Kan du (heller) ikke drikke glohed kaffe? Så har du kattetunge
I Japan er det et meget almindeligt fænomen, men vi har intet ord for det.
Kattetunge nekodjita kaffe varme drikke mad smerte

I Japan kalder man folk, der ikke kan drikke glohede drikke eller meget varm mad, for kattetunge - nekodjita. (Foto: Shutterstock)

I Japan kalder man folk, der ikke kan drikke glohede drikke eller meget varm mad, for kattetunge - nekodjita. (Foto: Shutterstock)

Nogle af os kan hælde glohed kaffe i os, mens andre er nødt til at vente, til den er kølet lidt af.

Forskning.no's læser Karoline Spanthus Bjørnfeldt hører til dem, der lige skal vente et øjeblik med at gå i gang med kaffen.

»Jeg skal vente et par minutter, ellers brænder jeg min mund. Jeg drikker kaffen, før den bliver lunken, men den er ikke varm,« siger hun.

I Norge og Danmark har man ikke et navn for fænomenet, men det har de i Japan: Kattetunge - nekodjita. Det kalder man folk, der ikke kan drikke glohede drikke eller spise meget varm mad.

Flere studier har imidlertid gransket, hvad vi kan tåle, når det gælder temperaturen på kaffe, te og andre varme drikke.

13 graders forskel

I 2018 undersøgte tyske forskere, hvor smertetærsklen er på kaffetemperaturen. Smertetærsklen er det punkt, hvor det begynder at gøre ondt.

Forskerne gav 87 deltagere en kop kaffe. Deltagerne rapporterede, hvis kaffen var for kold, lige tilpas eller for varm. Så fik de en ny kop med stadigt varmere kaffe. Hver deltager stoppede, når de følte, at kaffen brændte på deres tunge.

Der var store forskelle mellem deltagerne i forhold til temperaturen, der ramte smertetærsklen. Deltagerne, der først mente, at nu var kaffen for varm, drak kaffe, der var 58 grader varm.

Én af deltagerne syntes ikke, at kaffe var for varm, før den var hele 71 grader.

Fint for én person, men smertefuldt for en anden

»Der er kæmpe forskel på, hvor meget smerte folk føler og tåler,« siger Christopher Nielsen. Han er forsker ved den norske sundhedsmyndighed, Folkehelseinstituttet (FHI) og forsker blandt andet i smertefølsomhed.

Nogle af os føler hurtigt smerte og har altså en lav smertetærskel, mens andre tåler mere, før de oplever, at det brænder, svier eller gør ondt.

»Vi er alle forskellige. Noget, der ikke er i nærheden af at gøre ondt på en person, kan være ulidelig smertefuldt for andre,« forklarer Christopher Nielsen.

Der er også forskel på, hvilken type smerte vi tåler dårligt eller godt.

Forskel på smerte

»Nogle folk tåler måske kun lidt smerte fra varme, men tåler meget pres eller kulde,« siger Christopher Nielsen til forskning.no, Videnskab.dk’s norske søstersite.

Selvom der er forsket meget i smerte, især i forbindelse med skader og sygdomme, er alt ikke fuldt ud udforsket.

Christopher Nielsen ved ikke, om vi har forskellige smertetærskler rundt omkring i kroppen; altså om personer, der er følsomme over for varme i munden, også tåler varme dårligt på resten af kroppen.

Det er dog sikkert, at munden er særligt følsom over for varme.

Tynd slimhinde

Vi har flere smertereceptorer i munden. Det er celler, der føler og rapporterer smerte til hjernen.

Og den tynde slimhinde i munden beskytter os ikke så godt mod varme som vores hud. Ifølge Lars Arendt-Nielsen, som er smerteforsker ved Aalborg Universitet, er slimhinden som hud, hvor det yderste lag er væk. Det fortalte han i et interview med Videnskab.dk.

En friskbrygget kaffekop er så varm, at væsken faktisk burde brænde alle munde. I 2007 satte et forskerhold sensorer i munden på kaffedrikkere for at kontrollere, hvad der sker i munden.

Kaffen fordeles hurtigt i hele munden og synkes. Kaffen når ganske enkelt ikke at opvarme og beskadige vævet, mener forskerne.

Men hvis drikken er for varm, kan man få små forbrændinger i svælget. Desuden kan konstant indtagelse af meget varme drikke øge risikoen for kræft i spiserøret, ifølge det tyske studie.

Personer, der drikker kaffe, som er knapt så varm, kan derfor have nogle sundhedsmæssige fordele.

Halvdelen var kattetunger

Ikke at tåle varme drikke er meget almindeligt i Japan, og det kaldes altså 'Kattetunge'.

»Nekodjita er et meget almindeligt ord i det japanske sprog,« siger Nathan Edwin Hopson, der er lektor i japansk ved Universitetet i Bergen.

Ordet kommer fra kattens modvilje mod varm føde.

»Jeg havde aldrig hørt om fænomenet, før jeg kom til Japan«, siger Nathan Edwin Hopson, der selv er fra USA.

At have kattetunge er hverken negativt eller positivt ladet. Det er simpelthen noget, man er, ifølge Nathan Edwin Hopson.

En japansk hjemmeside for vejrudsigter gennemførte i 2018 en undersøgelse blandt sine læsere. Det var vinter og årstid for varme gryderetter og supper - en svær årstid for kattetunger, ifølge hjemmesiden. De ville derfor afdække, hvor mange af læserne der var nekodjita.

kattetunge varm mad drikke følsom smertetærskel graf japansk weathernews.jp

Undersøgelsen fra den japanske hjemmeside. Angivet med pink er de, der mener, de er kattetunger, fordelt efter aldersgrupperne - 10-19 år, 20-29 år og så videre. (Screenshot: weathernews.jp)

Mere end 10.000 læsere svarede.

47 procent angav, at de var kattetunger. Det var mest almindeligt blandt folk i 20'erne.

Den japanske hjemmeside tilbyder også en forklaring på, hvorfor så mange mennesker er varmesensitive: Dem med kattetunge stikker tungen ud, når de spiser. Således rører tungespidsen den varme mad.

Om denne forklaring er korrekt, er der ingen let tilgængelig forskning på.

Tag små slurke

For dem, der lever af at folk drikker kaffe, er høje temperaturer imidlertid vigtige.

Kaffens temperatur er vigtig for, at den smager godt, mener Ole-Kristian Elvenes, distriktschef i Wilfa, der sælger kaffemaskiner.

»Vandet i tragten skal være fra 92 til 96 grader, når det rammer filteret. Så får man en bedre smag af kaffen,« siger han til forskning.no.

I kolben holder kaffen fra 80 til 85 grader. Det er stadig for varmt for de fleste munde.

»Når vi hælder kaffen over i et krus, afkøles den hurtigt og kommer hurtigt under 75 grader,« siger Ole-Kristian Elvenes. Han drikker selv kaffe ved 70 grader, hvilket er flere grader over den gennemsnitlige smertegrænse i det tyske studie.

»Jeg har drukket så mange liter kaffe i så mange år, at jeg er blevet hærdet,« siger Ole-Kristian Elvenes.

Hans råd til kattetungerne er at vente lidt, puste lidt på kaffen og tage små slurke. Så bliver kaffen hurtigt drikkelig for alle.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk