Annoncørbetalt indhold fra Destination Sønderjylland

Destination Sønderjylland markedsfører Haderslev, Aabenraa, Sønderborg og Tønder kommune som turistdestination.

Kampen om Sønderjylland: Oplev sporene i landskabet efter krigene
Krigergrave, mindesmærker og bunkere. Sønderjylland emmer af krigshistorie.
Slaget med den preussiske hær 18. april 1864 her på højdedraget Dybbøl Banke betød et tab på over 1800 danske soldater, 3000 tilfangetagne og 1200 tyske tab. Nederlaget betød også, at Sønderjylland blev tysk (Foto: Claus Visby)

Slaget med den preussiske hær 18. april 1864 her på højdedraget Dybbøl Banke betød et tab på over 1800 danske soldater, 3000 tilfangetagne og 1200 tyske tab. Nederlaget betød også, at Sønderjylland blev tysk (Foto: Claus Visby)

Slaget med den preussiske hær 18. april 1864 her på højdedraget Dybbøl Banke betød et tab på over 1800 danske soldater, 3000 tilfangetagne og 1200 tyske tab. Nederlaget betød også, at Sønderjylland blev tysk (Foto: Claus Visby)

ANNONCØRBETALT INDHOLD:

De sort-hvide køer græsser roligt med splitflaget blafrende i baggrunden. De grønne, bølgende bakker har en formidabel udsigt over Flensborg Fjord, og alt ånder umiddelbart fred og landlig idyl. De små natursten her og der fortæller imidlertid en ganske anden og blodig historie:

»Her faldt Seklt. P.N.Chr. de Seue 1864.« Teksten er helt enkel, mens virkelighed bag var en national og menneskelig katastrofe af dimensioner. Slaget med den preussiske hær 18. april 1864 her på højdedraget Dybbøl Banke betød et tab på over 1800 danske soldater (døde, sårede eller savnede), 3000 tilfangetagne og 1200 tyske tab.

Nederlaget betød også, at Sønderjylland blev tysk. At Danmark pludselig var en lille nationalstat i skyggen af et mægtigt kejserrige. Noget, som lige siden har påvirket national identitet og selvforståelse. Slaget er efterfølgende blevet kendt som Slagtebænk Dybbøl.

Forfatteren Tom Buk-Swienty har i bogen af samme navn fra 2009 menneskeliggjort historien ved at fortælle om to officersbrødres skæbne i den 2. slesvigske krig. Bogen blev dramatiseret af DR Drama i en stort anlagt tv-serie instrueret af Ole Bornedal. En dokumentarfilm har også set dagens lys.

Historiecenter Dybbøl fortæller på stedet historien især målrettet børn og unge. Her er fx en delvist rekonstrueret skanse (en jordvold indrettet til militært forsvar) og soldaterbaraklejr med marketenderi.

På toppen af Dybbøl Banke står også det nationale symbol Dybbøl Mølle. Møllen fra 1744 er i dag museum og i sin femte inkarnation. For gennem tiden er den blevet brandbombet og beskudt, brugt som militær observationspost, har tabt vingerne og meget mere, men altid genopbygget.

Det kongelige splitflag finder man tæt ved møllen i en rundkreds af genforeningssten. Det første flag blev hejst i det øjeblik, da Kong Chr. X ankom til stedet 11. juli 1920 til den store folkefest og ceremoni for at markere genforeningen af Sønderjylland med Danmark.

Sikringsstilling Nord - opdag Første Verdenskrigs spor i landskabet via app

Men inden Genforeningen var Sønderjylland tysk i 56 år. Det betød under Første Verdenskrig fra 1914-18, at dansksindede måtte kæmpe i en krig, de ikke havde nogen aktie i. I alt 35.000 sønderjyske mænd blev indkaldt og godt 5.000 mistede livet ved fronterne.

Der var ikke nogen egentlig front i Sønderjylland, men til gengæld iværksatte den tyske kejserhær bygningen af forsvarsværket Sikringsstilling Nord tværs over Sønderjylland i 1916-17. Ved Tønder byggede den tyske marine Zeppelin lufthavnen til luftskibe, og tusinder af krigsfanger blev huset i barakker over hele regionen. Krigskirkegårde blev oprettet til de døde.

Mens Danmark var neutral, var krigen med andre ord synlig overalt i Sønderjylland. Sporene i det sønderjyske landskab fra Første Verdenskrig kan man opdage bl.a. ved hjælp af appen Verdenskrigens Spor fra Museum Sønderjylland. Den guider til bunkere, mindesmærker, kirkegårde og fortæller historierne bag. 

Selve befæstningslinien er godt 50 km lang og går fra Diernæs ved Hoptrup i øst til Rømø i vest og er ca. 50 km. lang. Selve linjen var to rækker skyttegrave med pigtråd foran. Men bag ved befandt der sig ca. 900 bunkere, 40 batterier, oversvømmelsesanlæg, skyttegrave og militære jernbaner til forsyningstransport til stillingen. Den blev bygget for at sikre den tyske nordgrænse og hindre en mulig britisk invasion. 

Efter Genforeningen i 1920 besluttede Hærens Overkommando at sprænge befæstningslinjen med bunkere og anlæg væk, så den ikke fremover skulle være en trussel mod Danmark i en mulig ny krig med Tyskland. Så den blev i al hast fjernet mellem 1923-28.

Men bl.a. pga. dårligt kortmateriale blev en del overset og efterfølgende glemt. De kom først tilbage til den offentlige hukommelse igen, da en ihærdig ingeniør i 1970'erne begyndte at kortlægge dem minutiøst.

I dag er der godt 70 bunkere tilbage i forskellige grader af forfald, som er tilgængelige for besøg. Appen viser vej i landskabet til bl.a. det itusprængte Batteri Gammelskov, der som det eneste havde to kanoner. De store mosbelagte sten fra de sprængte bunkere og batteri har en vis uhygge i skoven, og det er tydeligt, hvor dybt bunkerne lå i jorden.

Vil man se et intakt batteri, er Andholm Batteri lidt nord for Rødekro et godt bud. Her var to mandskabsrum og dobbelte ammunitionsrum til bl.a. granater.

Udenfor Tønder finder du resterne af luftskibshavnen, som også gemmer på et vigtig stykke verdensmilitærhistorie. Tre hangarer kunne huse de enorme zeppelinere, som blev suppleret med hangarer til almindelige fly og barakker med plads til 600 mand. 

Udenfor Tønder finder du resterne af luftskibshavnen, som også gemmer på et vigtig stykke verdensmilitærhistorie. Tre hangarer kunne huse de enorme zeppelinere, som blev suppleret med hangarer til almindelige fly og barakker med plads til 600 mand. 

Bomber fra luftskibe og krigens mindesmærker

Udenfor Tønder er der rester af den gigantiske luftskibshavn, som også gemmer på et vigtig stykke verdensmilitærhistorie. Hele tre hangarer kunne huse de enorme zeppelinere, som blev suppleret med hangarer til almindelige fly og barakker med plads til 600 mand. Deres opdrag var med luftskibene at bombe mål i England og holde øje med den britiske flåde i Nordsøen.

Efter mange mislykkede missioner lykkedes det omsider det britiske luftvåben i 1918 at bombe de to tilstedeværende zeppelinere. Det var det første vellykkede flyangreb mod et landmål foretaget fra et hangarskib nogensinde. 

Det hårde arbejde med byggeri af krigsinstallationerne blev udført af straffefanger fra flere nationer; ofte politiske fanger og militærnægtere. De boede fordelt på 15 forskellige barakker i voldsomt kummerlige forhold.

Flere døde under en plettyfusepidemi. 68 mand fra Belgien, Rusland og Frankrig er begravet på en særlig krigsfangegravplads i Løgumkloster vest for lejren. De har efterfølgende fået deres eget mindesmærke.

Krigsmindesmærker over de faldne blev efter Første Verdenskrigs afslutning rejst i hele regionen. Det var i stedet for gravsten, da de dræbtes jordiske rester forblev på verdens krigsskuepladser.

I kølvandet på genforeningen i 1920 var det ikke altid, at dansk- og tysksindede kunne blive enige om fælles mindesmærker på de lokale kirkegårde. Hverken om den kunstneriske form eller selve tanken med at ære de faldne sammen. I tilfældene med uenighed blev der skabt to monumenter på samme sted.

Alle Sønderjyllands 128 sogne har mindesmærker, og de fleste er offentligt tilgængelige.

Spor fra Anden Verdenskrig 

Der er også flere mindesmærker i landskabet for de mange britiske RAF folk, hvis fly blev skudt ned mellem 1940 og 1945. 

Et helt specielt flymindesmærke finder man på Als for det amerikanske bombefly Stormy Weather. Efter et bombetogt til Berlin i maj 1944 fik flyet på vej tilbage til basen i England tekniske problemer.

Det tunge fly var tvunget til at nødlande ved Skærtoft, som piloterne troede var Sverige. Mirakuløst overlevede hele mandskabet på 11 personer, og de kom også igennem resten af krigen som tyskernes krigsfanger. Et monument ved Skærtoft med en propel, gearkasse og halefinne markerer begivenheden.

Krigsfangelejren Frøslevlejren er en af Europas bedste bevarede fangelejre. Den blev skabt under Anden Verdenskrig på dansk initiativ, hvilket er en noget usædvanlig historie. Men det skyldes, at flere danske modstandsfolk fra 1943 blev sendt til koncentrationslejre i Tyskland.

For at hindre dette var planen, at danske myndigheder selv forvaltede interneringslejren i den sydøstlige del af Sønderjylland.

Til gengæld skulle tyskerne bl.a. love at stoppe deportationerne. Lejren kom i brug i august 1944, men allerede kort tid efter begyndte de mange løftebrud. Både politifolk og grænsegendarmer blev sendt til kz-lejre i Tyskland i stor stil.

Da Danmark blev besat 9. april, var det netop tre grænsegendarmer, der som krigens første ofre blev skudt i Padborg. Også korpsets chef Sven Bartholin Paludan-Müller faldt i ildkamp med bl.a. Gestapo. Det skete i 1944. I juni 1945 blev lejren omdøbt til Fårhuslejren, hvor primært folk fra det tyske mindretal i Sønderjylland blev interneret. 

Selv når lejrens forskellige museer og udstillinger i barakkerne har lukket, kan man gå ind i den femkantede lejr. Med sine vagttårne, pigtråd og forskellige mindesmærker får man en tydelig fornemmelse af stedet. 

Krigergrave i naturen

Krigergrave er betegnelsen for grave med faldne soldater fra De Slesvigske Krige i 1848-51 og 1864.

Tilbage på Dybbøl Banke er der krigergrave for både danske og tyske soldater, der vedligeholdes af henholdsvis danske og tyske myndigheder. Men i stigende grad er den årlige mindeceremoni 18. april en fælles dansk-tysk begivenhed og ikke noget, der længere foregår hver for sig.

Tyske soldater har deltaget siden 2002. Der er rejst over 100 enkle mindesten for de faldne danske soldater, som altså officielt anses for krigergrave.

Dybbøl Banke er i dag fredet, og jorden ejet af staten. Naturen i det fint bølgende landskab er blevet tilpasset, så det i høj grad ligner naturen i 1864. Det betyder store græsarealer, vandhuller og levende hegn. Der er skabt over 10 kilometer naturstier, så man kan opleve stedet til cykel og til fods.

På vej til Gendarmstien for foden af Banken passerer man de mange mindesten. Flere synes at ligge blødt favnet af grønt græs og løv.

Som fx den for sekondløjtnant Peter Nikolaj Carl Christian de Seue, der faldt her i 1864, dræbt af en granat. Han blev kun 25 år gammel. Liget blev fragtet til hjembyen København, hvor han blev begravet på Holmens Kirkegård.

Forår og sommer afgræsser køer og får området, mens lærkerne synger højt på himlen. Det er et landskab, der giver plads til eftertænksomhed på den gamle krigsskueplads.

Sådan håndterer Videnskab.dk annoncørbetalt indhold

Videnskab.dk følger de gældende retningslinjer for annoncørbetalt indhold fra Danske Medier, Forbrugerombudsmandenmarkedsføringsloven, samt de presseetiske regler i arbejdet med tydeligt at adskille annoncer og journalistik.

Videnskab.dk bringer bannerannoncer og kan bringe andet annoncørbetalt indhold på sin hjemmeside som led i bestræbelserne på at tjene penge til at dække omkostningerne ved vores produktion af uafhængig journalistik. Det foregår i henhold til statens regler for indtægtsdækket virksomhed.

Annoncørbetalt indhold kan have form af såkaldt ’native advertising’ eller ’advertorials’, hvor en annoncør betaler et medie for at bringe indhold i et redaktionelt format på en redaktionel udgivelse.

Dette indhold opmærkes for det første meget tydeligt, så vores brugere ikke er i tvivl om, hvem afsenderen er. For det andet er vi meget selektive i forhold til, hvilke organisationer vi giver mulighed for at markedsføre sig selv på denne måde.

I hvert enkelt tilfælde skal afsenderen godkendes af ledelsen på Videnskab.dk. Godkendte afsendere kan f.eks. være virksomheder, som er kulturelle, undervisnings- eller oplevelsesorienterede i brancher som turisme, forlag og uddannelse.

Dette indhold, der typisk ikke handler om forskning, kan være leveret af annoncøren eller en ekstern freelancer. Det håndteres og kvalitetssikres af Videnskab.dk’s Center for Faglig Formidling, som varetager vores aktiviteter, hvad angår indtægtsdækket virksomhed.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.