Nej, dit tis kan ikke afsløre din indkomst
»Din urin afslører din indkomst,« skriver flere danske medier på baggrund af et studie fra 2018. Forskere er skeptiske.

»Har du af en eller anden grund ikke helt tjek på, om du er rig eller fattig, kan du finde svaret i din urin,« skriver Ekstra Bladet. Men kan det nu også passe? (Foto: Shutterstuck)  

»Har du af en eller anden grund ikke helt tjek på, om du er rig eller fattig, kan du finde svaret i din urin,« skriver Ekstra Bladet. Men kan det nu også passe? (Foto: Shutterstuck)  

Normalt kan du se din indkomst på lønsedlen eller dit kontoudtog. Men i de seneste dage har du kunnet læse i danske medier, at din indkomst også kan aflæses i dit tis.

Historien, som blandt andet er gengivet i Ekstra Bladet, Berlingske, BT, Jyllands-Postens Finans og flere andre medier, stammer fra en pressemeddelelse, som Københavns Universitet udsendte i sidste uge under overskriften »Din urin afslører din indkomst.«

Pressemeddelelsen omhandler et knap to år gammelt studie fra det videnskabelige tidsskrift Molecular Nutrition & Food Research. Her finder forskerne et statistisk sammenfald mellem forsøgsdeltagernes økonomiske status og tilstedeværelsen af visse stoffer i deres urinprøver.

»For første gang har forskere fra Københavns Universitet påvist, at fattige og riges kostvaner afsætter et konsekvent fingeraftryk i deres stofskifte, som kan spores i urinen,« lyder det i pressemeddelelsen fra Københavns Universitet.

Oversælger resultater

Flere forskere mener imidlertid, at medierne og pressemeddelelsen oversælger studiets resultater.

»Ud fra studiet kan man slet ikke sige, at man kan se folks økonomiske status i deres urin. Det er muligt, men vi ved det ikke endnu,« siger Cristina Legido Quigley, som er forskningsleder ved Steno Diabetes Center København.

Hun får opbakning fra lektor og forsker i biostatistik Henrik Støvring.

»Når man ser på pressedækningen, får man indtryk af, at man kan forudsige, om en person er rig eller fattig ved at kigge på urinen i stedet for at gå i banken. Men når man læser selve studiet, fremgår det ret tydeligt, at den slags forudsigelser ikke er mulige,« siger Henrik Støvring, som er lektor på Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet.

Studiet

Studiet bygger på 2.732 urinprøver fra 1.391 personer.

I studiet var deltagerne opdelt i kategorierne ‘rig’ eller ‘fattig’ ud fra definitioner, som er lavet af EU's statistikorganisation EUROSTAT, og som er specifikke for hvert af de fem lande, som forsøgsdeltagerne kommer fra.

Forskerne skriver i selve studiet, at faktorer som køn og nationalitet sætter aftryk på urinprøverne, men at »effekten af økonomisk status - som forventet - var meget svagere end land og køn.«

Din urin kan ikke afsløre din indkomst

Han forklarer, at studiet tyder på, at der er en »meget lille statistisk forskel,« hvis man sammenligner urinen fra store grupper af rige mennesker med urinen fra store grupper af fattige mennesker.

Men hvis man zoomer ind på en enkelt person, kan urinprøven ikke afgøre, om personen er rig eller fattig, fortæller Henrik Støvring.

»På gruppeniveau - altså store grupper rige og store grupper fattige - vil der gennemsnitligt være en lille forskel i de to gruppers urin. Forskellen er på 0,2 procent af den samlede variation i de to gruppers urinprøver, så den er meget lille, men dog til stede,« siger Henrik Støvring, som ikke har været en del af det nye studie.

Statistisk signifikant

Hans kollega, biostatistiker Niels Trolle Andersen, er enig.

»Der er en statistisk signifikant forskel på urinprøverne fra de to grupper af rige og fattige. Men det betyder ikke, at man kan tage urinprøve på folk og bagefter sige, om de er rige eller fattige. Man kan jo også spørge sig selv om, hvad i alverden man skulle bruge den slags til,« siger Niels Trolle Andersen, som er lektor på Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet.

Du kan blive meget klogere på, hvad det betyder, at noget er statistisk signifikant - og hvordan statistik og tal kan snyde - i artiklen Korrelation eller kausalitet: Hvornår er der en årsagssammenhæng.

Forskere bag studiet: Vi er enige

Da Videnskab.dk taler med forskerne bag studiet er de helt enige i, at man ikke kan bruge deres resultater til at tjekke i sin urin, om man er rig eller fattig – og det har heller aldrig har været formålet med studiet at udvikle en sådan urintest, understreger de.

»Det har vi heller ikke påstået,« mener en af forskerne bag studiet, lektor Bekzod Khakimov fra Institut for Fødevarevidenskab.

I pressemeddelelsen fra Københavns Universitet med overskriften »Din urin afslører din indkomst« lyder det ellers som følger:

»Det mest slående er, at vi på tværs af køn, etnicitet og nationalitet kunne udskille dem, der tjener mere, fra dem, der tjener mindre, på baggrund af deres urin,« udtaler studiets førsteforfatter, Alessia Trimigno, som er postdoc på Institut for fødevarevidenskab i pressemeddelelsen.

Kan urin gætte indkomst?

Citatet skurrer i biostatistiker Henrik Støvrings ører, fordi urinprøverne netop ikke kan forudsige og udskille rige personer fra fattige personer på baggrund af deres urin.

Han har regnet videre på data fra studiet for Videnskab.dk for at undersøge, om man virkelig kan bruge resultaterne til at bestemme folks økonomiske status, sådan som flere medier skriver.

Hans beregninger tyder på, at hvis man tester urinen på en befolkningsgruppe, hvor 10 procent er fattige (tænkt eksempel), så vil urin-metoden statistisk set gætte rigtigt i tilfældet ‘fattig’ cirka hver sjette gang.

»I den situation har deres urintest kun ret 16,3 procent af de gange, hvor den siger ‘fattig’. Det kan man jo ikke bruge til ret meget i min optik,« siger Henrik Støvring, som understreger, at beregningerne skal tages med et gran salt og bygger på visse antagelser, som er uddybet i boksen under artiklen.   

Københavns Universitet skriver i en pressemeddelelse, at det er »påvist, at fattige og riges kostvaner« påvirker stofskiftet og dermed urinen. Forskerne bag studiet fortæller selv, at det blot er en hypotese, at kosten er årsagen til den statistiske forskel på rige og fattiges urin. Læs mere i boksen under artiklen. (Foto: Shutterstock) 

Kan det overføres til Danmark?

Studiet i Molecular Nutrition & Food Research bygger på en analyse af 2.732 urinprøver fra 1.391 personer fra Serbien, Litauen, Italien, Finland og Storbritannien.

Forskerne bag studiet understreger, at de trods alt finder en korrelation – det vil sige et statistisk sammenfald – mellem forsøgsdeltagernes økonomiske status og deres urin.

»Selvom det er en svag statistisk sammenhæng, er det alligevel interessant, at den økonomiske status kommer til udtryk i urinen. Vi kan ikke være sikre på, hvorfor det er sådan, men det er et faktum, at tallene viser, at der er en signifikant forskel på de to gruppers urinprofiler,« siger Alessia Trimigno til Videnskab.dk.

Litauen var det land i studiet, hvor den økonomiske forskel var mest tydelig at spore i urinen. Alessia Trimigno anerkender imidlertid, at man ikke kan være sikker på, at resultaterne kan overføres til danske forhold.

»Jeg vil forvente, at man vil se det samme mønster i Danmark, men var ikke muligt at identificere en fattig under-population i Danmark. Det afhænger også af, hvilken definition af fattigdom som findes i Danmark,« siger Alessia Trimigno.

Lær at læse (kritisk) om forskning

Vil du have tips og tricks til, hvordan du kan vurdere troværdigheden af en (medie)historie om forskning, så tjek Videnskab.dk's Manifest.

Hvad er formålet med studiet?

Studiet er en del af et større europæisk forskningsprojekt, som har kortlagt ernæringsmæssige mangler hos mennesker, der lever i fattigdom, for at udvikle nye, billige fødevarer med det rette næringsindhold til netop denne gruppe.

Alessia Trimigno håber blandt andet på, at urinprøver i fremtiden kan være med til at udpege befolkningsgrupper, som er i risiko for dårlig ernæring og sundhed.

»Vi ved, at folk ikke altid siger hele sandheden, når de deltager i undersøgelser og skal rapportere, hvad de spiser. Generelt rapporterer folk, at de spiser mere sundt, end de egentlig gør. Derfor kan urin metabolomics være et stærkt værktøj for ernæringsforskere, som skal undersøge, hvad folk spiser, og hvordan det påvirker deres stofskifte,« siger Alessia Trimigno.

Overdriver universiteter?

I Danske Universiteters egne retningslinjer for god forskningskommunikation hedder det, at kommunikationen skal være præget af korrekthed, og at der skal være tydelighed om usikkerheder, som knytter sig til nye forskningsresultater.

Retningslinjerne blev udarbejdet og offentliggjort i 2019, efter at Videnskab.dk havde afdækket, hvordan danske universiteter i visse tilfælde har overdrevet eller oversolgt deres budskaber i pressemeddelelser.

Det præcise omfang af problemet kendes ikke i Danmark, men hollandsk forskning tyder på, at der er overdrivelser i 2 ud af 10 pressemeddelelser om folks sundhed. I England er tallet i et tilsvarende studie oppe på 4 af 10.

Forskere påpegede dengang over for Videnskab.dk, at en nuanceret og troværdig fremstilling af forskningsresultater var ekstra vigtigt for universiteter i en tid præget af faktafornægtelse og fake news.

Mediedækning

Udpluk af mediernes dækning på baggrund af pressemeddelelsen fra KU:

»Hører du til den øverste eller nederste del af samfundet? Det spørgsmål kan besvares ved at kigge grundigt på din urin,« skriver BT.

»Har du af en eller anden grund ikke helt tjek på, om du er rig eller fattig, kan du finde svaret i din urin. Det viser en ny undersøgelse fra Københavns Universitet,« skriver Ekstra Bladet.

»En urintest kan være nok til at afsløre din indkomst,« skriver Jyllands-Postens Finans.

Forskerne beklager 

Kommunikationsenheden på SCIENCE under Københavns Universitet har haft mulighed for at svare på kritikken af deres pressemeddelelse, men henviser til, at alle pressemeddelelser fra SCIENCE er godkendt af forskerne selv, hvorfor det kun vil være forskerne, som svarer på kritikken.

Videnskab.dk har spurgt, hvorfor overskriften »Din urin afslører din indkomst« ikke følges op af en uddybning, som fortæller, at der blot er tale om et statistisk sammenfald (korrelation), ligesom vi har spurgt, hvorvidt forskerne mener, at pressemeddelelsen lever op til Danske Universiteters retningslinjer. I et kort, skriftligt svar fra forskerne bag studiet lyder det:

»Vi kan forstå, at særligt overskriften på pressemeddelelsen har givet anledning til misforståelser. Hensigten med pressemeddelelsen var at vise den korrelation, der er imellem de metaboliske ændringer i urin og økonomisk status, men det er ikke kommet tydeligt nok frem, og det skal vi være de første til at beklage.«

Er det kosten, som påvirker rige og fattiges urin?

Måske har rige mennesker bedre råd og adgang til information om sund kost end fattige? Men kan det forklare forskellen på rige og fattiges urin? (Foto: Shutterstock) 

Er det mon kosten, som er årsag til, at forskerne finder en statistisk forskel på de rige og fattige forsøgspersoners urin? 

Sådan lyder forklaringen i flere medier.

»Spiser du fuldkorn, grøntsager og mørk chokolade, tilhører du højst sandsynligt den mest velstående del af samfundet. Er din kost derimod proteinfattig, salt, fyldt med tilsætningsstoffer og med længere pauser imellem, tilhører du formentlig den fattigste del,« skriver Københavns Universitet i sin pressemeddelelse.

Pressemeddelelsen fortæller desuden, at det er »påvist at fattige og riges kostvaner« påvirker stofskiftet og dermed også urinen.

Flere forskere påpeger imidlertid, at det langt fra er sikkert, at det er kosten, som er årsag til, at forskerne finder en statistisk forskel på indholdet af urinprøverne blandt rige og fattige.

Her er der forskel

Det er særligt de to stoffer citronsyre og hippursyre, som i studiet blev fundet i højere koncentrationer i urinen hos rige mennesker, sammenlignet med fattige.

»Lavt indhold af de to syrer i kroppen forbindes blandt andet med mangel på protein, frugt og grønt samt fuldkorn,« skriver Københavns Universitet i pressemeddelelsen.

Men ifølge forskningsleder Christina Legido Quigley er det meget usikkert, hvorfor der er variation i indholdet af citronsyre og hippursyre i vores urin. De to stoffer ser nemlig ud til at være forbundet med mange forskellige faktorer og er ikke kun afhængige af vores kost, forklarer hun.

»Der findes et stort studie blandt 5.000 mennesker, som viser, at citronsyre og hippursyre i urinen er relateret til folks blodtryk og hjertekar-sygdomme - og ikke til deres kost,« siger Christina Legido Quigley, som selv forsker i vores urins indhold af stoffer såsom citronsyre og hippursyre.

Hun understreger dog, at det er muligt, at kosten kan være den bagvedliggende årsag - på engelsk kaldet confounder - som forklarer, hvorfor urinens indhold af citronsyre og hippursyre er forbundet med hjertekarsygdomme og højt blodtryk.

Du kan læse meget mere om, hvordan bagvedliggende årsager kan snyde forskerne i artiklen Korrelation eller kausalitet: Hvornår er der en årsagssammenhæng.

»Vi ved stadig ikke, hvad der er vigtigst for vores urins indhold af citronsyre og hippursyre. Det kan være sygdomme, genetik, kost, tarmbakterier eller noget helt andet. Men det er under alle omstændigheder for tidligt at sige, at det afhænger af kosten,« siger hun.

Forskere: Vi er enige

Selvom pressedækningen af studiet måske kan give indtryk af, at det er påvist, at kosten er årsag til forskellen på rige og fattiges urin, er forskerne bag studiet helt enige i, at det er usikkert.

Lektor Bekzod Khakimov påpeger, at forskerne »aldrig har påstået, at der var kausalitet i vores studie, men vi beskriver kun korrelationer.«

»Der findes også et brasiliansk studie, som tyder på, at hvis man har et lavt indhold af citronsyre og hippursyre i urinen, kan det være et tegn på dårlig ernæring. Det betyder ikke, at vi kan være sikre på, at det er kosten, som forklarer forskellen på rige og fattiges urin, men det er vores hypotese,« uddyber Alessia Trimigno.

I selve studiet skriver hun også tydeligt i overskriften, at der er tale om et såkaldt »eksplorativt« studie. Dermed kan man som forsker hurtigt afkode, at studiets resultater er foreløbige og skal tages med et gran salt, forklarer Cristina Legido Quigley.

»I et eksplorativt studie leder man efter nye beviser og sammenhænge, og det er rigtig fint, for det er sådan forskningen fungerer og flytter sig. Men så længe et studie er eksplorativt, skal man være forsigtig og tage større forbehold for resultaterne,« fortæller Cristina Legido Quigley.

Skal gentages af andre studier

Cristina Legido Quigley forklarer, at eksplorative studier bør bekræftes af andre uafhængige studier, før man kan være sikker på, at resultaterne holder vand. I øjeblikket taler flere forskere om en såkaldt reproduktionskrise, hvor mange resultater fra nye studier ikke kan reproduceres og genfindes.

Du kan læse mere om, hvorfor det er vigtigt at kunne genfinde nye forskningsresultater i andre studier i artiklen Grundforskningskrise: Resultater kan ikke genskabes.

Ulrik Kræmer Sundekilde fra Aarhus Universitet forsker også i, hvordan vores kost påvirker indholdet af vores urin, afføring og blod.

Han er enig i, at der er usikkerhed om, hvorvidt det er kosten, som er skyld i forskellen på rige og fattiges urinprøver i studiet. Men han mener, at det virker sandsynligt.

»Urinen giver os et øjebliksbillede af, hvordan kroppen har det. Urinen er kroppens måde komme af med affaldsstoffer. Så det er sandsynligt, at det er kosten, som er årsag til, at de ser en forskel mellem rige og fattiges urin. Men vi kan ikke vide det. Det må fremtidige studier give svar på,« siger Ulrik Kræmer Sundekilde fra Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet.

Beregninger: Hvor sikkert kan din urin afsløre din indkomst?

»En urintest kan være nok til at afsløre din indkomst,« skriver netmediet Finans. Men hvor sikkert kan urinprøven bestemme om du er rig eller fattig? (Foto: Shutterstock)

»Din urin afslører din indkomst,« lyder det i flere danske medier.

Men hvor stor sandsynlighed er der for, at en urinprøve kan afgøre, om du er rig eller fattig?

Biostatistiker Henrik Støvring har for Videnskab.dk foretaget beregninger med udgangspunkt i data fra studiet i Molecular Nutrition & Food Research.

I beregningerne har han undersøgt ‘de prædiktive værdier’, som er en betegnelse for urinens evne til at forudsige, om en person er rig eller fattig.

»De prædiktive værdier er lave. Den positive prædiktive værdi (PPV) er 73,2 procent og den negative prædiktive værdi (NPV) er 50,6 procent. Det betyder, at hvis urintesten peger på, at personen er fattig, så er det rigtigt 73,2 procent af gangene, mens hvis testen foreslår, at personen er rig, så er det rigtigt 50,6 procent af gangene,« skriver Henrik Støvring i en email til Videnskab.dk

Med andre ord vil urintesten altså kun være en smule bedre til at forudsige om forsøgspersonen er rig end et slag plat eller krone.

Forbehold

Men… Ovenstående prædiktive værdier bygger på, at man udfører urintesten på en befolkningsgruppe, som har samme sammensætning af rige og fattige – og samme blanding af nationaliteter - som forsøgsdeltagerne i undersøgelsen.

I undersøgelsen var 60,9 procent af deltagerne ‘fattige’, mens resten var betegnet som ‘rige’.

»Ude i samfundet udgør fattige jo ikke over halvdelen af befolkningen. Lad os sige, at der for eksempel er 10 procent fattige, så falder PPV til 16,3 procent, hvilket vil sige, at deres urintest kun har ret 16,3 procent af de gange, hvor den siger 'fattig'. Det kan man jo ikke bruge til ret meget i min optik,« skriver Henrik Støvring og tilføjer:

»Billedet ville blive yderligere mudret, hvis vi i stedet for kun at opdele i to grupper skulle kunne inddele i måske fem velstandsgrupper (rig, øvre, mellem, nedre, fattig - eller noget lignende).«

Lektor Bekzod Khakimov mener ikke, at beregningerne kan anvendes, og han understreger, at forskerne aldrig har haft til hensigt at udvikle en urintest, som kan udpege rige og fattige.

»Vi har ikke noget mål om at udvikle et individuelt diagnostisk værktøj. Hvis vi skulle udvikle et individuelt diagnostisk værktøj, så ville Henrik have ret, men vores mål var at karakterisere europæiske befolkningsgrupper i risiko for fattigdom.«

Som kommentar skriver Henrik Støvring:

»Er for så vidt enig i, at man ikke skal lave den individuelle prædiktion, som jeg har gjort... Meeen, pointen er jo, at det er dem, der i deres pressemeddelelse drejede det i den retning. Alt, hvad mine beregninger viser, er jo bare, hvor absurd den drejning er.«

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.



Det sker