Kæmpestudie: Her er den bedste medicin mod ADHD
En gennemgang af 133 forsøg konkluderer, hvad den mest optimale behandling af ADHD er. Dansk forsker mener dog, at studiet har undladt at undersøge risikoen for alvorlige bivirkninger forbundet med ADHD-medicin.
adhd, medicin, adhd-medicin

ADHD-medicin virker, og nu har forskere fundet ud af, hvilken der virker bedst til henholdsvis børn og voksne over en 12-ugers behandlingsperiode. (Foto: Shutterstock)

En international forskergruppe med dansk deltagelse har samlet en overflod af videnskabelig information i ét stort studie, der har undersøgt, hvordan man bedst behandler børn, unge og voksne med ADHD.

Studiet slår fast, at førstebehandling altid bør være ikke-medicinsk, eksempelvis ved at minimere effekterne af ADHD i hverdagen.

Det kan være gennem pædagogiske tiltag i skolen, såsom kortere skoledage, eller ved at klæde forældre bedre på til at håndtere et barn med ADHD.

Hvis der alligevel er behov for medicinsk behandling, bør det ifølge studiet være methylphenidat (eksempelvis Ritalin) til børn og amfetamin til voksne, da de begge virker effektivt og er forbundet med færrest bivirkninger.

»Medicinering kan være et vigtigt værktøj for personer med ADHD, og vores studie illustrerer, at på den korte bane kan medicin være en effektiv og sikker behandling til både børn, unge og voksne,« fortæller lektor og læge Andrea Cipriani fra Department of Psychiatry ved University of Oxford i en pressemeddelelse.

Det nye studie er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift The Lancet Psychiatry.

Historien kort
  • Ritalin er det bedste valg af ADHD-medicin til børn. Til voksne er det amfetamin.
  • Stort studie giver videnskabelig sikkerhed for, at læger vælger den bedste medicin til deres patienter med ADHD ved 12 ugers behandling. 
  • Effekten af længerevarende behandlinger skal undersøges nærmere.
  • Dansk forsker er dog kritisk og mener, at studiet ikke undersøger risikoen for alvorlige bivirkninger forbundet med ADHD-medicin.

Højner bevisbyrden

Det nye studie løfter anbefalingerne omkring brug af ADHD-medicin fra at være baseret på klinisk erfaring og ekspertviden til at være solidt og forskningsmæssigt evidensbaseret.

Sådan fortæller den danske bidragyder til det nye studie, lektor i klinisk psykologi Christina Mohr Jensen fra Psykiatrien på Aalborg Universitetshospital.

»Man har diskuteret i klinikken, om man skal starte med den ene eller den anden form for medicin, og ofte gør man bare det, som man plejer med henvisning til retningslinjerne. Nu kan vi mere sagligt argumentere for, hvorfor man skal gøre tingene på en bestemt måde,« siger Christina Mohr Jensen.

Sammenlignet 133 kliniske forsøg

I studiet har forskerne indhentet videnskabelig data på effektiviteten af ADHD-medicin over 12 ugers behandling fra 133 kliniske forsøg med 14.000 børn og 10.000 voksne med ADHD.

Ved hjælp af data fra de mange studier har de sammenlignet effektiviteten af forskellige ADHD-lægemidler (amfetamin, atomoxetin, bupropion, clonidin, guanfacin, methylphenidat og modafinil eller et placebo), både i forhold til symptomer på ADHD og generelt velbefindende.

Konklusionen af studiet er som sagt, at methylphenidat er bedst til børn, hvilket også er den danske anbefaling.

Fakta om ADHD i Danmark og resten af verden:
  • Cirka 1-3 procent af voksne i Danmark har ADHD, og der er flere mænd end kvinder.
  • 2-3 procent af skolebørn i Danmark har ADHD
  • Cirka 80 procent af børn henvist til behandling for ADHD i Danmark er drenge, men befolkningsundersøgelser viser, at drengene udgør ca. 60 procent af børn med ADHD, hvilket tyder på underdiagnosticering af piger.
  • 5-10 procent af børn på verdensplan har ADHD.
  • 4 procent af børn i England har ADHD.
  • Op mod 80 procent af årsagen til ADHD menes at skyldes genetiske faktorer.
  • Forældre og søskende til børn med ADHD har 2-8 gange større risiko for selv at have ADHD.

Kilde: ADHD-foreningen

Data gælder kun 12 ugers behandling

Forskerne konkluderer dog også, at de på nuværende tidspunkt ikke har nok data til at kunne konkludere, hvad der er bedst ved mere end 12 ugers behandling.

»Det er vigtigt at notere sig, at de nuværende data kun gør det muligt for os at sammenligne effektiviteten over 12 uger, samtidig med at vi ved, at mange både børn og voksne benytter sig af disse former for medicin meget længere,« siger Andrea Cipriani.

»Effekten af de forskellige former for medicin på den lange bane skal undersøges nærmere.«

Studiet overrasker ikke

Ikke meget i det nye studie er overraskende, og det bekræfter da også blot, at vi i Danmark og resten af den vestlige verden gør det rigtige i forhold til behandling af ADHD.

Sådan lyder konklusionen fra Per Hove Thomsen, der er koordinerende klinisk lærestolsprofessor ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter, Risskov, ved Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet.

»Det bekræfter vores kliniske erfaring, i forhold til hvilke former for medicin der virker bedst til behandling af ADHD. På den måde er studiet ikke revolutionerende,« siger Per Hove Thomsen, der ikke har noget med det nye forskningsarbejde at gøre.

»Studiet supplerer dog med ny data, der tager højde for blandt andet forskellen i behandling af børn og voksne, ligesom det også sætter spot på, at der mangler data i forhold til langtidseffekterne af at blive behandlet med ADHD-medicin.«

Per Hove Thomsen peger desuden på, at studiet også viser, at der ikke er alvorlige bivirkninger forbundet med at blive behandlet med ADHD-medicin, i hvert fald inden for 12 uger, men at læger stadigvæk skal overvåge patienter i behandling i forhold til eksempelvis risikoen for forhøjet blodtryk.

Det er også på linje med standarderne for i dag.

Om ADHD

Når man har ADHD, er der en nedsat funktion i bestemte områder af hjernen. Det kan have flere årsager blandt andet:

  • Arv.
  • Uheldige påvirkninger under graviditeten, eksempelvis tobak, alkohol og infektioner.
  • For tidlig fødsel eller for lav fødselsvægt.
  • Hjerneskader, der er opstået i første til tredje leveår.

Kilde: ADHD-foreningen

Masse ny viden om ADHD-medicin

Kigger vi på forskernes andre fund, så fandt de:

  • Alle former for medicin var mere effektivt end placebo i forhold til at kontrollere ADHD-symptomer blandt børn og unge.
  • Lærere til børn med ADHD vurderede dog, at kun methylphenidat og modafinil er mere effektive end placebo.
  • Blandt voksne virkede alle former for medicin, bortset fra modafinil, bedre end placebo. Der var dog ikke data nok til at kunne sige noget om guanfacine og clonidine.
  • I sammenligningen af lægemidlerne var amfetamin mere effektivt end modafinil, atomoxetin og methylphenidat blandt børn, unge og voksne.
  • Generelt var lægemidlerne mindre effektive og gav flere bivirkninger blandt voksne end blandt børn, men forskerne kunne ikke finde nogen årsag.
  • Amfetamin, methylphenidat, atomoxetin og modafinil ledte til vægttab blandt børn, unge og voksne.
  • Amfetamin og atomoxetin øgede børn og unges blodtryk, og det samme gjaldt for methylphenidat blandt voksne.
  • Børn havde færrest bivirkninger ved methylphenidat, mens det samme gjaldt for amfetamin til voksne.

I undersøgelsen af bivirkninger kiggede forskerne på rapporterede tilfælde af de to mest almindelige, som er vægttab og forhøjet blodtryk, ligesom de også sammenlignede, hvor mange patienter, der faldt fra de kliniske studier - uden dog at gå i detaljer omkring, hvorfor de faldt fra studierne 

På baggrund af alle de ovenstående resultater konkluderer forskerne, at methylphenidat bør være førstevalg til børn og unge med ADHD, mens valget bør falde på amfetamin til voksne.

»Vores fund kan forhåbentlig hjælpe folk med ADHD til at finde den bedste behandling og slå fast, hvilken behandling der bør komme først, som nummer to og som nummer tre. Det kan hjælpe folk med hurtigt at finde den form for medicin, der virker bedst for dem,« siger Andrea Cipriani.

Kritik: Har kigget på for få bivirkninger

Der lyder dog også dansk kritik af det nye studie.

En af kritikerne er Ole Jakob Storebø, der er adjungeret professor ved Psykiatrien i Region Sjælland og adjungeret lektor ved Syddansk Universitet.

Ole Jakob Storebø forsker i blandt andet bivirkninger ved ADHD-medicin, og det er også her, han mener, at det nye studie ikke er skarpt nok.

»I studiet undersøger de kun to typer bivirkninger, forhøjet blodtryk og vægttab, og desuden kigger de på frafald fra studierne,« siger Ole Jakob Storebø. 

»Det er lidt slapt kun at kigge på to bivirkninger og undlade at kigge på de alvorlige. Man ved jo ikke, hvorfor folk falder fra studierne. Er det på grund af alvorlige bivirkninger, eller havde de bare lidt hovedpine? Det mangler vi at få svar på,« påpeger han.

Videnskab.dk har tidligere skrevet om, at ADHD-medicin som Ritalin er blevet anklaget for en række bivirkninger såsom hjerteproblemer samt har været under mistanke for at forsinke puberteten.

Kritik: Analyserne er ikke stærke

Ole Jakob Storebø mener også, at forskernes statistiske analyse ikke er stærk nok til at kunne konkludere så solidt, som de gør.

Det gælder blandt andet rangeringen af de forskellige lægemidler, som, efter hans mening, er baseret på indirekte analyser af ikke særlig stærk karakter.

Det vil sige, at lægemidlerne ikke er analyseret direkte op imod hinanden, men op mod et placebo hver især, og det giver ikke nær så solide konklusioner.

»Pointen med studiet er jo netop at lave en rangering, og så er den lavet på analyser, som ikke er særlig solide. Desuden har de fravalgt nogle studier for at få mere ensartede data, og det giver risiko for fejl i analyserne,« siger Ole Jakob Storebø.

Bedst mulige analyse lige nu

Christina Mohr Jensen forstår kritikken, men mener ikke, at det kunne gøres anderledes.

Det skyldes, at der slet ikke findes de data, som Ole Jakob Storebø efterspørger.

»Det er jo desværre ikke sådan, at forskere har undersøgt de forskellige lægemidler op imod hinanden, så vi har gjort det næstbedste i vores analyse og sammenlignet dem op imod en fælles reference, placebo. Derfor kommer vi med den bedste rangering, som man kan lave på nuværende tidspunkt, og indtil vi får bedre data,« siger Christina Mohr Jensen.

Hvad angår bivirkningerne, fortæller Christina Mohr Jensen, at forskerne af hensyn til analysens natur var nødsaget til at begrænse antallet af undersøgte bivirkninger og derfor kun inkluderede de mest almindelige.

»Det er dog planen, at vi i næste skridt af projektet kigger på de alvorlige bivirkninger én ad gangen. Vi ser et behov for en mere detaljeret analyse i forhold til det område, og det forbereder vi nu,« siger hun.

Ugens Podcast

Lyt til vores ugentlige podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.