Kan AstraZeneca-vaccinen også føre til flere lette blødninger end andre vacciner?
Et upubliceret norsk studie melder om flere selvrapporterede lette bivirkninger fra modtagere af AstraZeneca-vaccinen sammenlignet med mRNA-vaccinerne.
COVID-19 corona sygdom smitte bakterier RNA DNA virale protein genetisk vilde dyr får antistoffer epidemi pandemi udbredelse udbrud global spredning vaccine behandling

»Der er en signifikant forskel i rapporterede bivirkninger baseret på, hvilken vaccine de modtog. Det er en interessant observation, men vi kender ikke betydningen af ​​det endnu,« siger én af ​​forskerne bag det upublicerede studie. (Foto: Shutterstock)

»Der er en signifikant forskel i rapporterede bivirkninger baseret på, hvilken vaccine de modtog. Det er en interessant observation, men vi kender ikke betydningen af ​​det endnu,« siger én af ​​forskerne bag det upublicerede studie. (Foto: Shutterstock)

Evidensbarometer
Hvor meget kan jeg umiddelbart stole på denne forskning?
Evidensbarometer
Hvor meget kan jeg umiddelbart stole på denne forskning?
Ikke peer reviewed
(Peer review betyder, at andre forskere har kvalitetssikret den videnskabelige artikel før udgivelse. Læs mere)

Videnskab.dk har vurderet forskningen ud fra 4 kriterier:
  • Videnskabelig publicering
  • Undersøgelsens metode
  • Forskerens erfaring
  • Særlige bemærkninger

 

Forskning bliver udgivet, ofte i tidsskrifter, som bliver rangordnet. Kun ganske få tidsskrifter opnår 3 BFI-point. Nogle af de mest anerkendte er Science, Nature og New England Journal of Medicine.

En BFI-score på 2 er også høj. En række gode tidsskrifter gemmer sig i denne kategori.

En BFI-score på 1 er normal. Forskningen har været igennem peer review og er troværdig.

Solid sundhedsvidenskabelig forskning er altid peer reviewed. Det betyder, at uvildige forskere har læst og sagt god for indholdet. Uden peer review indgår tidsskriftet ikke i rangordenen, og konklusionerne er i bedste fald usikre.

 

Det har stor betydning for konklusionerne, hvilken metode forskerne har benyttet.

Nogle undersøger ting på mus eller måske blot på enkelte personer, mens andre kigger på data fra hele befolkninger eller de sammenligner måske data fra en hel masse forskellige undersøgelser.

Selvom alle typer forskning kan være lige godt udført, så er vægten af resultaterne større, jo længere oppe i dette evidenshieraki, forskningen ligger. 

Jo længere oppe i hierakiet – desto mere kan vi basere behandlinger, politik og livsstilsvalg på forskningen.

 

H-index er et mål for, hvor meget en forsker fylder i det videnskabelige landskab.

H-index er antallet af gange, forskeren har udgivet videnskab i f.eks. et tidsskrift, parret med antal gange hvert stykke videnskab er blevet refereret af andre forskere.

Kun de mest refererede – citerede – stykker videnskab tæller med for hver forsker. Jo mere forskning, du har udgivet, des større vil chancen være for at have et højt h-index.

Urutinerede forskere med lavt h-index kan dog sagtens lave solid forskning. Derfor vægtes h-indexet mindre end de øvrige parametre i Evidensbarometeret.

Der er ingen særlige bemærkninger til dette studie.

Man kan i meget lav grad stole på konklusionerne i dette studie.

Læs mere

Samtidig med at debatten om sjældne blodpropper som følge af AstraZeneca-vaccinen kører på højeste blus, kommer der i Norge også meldinger om andre, mindre alvorlige bivirkninger.

I et upubliceret studie konkluderer norske forskere, at lette blødninger efter AstraZeneca-vaccinen ikke er så sjældne endda.

Forskning.no, Videnskab.dk's norske søstersite, har læst studiet, der endnu ikke er fagfællebedømt, og som derfor skal tages med et gran salt.

I studiet har forskere ved den norske sundhedsstyrelse, Folkehelseinstituttet (FHI), brugt deltagere fra én af verdens største sundhedsundersøgelser, den norske 'Mor, far og barn-undersøgelse' (MoBa).

Forskerne bad deltagerne om at svare på et spørgeskema om mindre alvorlige bivirkninger efter COVID-19-vaccinen, som næseblod, blødninger fra tandkødet og blødning fra huden.

0,1 til 2,8 procent af de vaccinerede

De foreløbige resultater viser, at blot 4 af de næsten 2.900 deltagerne, som modtog en mRNA-vaccine (som Moderna- og Pfizer-vaccinerne), rapporterede om såkaldte blødninger fra huden. 

Det kunne eksempelvis være store blå mærker eller sprængte blodkar under huden. 

Det svarer til 0,1 procent af de vaccinerede.

124 af de 4.500, som modtog AstraZeneca-vaccinen, rapporterede om det samme. Det er 2,8 procent af de vaccinerede.

Forskellen er også stor, når det gælder blødninger fra tandkødet og næsen. 

COVID-19 corona sygdom smitte bakterier RNA DNA virale protein genetisk vilde dyr får antistoffer epidemi pandemi udbredelse udbrud global spredning vaccine behandling

Blødende tandkød er muligvis ikke så alvorligt, men forskellen mellem deltagerne, som modtog AstraZeneca-vaccinen, og deltagene, som modtog en mRNA-vaccine, er alligevel stor, ifølge nyt studie. (Foto: Shutterstock) 

 

Af de 4.500, som modtog AstraZeneca-vaccinen, rapporterede 2 procent om næseblod. 0,3 procent af deltagerne, som modtog en mRNA-vaccine, rapporterede om det samme.

Tallene for blødninger fra tandkødet er 1,6 procent for de AstraZeneca-vaccinerede og 0,2 procent for de mRNA-vaccinerede.

»Deltagerne vaccineret med adenovirus-vaccine (AstraZeneca-vaccinen, red.) rapporterede i dette studie betydelig oftere om blødninger sammenlignet med deltagerne, som modtog mRNA-vacciner,« skriver forskerne i studiet.

Studiet vil snart være tilgængeligt som preprint på onlineplatformen medRxiv, ifølge Lill Trogstad ved Folkehelsinsituttet. Hun er én af forskerne bag studiet.

Preprint og peer review

Preprint betyder, at studiet ikke er blevet læst kritisk af andre forskere, og studiet skal derfor læses med forbehold - læs mere om peer review her.

Preprint-servere er til for, at forskere kan få vigtige resultater ud hurtigere, og så de kan give hinanden feedback på studier, inden de sender dem ind til videnskabelige tidsskrifter i håb om at få dem publiceret. 

Ulempen er, at de upublicerede studier ser dagens lys, mens de stadig kan indeholde vigtige fejl, som endnu ikke er blevet opdaget på grund af manglende fagfællebedømmelse.

Analyserer blodprøver

Lill Trogstad advarer om, at det ikke er et klinisk studie. 

Det er de vaccinerede deltagere, som selv har rapporteret om blødningerne gennem et digitalt spørgeskema.

»Vi har gjort et fund, og der er en betydelig forskel i rapporterede bivirkninger baseret på, hvilken vaccine de har fået. Det er et interessant fund, men vi ved ikke, hvad de bagvedliggende mekanismer er endnu,« siger Lill Trogstad til forskning.no. 

I en opfølgende email skriver hun, at man kan fundere over, om det er adenovirusvaccinen, som øger risikoen for lettere blødninger.

Overrapporterede bivirkninger?

Forskerne skriver også, at deltagerne, som modtog AstraZeneca-vaccinen, muligvis overrapporterer blødninger som følge af mediedækningen af bivirkningene. 

Selvom det ikke er noget, forskerne kan se helt bort fra, skriver de, at det er usandsynligt, at det forklarer de store forskelle i rapporterede blødninger.

Lill Trogstad fortæller, at de ikke har analyseret blodprøver fra deltagerne endnu.

»Indtil vi gør det, ved vi ikke, om det er koblet til de sjældne bivirkninger, som ellers er observeret i forbindelse med vaccinen,« siger hun.

Studiet vil blive fulgt op ved hjælp af analyser af blodprøver.

»Vi har blodprøver fra mange deltagerne fra i løbet af pandemien, og vi har netop startet en ny indsamlingsrunde. Så vi har blodprøver fra før og efter vaccinationen, som vi kan se på,« siger Lill Trogstad.

»Underbygger sammenhængen«

»Det er en vigtig observation, som underbygger sammenhængen mellem AstraZeneca-vaccinen og den sjældne og alvorlige forekomst af anormal blodpropdannelse, som er set tidligere,« siger Gunnveig Grødeland, seniorforsker ved Universitetet i Oslo, til forskning.no. 

Hun var ikke selv involveret i studiet.

Når man sammenholder observationerne med tilfældene i USA i forbindelse med Johnson & Johnson-vaccinen, begynder det ifølge Gunnveig Grødeland at stå klart, at bivirkningerne stammer fra teknologien bag vaccinen.

AstraZeneca-vaccinen bruger en virus fra en chimpanse, mens Johnson & Johnson-vaccinen bruger en virus fra mennesker. 

Men de bruger begge en såkaldt adenovirus som leveringsmetode. 

Gunnveig Grødeland mener, at det muligvis indikerer, at det er adenovirussen, som er skyld i bivirkningerne.

Fejlopfattelse, at teknologien er gennemprøvet

Hun mener, at vi bør foretage meget grundige risikovurderinger, når det gælder brugen af adenovirus-vacciner i fremtiden.

»Der er en opfattelse af, at det er en velkendt og gennemtestet teknologi. Men det er forkert,« siger Gunnveig Grødeland.

Ebola-vaccinen, som bruger denne teknologi, bliver anset for at være en succes. Men bortset fra lige ebola-vaccinen er det ikke en konventionel vaccinemetode.

»Den er blevet brugt eksperimentelt i 20 år, og der findes mange studier, men den er ikke blevet brugt i stor skala før nu,« siger Gunnveig Grødeland.

Blødningerne, som bliver beskrevet i den upublicerede FHI-studie, er lette. Næseblod og blod fra tandkødet er ikke så alvorligt.

»En højere forekomst af sådanne blødninger er måske noget, vi må tolerere. Men det viser os, at der er noget specielt ved det adenovirale format,« siger Gunnveig Grødeland.

Vi kan derfor antage, at vi ikke vil se de samme forekomster hos dem, som er vaccineret med Moderna og Pfizer, mener forskeren.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.