Kan du æde som Tour-feltet?
Livremmen skal løsnes, hvis du skal følge med Tour-rytternes spisetempo. De indtager nemlig ufattelige mængder mad for at klare de tre ugers cykelløb.

Tour de France er et ekstremt løb, som kræver et ekstremt kalorieindtag bare for at komme i mål i Paris. Du kan nok ikke cykle som en Tour de France rytter, men kan du æde som Tour-feltet? Få svaret i videoen.

 

Tour de France er et ekstremt løb, som kræver et ekstremt kalorieindtag bare for at komme i mål i Paris. Du kan nok ikke cykle som en Tour de France rytter, men kan du æde som Tour-feltet? Få svaret i videoen.

 

Elleve Big Macs. 

Så meget spiser en Tour de France-rytter hver eneste dag i de tre uger, hvor verdens hårdeste cykelløb står på. 

Eller - de spiser jo ikke Big Macs, men en tilsvarende kaloriemængde, nemlig 5.415 kilokalorier dagligt i gennemsnit. 

Om Tjek


Tjek er Videnskab.dk's unge-magasin på YouTube.

Formålet med kanalen er at bringe forskningsbaseret viden ud til danske unge. 

Læs mere i artiklen: Videnskab.dk lancerer YouTube-kanal om sundhed.

Det svarer til, at en Tour-rytter spiser mere end den anbefalede kaloriemængde for to personer - hver dag.

Se med i denne uges video fra Tjek - Videnskab.dk’s YouTube-kanal, der laver videoer om videnskaben i din verden - for at få et kig indenfor i professionelle cykelrytteres Tour de France-kostplan fyldt med sportsbarer, hurtige kulhydrater og tynd mave - men ingen croissanter til morgenmad.

I videoen kan du også finde ud af, hvor mange kalorier en cykelrytter forbrænder på de berygtede bjergetaper, og hvor hårdt cykelrytterne i gennemsnit træder i pedalerne gennem alle løbets tre uger.

Og så fortæller en tidligere dansk Tour-rytter, hvor hårdt det er at proppe sig med kalorier, mens man prøver at forcere et bjerg.

Verdens hårdeste ædegilde

Tour de France kaldes ikke verdens hårdeste cykelløb for sjov. Der skal tilbagelægges intet mindre end 3.328 kilometer. 

Og det er ikke hvilke som helst kilometer: Løbet starter i 2022 i København, bevæger sig gennem Danmark, siden på kryds og tværs af Frankrig, op og ned ad berømte bjerge og over forræderiske brostensveje for at slutte i Paris.

Selv for de mest garvede ryttere i feltet er det altså noget af en mundfuld - og læg dertil, at det er en kamp at få spist tilstrækkeligt med mad både før, efter og endda under etaperne.

Rytterne indtager faktisk hele 360 kilokalorier i timen, mens de træder i pedalerne, og alligevel skal de også have noget i skrutten efter endt etape, hvis de skal gøre sig forhåbninger om at kunne følge med feltet en dag mere.

Derfor hyrer holdene også topklasse kokke ind for at få de mange måltider til at glide lidt lettere ned. For selvom rytterne næsten konstant spiser, mens de sidder på cyklen, er det ikke nok.

Slankekur fra helvede 

Med det konstante indtag af kalorier i alskens former og farver må rytterne da få nok mad, ikke?

Utroligt nok er svaret nej.

Det er simpelthen ikke muligt at få nok indenbords, mens løbet står på.

Så når rytterne fejrer et afsluttet Tour de France på Champs-Élysées med et velfortjent glas bobler - efter endeløse mængder af energibarer, riskiks, sandwich, overdådige gourmetmenuer og kvalmende søde geler - har de tabt sig.

Det må siges at være noget nær den værste slankekur, der findes. Ikke nok med at rytterne udsættes for en diæt fra helvede, de skal også cykle om kap i mere end 3.000 kilometer med mælkesyre til op over begge ører.

Med en kaloriemængde, der svarer til elleve Big Macs om dagen, er der altså noget om snakken, når man siger, at professionelle cykelryttere er lavet af noget særligt.

Viden fra forskere og fagfolk

Drømmer du om at være en del af Tour-feltet en skønne dag, elsker du at køre om kap på cykelstien, eller kan du bare godt lide Big Macs?

Så se med i afsnittet af Tjek ovenfor, hvor du også kan finde ud af præcis, hvor god form du skal være i for at følge med feltet! 

Informationen i videoen bygger på viden, som Tjek har fået fra følgende forskere: 

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk