Samtidig med at debatten om sjældne blodpropper som følge af AstraZeneca-vaccinen kører på højeste blus, kommer der i Norge også meldinger om andre, mindre alvorlige bivirkninger.

I et upubliceret studie konkluderer norske forskere, at lette blødninger efter AstraZeneca-vaccinen ikke er så sjældne endda.

Forskning.no, Videnskab.dk's norske søstersite, har læst studiet, der endnu ikke er fagfællebedømt, og som derfor skal tages med et gran salt.

I studiet har forskere ved den norske sundhedsstyrelse, Folkehelseinstituttet (FHI), brugt deltagere fra én af verdens største sundhedsundersøgelser, den norske 'Mor, far og barn-undersøgelse' (MoBa).

Forskerne bad deltagerne om at svare på et spørgeskema om mindre alvorlige bivirkninger efter COVID-19-vaccinen, som næseblod, blødninger fra tandkødet og blødning fra huden.

0,1 til 2,8 procent af de vaccinerede

De foreløbige resultater viser, at blot 4 af de næsten 2.900 deltagerne, som modtog en mRNA-vaccine (som Moderna- og Pfizer-vaccinerne), rapporterede om såkaldte blødninger fra huden. 

Det kunne eksempelvis være store blå mærker eller sprængte blodkar under huden. 

Det svarer til 0,1 procent af de vaccinerede.

124 af de 4.500, som modtog AstraZeneca-vaccinen, rapporterede om det samme. Det er 2,8 procent af de vaccinerede.

Forskellen er også stor, når det gælder blødninger fra tandkødet og næsen. 

Blødende tandkød er muligvis ikke så alvorligt, men forskellen mellem deltagerne, som modtog AstraZeneca-vaccinen, og deltagene, som modtog en mRNA-vaccine, er alligevel stor, ifølge nyt studie. (Foto: Shutterstock) 

Af de 4.500, som modtog AstraZeneca-vaccinen, rapporterede 2 procent om næseblod. 0,3 procent af deltagerne, som modtog en mRNA-vaccine, rapporterede om det samme.

Tallene for blødninger fra tandkødet er 1,6 procent for de AstraZeneca-vaccinerede og 0,2 procent for de mRNA-vaccinerede.

»Deltagerne vaccineret med adenovirus-vaccine (AstraZeneca-vaccinen, red.) rapporterede i dette studie betydelig oftere om blødninger sammenlignet med deltagerne, som modtog mRNA-vacciner,« skriver forskerne i studiet.

Studiet vil snart være tilgængeligt som preprint på onlineplatformen medRxiv, ifølge Lill Trogstad ved Folkehelsinsituttet. Hun er én af forskerne bag studiet.

Analyserer blodprøver

Lill Trogstad advarer om, at det ikke er et klinisk studie. 

Det er de vaccinerede deltagere, som selv har rapporteret om blødningerne gennem et digitalt spørgeskema.

»Vi har gjort et fund, og der er en betydelig forskel i rapporterede bivirkninger baseret på, hvilken vaccine de har fået. Det er et interessant fund, men vi ved ikke, hvad de bagvedliggende mekanismer er endnu,« siger Lill Trogstad til forskning.no. 

I en opfølgende email skriver hun, at man kan fundere over, om det er adenovirusvaccinen, som øger risikoen for lettere blødninger.

Overrapporterede bivirkninger?

Forskerne skriver også, at deltagerne, som modtog AstraZeneca-vaccinen, muligvis overrapporterer blødninger som følge af mediedækningen af bivirkningene. 

Selvom det ikke er noget, forskerne kan se helt bort fra, skriver de, at det er usandsynligt, at det forklarer de store forskelle i rapporterede blødninger.

Lill Trogstad fortæller, at de ikke har analyseret blodprøver fra deltagerne endnu.

»Indtil vi gør det, ved vi ikke, om det er koblet til de sjældne bivirkninger, som ellers er observeret i forbindelse med vaccinen,« siger hun.

Studiet vil blive fulgt op ved hjælp af analyser af blodprøver.

»Vi har blodprøver fra mange deltagerne fra i løbet af pandemien, og vi har netop startet en ny indsamlingsrunde. Så vi har blodprøver fra før og efter vaccinationen, som vi kan se på,« siger Lill Trogstad.

»Underbygger sammenhængen«

»Det er en vigtig observation, som underbygger sammenhængen mellem AstraZeneca-vaccinen og den sjældne og alvorlige forekomst af anormal blodpropdannelse, som er set tidligere,« siger Gunnveig Grødeland, seniorforsker ved Universitetet i Oslo, til forskning.no. 

Hun var ikke selv involveret i studiet.

Når man sammenholder observationerne med tilfældene i USA i forbindelse med Johnson & Johnson-vaccinen, begynder det ifølge Gunnveig Grødeland at stå klart, at bivirkningerne stammer fra teknologien bag vaccinen.

AstraZeneca-vaccinen bruger en virus fra en chimpanse, mens Johnson & Johnson-vaccinen bruger en virus fra mennesker. 

Men de bruger begge en såkaldt adenovirus som leveringsmetode. 

Gunnveig Grødeland mener, at det muligvis indikerer, at det er adenovirussen, som er skyld i bivirkningerne.

Fejlopfattelse, at teknologien er gennemprøvet

Hun mener, at vi bør foretage meget grundige risikovurderinger, når det gælder brugen af adenovirus-vacciner i fremtiden.

»Der er en opfattelse af, at det er en velkendt og gennemtestet teknologi. Men det er forkert,« siger Gunnveig Grødeland.

Ebola-vaccinen, som bruger denne teknologi, bliver anset for at være en succes. Men bortset fra lige ebola-vaccinen er det ikke en konventionel vaccinemetode.

»Den er blevet brugt eksperimentelt i 20 år, og der findes mange studier, men den er ikke blevet brugt i stor skala før nu,« siger Gunnveig Grødeland.

Blødningerne, som bliver beskrevet i den upublicerede FHI-studie, er lette. Næseblod og blod fra tandkødet er ikke så alvorligt.

»En højere forekomst af sådanne blødninger er måske noget, vi må tolerere. Men det viser os, at der er noget specielt ved det adenovirale format,« siger Gunnveig Grødeland.

Vi kan derfor antage, at vi ikke vil se de samme forekomster hos dem, som er vaccineret med Moderna og Pfizer, mener forskeren.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.