine Wøbbe, chefpsykolog på Psykiatrisk Center Sct. Hans, ekstern lektor, Københavns Universitet
  • Jason M, Smith, chefpsykolog, Federal Bureau of Prisons, USA

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk