Normalt kan du se din indkomst på lønsedlen eller dit kontoudtog. Men i de seneste dage har du kunnet læse i danske medier, at din indkomst også kan aflæses i dit tis.

Historien, som blandt andet er gengivet i Ekstra Bladet, Berlingske, BT, Jyllands-Postens Finans og flere andre medier, stammer fra en pressemeddelelse, som Københavns Universitet udsendte i sidste uge under overskriften »Din urin afslører din indkomst.«

Pressemeddelelsen omhandler et knap to år gammelt studie fra det videnskabelige tidsskrift Molecular Nutrition & Food Research. Her finder forskerne et statistisk sammenfald mellem forsøgsdeltagernes økonomiske status og tilstedeværelsen af visse stoffer i deres urinprøver.

»For første gang har forskere fra Københavns Universitet påvist, at fattige og riges kostvaner afsætter et konsekvent fingeraftryk i deres stofskifte, som kan spores i urinen,« lyder det i pressemeddelelsen fra Københavns Universitet.

Oversælger resultater

Flere forskere mener imidlertid, at medierne og pressemeddelelsen oversælger studiets resultater.

»Ud fra studiet kan man slet ikke sige, at man kan se folks økonomiske status i deres urin. Det er muligt, men vi ved det ikke endnu,« siger Cristina Legido Quigley, som er forskningsleder ved Steno Diabetes Center København.

Hun får opbakning fra lektor og forsker i biostatistik Henrik Støvring.

»Når man ser på pressedækningen, får man indtryk af, at man kan forudsige, om en person er rig eller fattig ved at kigge på urinen i stedet for at gå i banken. Men når man læser selve studiet, fremgår det ret tydeligt, at den slags forudsigelser ikke er mulige,« siger Henrik Støvring, som er lektor på Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet.

Din urin kan ikke afsløre din indkomst

Han forklarer, at studiet tyder på, at der er en »meget lille statistisk forskel,« hvis man sammenligner urinen fra store grupper af rige mennesker med urinen fra store grupper af fattige mennesker.

Men hvis man zoomer ind på en enkelt person, kan urinprøven ikke afgøre, om personen er rig eller fattig, fortæller Henrik Støvring.

»På gruppeniveau - altså store grupper rige og store grupper fattige - vil der gennemsnitligt være en lille forskel i de to gruppers urin. Forskellen er på 0,2 procent af den samlede variation i de to gruppers urinprøver, så den er meget lille, men dog til stede,« siger Henrik Støvring, som ikke har været en del af det nye studie.

Statistisk signifikant

Hans kollega, biostatistiker Niels Trolle Andersen, er enig.

»Der er en statistisk signifikant forskel på urinprøverne fra de to grupper af rige og fattige. Men det betyder ikke, at man kan tage urinprøve på folk og bagefter sige, om de er rige eller fattige. Man kan jo også spørge sig selv om, hvad i alverden man skulle bruge den slags til,« siger Niels Trolle Andersen, som er lektor på Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet.

Du kan blive meget klogere på, hvad det betyder, at noget er statistisk signifikant - og hvordan statistik og tal kan snyde - i artiklen Korrelation eller kausalitet: Hvornår er der en årsagssammenhæng.

Forskere bag studiet: Vi er enige

Da Videnskab.dk taler med forskerne bag studiet er de helt enige i, at man ikke kan bruge deres resultater til at tjekke i sin urin, om man er rig eller fattig – og det har heller aldrig har været formålet med studiet at udvikle en sådan urintest, understreger de.

»Det har vi heller ikke påstået,« mener en af forskerne bag studiet, lektor Bekzod Khakimov fra Institut for Fødevarevidenskab.

I pressemeddelelsen fra Københavns Universitet med overskriften »Din urin afslører din indkomst« lyder det ellers som følger:

»Det mest slående er, at vi på tværs af køn, etnicitet og nationalitet kunne udskille dem, der tjener mere, fra dem, der tjener mindre, på baggrund af deres urin,« udtaler studiets førsteforfatter, Alessia Trimigno, som er postdoc på Institut for fødevarevidenskab i pressemeddelelsen.

Kan urin gætte indkomst?

Citatet skurrer i biostatistiker Henrik Støvrings ører, fordi urinprøverne netop ikke kan forudsige og udskille rige personer fra fattige personer på baggrund af deres urin.

Han har regnet videre på data fra studiet for Videnskab.dk for at undersøge, om man virkelig kan bruge resultaterne til at bestemme folks økonomiske status, sådan som flere medier skriver.

Hans beregninger tyder på, at hvis man tester urinen på en befolkningsgruppe, hvor 10 procent er fattige (tænkt eksempel), så vil urin-metoden statistisk set gætte rigtigt i tilfældet ‘fattig’ cirka hver sjette gang.

»I den situation har deres urintest kun ret 16,3 procent af de gange, hvor den siger ‘fattig’. Det kan man jo ikke bruge til ret meget i min optik,« siger Henrik Støvring, som understreger, at beregningerne skal tages med et gran salt og bygger på visse antagelser, som er uddybet i boksen under artiklen.   

Københavns Universitet skriver i en pressemeddelelse, at det er »påvist, at fattige og riges kostvaner« påvirker stofskiftet og dermed urinen. Forskerne bag studiet fortæller selv, at det blot er en hypotese, at kosten er årsagen til den statistiske forskel på rige og fattiges urin. Læs mere i boksen under artiklen. (Foto: Shutterstock) 

Kan det overføres til Danmark?

Studiet i Molecular Nutrition & Food Research bygger på en analyse af 2.732 urinprøver fra 1.391 personer fra Serbien, Litauen, Italien, Finland og Storbritannien.

Forskerne bag studiet understreger, at de trods alt finder en korrelation – det vil sige et statistisk sammenfald – mellem forsøgsdeltagernes økonomiske status og deres urin.

»Selvom det er en svag statistisk sammenhæng, er det alligevel interessant, at den økonomiske status kommer til udtryk i urinen. Vi kan ikke være sikre på, hvorfor det er sådan, men det er et faktum, at tallene viser, at der er en signifikant forskel på de to gruppers urinprofiler,« siger Alessia Trimigno til Videnskab.dk.

Litauen var det land i studiet, hvor den økonomiske forskel var mest tydelig at spore i urinen. Alessia Trimigno anerkender imidlertid, at man ikke kan være sikker på, at resultaterne kan overføres til danske forhold.

»Jeg vil forvente, at man vil se det samme mønster i Danmark, men var ikke muligt at identificere en fattig under-population i Danmark. Det afhænger også af, hvilken definition af fattigdom som findes i Danmark,« siger Alessia Trimigno.

Hvad er formålet med studiet?

Studiet er en del af et større europæisk forskningsprojekt, som har kortlagt ernæringsmæssige mangler hos mennesker, der lever i fattigdom, for at udvikle nye, billige fødevarer med det rette næringsindhold til netop denne gruppe.

Alessia Trimigno håber blandt andet på, at urinprøver i fremtiden kan være med til at udpege befolkningsgrupper, som er i risiko for dårlig ernæring og sundhed.

»Vi ved, at folk ikke altid siger hele sandheden, når de deltager i undersøgelser og skal rapportere, hvad de spiser. Generelt rapporterer folk, at de spiser mere sundt, end de egentlig gør. Derfor kan urin metabolomics være et stærkt værktøj for ernæringsforskere, som skal undersøge, hvad folk spiser, og hvordan det påvirker deres stofskifte,« siger Alessia Trimigno.

Overdriver universiteter?

I Danske Universiteters egne retningslinjer for god forskningskommunikation hedder det, at kommunikationen skal være præget af korrekthed, og at der skal være tydelighed om usikkerheder, som knytter sig til nye forskningsresultater.

Retningslinjerne blev udarbejdet og offentliggjort i 2019, efter at Videnskab.dk havde afdækket, hvordan danske universiteter i visse tilfælde har overdrevet eller oversolgt deres budskaber i pressemeddelelser.

Det præcise omfang af problemet kendes ikke i Danmark, men hollandsk forskning tyder på, at der er overdrivelser i 2 ud af 10 pressemeddelelser om folks sundhed. I England er tallet i et tilsvarende studie oppe på 4 af 10.

Forskere påpegede dengang over for Videnskab.dk, at en nuanceret og troværdig fremstilling af forskningsresultater var ekstra vigtigt for universiteter i en tid præget af faktafornægtelse og fake news.

Forskerne beklager 

Kommunikationsenheden på SCIENCE under Københavns Universitet har haft mulighed for at svare på kritikken af deres pressemeddelelse, men henviser til, at alle pressemeddelelser fra SCIENCE er godkendt af forskerne selv, hvorfor det kun vil være forskerne, som svarer på kritikken.

Videnskab.dk har spurgt, hvorfor overskriften »Din urin afslører din indkomst« ikke følges op af en uddybning, som fortæller, at der blot er tale om et statistisk sammenfald (korrelation), ligesom vi har spurgt, hvorvidt forskerne mener, at pressemeddelelsen lever op til Danske Universiteters retningslinjer. I et kort, skriftligt svar fra forskerne bag studiet lyder det:

»Vi kan forstå, at særligt overskriften på pressemeddelelsen har givet anledning til misforståelser. Hensigten med pressemeddelelsen var at vise den korrelation, der er imellem de metaboliske ændringer i urin og økonomisk status, men det er ikke kommet tydeligt nok frem, og det skal vi være de første til at beklage.«