Kæmpe studie af T. gondii: Kattelortparasit hænger sammen med skizofreni
Risikoen er dog stadig meget lille.
t. gondii kattelorparasit skizofreni kobling

Flere studier har også tidligere peget på en kobling mellem parasitten og risikoen for at udvikle psykisk sygdom. Men aldrig før i så overbevisende grad, som dette nye studie. (Foto: Shutterstock)

Flere studier har også tidligere peget på en kobling mellem parasitten og risikoen for at udvikle psykisk sygdom. Men aldrig før i så overbevisende grad, som dette nye studie. (Foto: Shutterstock)

En mikroskopisk parasit, der stammer fra kattelort og kan sætte sig i menneskers hjerner, er nu endegyldigt blevet koblet sammen med risikoen for at udvikle skizofreni.

Det er resultatet af et nyt studie, som baserer sig på Det Danske Bloddonorstudie og dermed det mest omfattende antal forsøgspersoner til dato.

11.500 deltagere blev udvalgt til undersøgelse for kattelortparasitten, og ud af dem blev 2.990 testet positivt. Tallet stemmer meget godt overens med, at hver fjerde dansker generelt er inficeret med parasitten.

De smittede havde 47 procent øget risiko for at få diagnosen skizofreni. Men ro på; det er ikke så vildt, som det lyder. Det vender vi tilbage til lidt senere.

»Med dette studie kan vi nu endeligt sige, at en infektion med T. gondii øger risikoen for skizofreni. Koblingen er der, den kan vi ikke komme udenom,« siger førsteforfatter Kristoffer Burgdorf, som er postdoc ved Klinisk Immunologisk Afdeling på Rigshospitalet, til Videnskab.dk.

Kattelortparasitten Toxoplasma gondii

Toxoplasma gondii - eller bare T. gondii - er utroligt svær at slå ihjel, og parasitten kan leve i jorden i op til et år uden et værtsdyr.

Smitte med T. gondii kan kureres, hvis der sættes ind i de tidlige stadier af smitten. Hvis infektionen først får ordentlig fat i hjernen, findes der ingen kur, og infektionen bliver livslang.

Du kan blandt andet blive smittet med T. gondii ved at:

  • spise grøntsager og frugt, som ikke er skyllet.
  • drikke gedemælk, der ikke er pasteuriseret.
  • spise råt kød fra dyr, der er smittet med T. gondii.
  • rense kattebakker eller have katte i hjemmet.

T. gondii har været en »never ending story«

T. gondii er en mærkværdig infektion, som gennem tiden er dukket op i mange underlige sammenhænge. Eksempelvis fandt et studie i 2018, at hjerneparasitten forekommer oftere blandt iværksættere, og tidligere studier på dyr har vist, at parasitten kan ændre værtsdyrs adfærd og gøre dem mere risikovillige.

Forskerne ved for eksempel, at parasitten gør mus mindre bange for katte, hvilket giver mening, eftersom parasitten selv er afhængig af, at kattene spiser de inficerede mus.

Denne spektakulære livscyklus kan du læse mere om i artiklen ’Kattelort-parasit koblet til danske selvmordsforsøg’, som dog behandler et studie i den mere alvorlige ende af T. gondii-skalaen. I dette studie fra 2012 koblede andre forskere nemlig T. gondii sammen med en øget risiko for selvmord hos kvinder.

Flere studier har også tidligere peget på en sammenhæng mellem parasitten og risikoen for at udvikle psykisk sygdom. Men aldrig før i så overbevisende grad, lyder det fra en anden forfatter på det nye studie, der er støttet af Lundbeckfonden.

»Indtil nu har det været en never ending story og en ’måske-ting’ rent videnskabeligt. Man har tænkt, at hvis der er røg, er der også ild, men det har været små studier uden entydige konklusioner og ikke optimalt design, der har holdt historien kørende,« siger klinisk professor Thomas Werge, som er leder af Institut for Biologisk Psykiatri på Københavns Universitet, til Videnskab.dk.

Bloddonorstudiet er unikt

Bloddonorstudiet er unikt på verdensplan, fordi der er tale om i udgangspunktet raske mennesker, som siger ja til, at forskerne må bruge deres oplysninger og få adgang til deres blodprøver over lang tid. Samtidig bor de alle i Danmark, som er kendt for at have et relativt lige sygehusvæsen.

Det giver mulighed for at lave det store, systematiske studie, som vi har manglet, forklarer Thomas Werge.

»Det er altså bare ikke almindeligt, at man som forsker får adgang til den her type data,« siger han.

I denne video kan du høre klinisk professor Henrik Ullum, som står i spidsen for Det Danske Bloddonorstudie, fortælle om nogle af de øvrige forskningsresultater, der er kommet ud af det omfattende registerstudie:

Du kan også læse mere om Bloddonorstudiet i artiklerne 'Bloddonorforskning afslører: Næstekærlighed ligger i generne' og 'Hyppige bloddonorer lever længst'.

»Et utroligt flot og stort studie«

Den store fordel ved det nye studie er den »fantastiske« gruppe forsøgspersoner, lyder det også fra læge og seniorforsker Michael Benros, som har læst det nye studie for Videnskab.dk:

»Det er et utroligt flot og stort studie. De har brugt den her fantastiske bloddonorgruppe, hvor der er tale om raske mennesker, der først efterfølgende udvikler en sygdom. Det er en stor fordel og bør gøre det mindre biased,« siger Michael Benros, som selv forsker i sammenhængen mellem infektioner i hjernen og psykiske sygdomme.

Bias

At et studie er ’biased’ betyder, at der er risiko for, at det er blevet skævvredet af andre faktorer.

Du kan læse mere om bias i artiklen 'Publicerings-bias er et problem indenfor dyreforsøg'.

Selvom man ikke nødvendigvis kan sige, at a fører til b – altså at infektionerne fører sygdommene med sig – er det alligevel overhængende sandsynligt, at det kan være sådan, det hænger sammen, mener han.

»Det er biologisk plausibelt. Vi ved, at begge infektioner kan komme ind i hjernen, og at begge kan påvirke hjernens funktioner,« siger Michael Benros, som arbejder ved Psykiatrisk Center København.

Hvis der er kendte biologiske mekanismer, som kan forklare en korrelation - altså at infektion og sygdom er tilstede hos de samme mennesker - stiger sandsynligheden for, at der er en årsagssammenhæng. Det vil sige, at den ene udløser den anden. Det kan du læse mere om i artiklen 'Korrelation eller kausalitet: Hvornår er der en årsagssammenhæng?'.

Michael Benros understreger desuden, at de nye resultater er i tråd med hans egen tidligere forskning, som har vist, at et bredt udsnit af infektioner øger risikoen for psykisk sygdom.

Kattelortparasit katteparasit T. gondii Toxoplasma

Parasitten T. gondii's livscyklus indebærer smitte mellem forskellige dyr. Parasitten har en del af sin livscyklus i tarmene på katte (1). Ofte efterlader katte afføring et sted, hvor mus spiser, og derved kommer parasitten ind i mus, hvor den arbejder sig frem til musens hjerne (2 & 3). I hjernen ændrer parasitten på musens adfærd, så musen bliver tiltrukket af lugten af kattetis (4). Når musen befinder sig i et område, hvor der er katte, er der stor chance for, at den bliver spist. På den måde kommer parasitten tilbage i kattetarme og kan starte sin livscyklus forfra (5). Illustration: Mette Friis-Mikkelsen

Hold tungen lige i munden

Man skal dog alligevel holde tungen lige i munden, når man læser om de nye resultater. Som vi indledte artiklen med at fortælle, fandt forskerne en generelt øget risiko for skizofreni på 47 procent, hvis man havde været smittet med T. gondii.

Derudover fandt de faktisk en endnu stærkere sammenhæng hos en lille gruppe mennesker, som var inficeret med T. gondii, inden de donerede blod og først efterfølgende blev diagnosticeret med skizofreni. Hos denne gruppe – som dækkede over 28 personer – kan man altså vide sig temmelig sikker på, at infektionen kom før sygdommen.

Hos de 28 personer var den såkaldte ’relative’ risiko på hele 2,78, hvilket betyder, at den var forøget næsten tre gange i forhold til kontrolgruppen, som ikke havde været smittet med T. gondii.

»Jeg blev overrasket over, hvor stærk sammenhængen var hos den gruppe, og at der var så stor forskel på dem og kontrolpersonerne,« siger førsteforfatter på studiet Kristoffer Burgdorf fra Rigshospitalet.

Men alt er netop relativt. Den generelle risiko i befolkningen for at udvikle skizofreni er nemlig kun på 0,3-0,7 procent.

CMV og psykiske lidelser

I det nye studie fandt forskerne også en klar sammenhæng mellem en anden, meget almindelig infektion ved navn Cytomegalovirus (CMV) og psykiske lidelser.

CMV er en meget almindelig virus, som de fleste danskere bliver smittet med, inden de er fyldt 50 år. De fleste har ingen eller kun lette influenza-lignende symptomer, når de bliver smittet.

I alt blev 7.090 deltagere af de 11.500 deltagere testet positive for CMV, og infektionen viste sig at kunne kobles til alle psykiatriske sygdomme, samt en øget risiko for at begå selvmord.

»Så det lyder af meget, men det er det ikke. Men vi kan sige, at der er tale om en stærk sammenhæng, og at den er væsentlig stærkere hos den lille gruppe, der var smittet, da de gav blod og først udviklede sygdommen bagefter,« siger Kristoffer Burgdorf.

Du kan læse mere om, hvordan du undgår at blive snydt af tal og statistik i Videnskab.dk's manifest.

Hvad sker der i kroppen, når man bliver syg?

Alligevel synes Kristoffer Burgdorf, at det er utroligt interessant, at han og de øvrige forskere kan se så stærk en sammenhæng hos de 28 personer, hvor de samtidig kan fastslå en meget sikker tidsmæssig rækkefølge på smitten og efterfølgende sygdom.

»Når vi kan se, at de har smitten, inden de bliver syge, tyder det på, at vi skal have fundet ud af, hvad der ellers sker med de her personer, inden sygdommen bryder ud« siger han.

Kristoffer Burgdorf håber, at vi på baggrund af de nye resultater kan blive klogere på, hvad det præcist er, der sker i kroppen, når infektion bliver til psykisk sygdom.

Bloddonorer giver cirka blod hver 3.-4. måned, og når forskerne nu har identificeret 28 personer, der først 'kun' er smittede og senere bliver syge, kan de som et næste skridt gå tilbage og kigge meget specifikt på udviklingen i netop dén gruppe. Kan man mon finde nogle biologiske markører, der kan forklare eller forudsige skizofreni bedre?

»Min drøm er, at det her kan være et link og en byggesten mere til at forstå den biologiske vej, fra at der sker noget i hjernen, til at man udvikler skizofreni,« slutter han.

LÆS OGSÅ: Forskere er tættere på at forstå, hvad der fører til skizofreni

LÆS OGSÅ: Patienter med skizofreni dør før resten af befolkningen

T. gondii kommer fra kattens tarm til din hjerne

Parasitten Toxoplasma gondii har tre udviklingsstadier, der alle kan medføre smitte af mennesker. (Foto: Shutterstock)

1. Oocysten - ægget
Kattedyr er hovedvært og den eneste dyregruppe, der udskiller oocyster med afføring. Oocysterne er meget modstandsdygtige og kan findes spredt i omgivelserne, fx. i jorden, sandkasser, køkkenhaver og i græsset. Oocysterne kan også findes indendørs i huset eller i stalde.

Når en kat bliver inficeret, udskiller den op til 10 millioner oocyster over en periode på 2 uger. Men den enkelte kat kan formentligt kun udskille oocyster over en kort periode og kun én gang i sit liv. Oocysterne kan inficere et dyr eller et menneske 1 - 5 dage efter udskillelsen.

De kan spredes med overfladevand, og de kan overleve i op til et år. Det forklarer, hvorfor kontakt med jord og vand kan udgøre en større smitterisiko end kontakt med katte.

2. Vævscyster – små ’sække’ i kroppen, hvor parasitten lever
I vores del af verden er hovedårsagen til smitte, at vi spiser ’Toxoplasma gondii’-vævscyster i ikke-behandlet kød. Cysterne findes isæt i muskulatur og organer fra Toxoplasma-smittede dyr – specielt svin, lam og vildt, og i mindre grad fra oksekød og kyllinger.

De små ’vævssække’ bliver ødelagt, når kødet bliver opvarmet til mere end 66º C i 3 minutter og hvis det bliver nedfrosset til -20 ºC. Rygning, saltning og bestråling ødelægger også cysterne.

3. Tachyzoiten – den frie parasit
Den frie parasit kan du først og fremmest blive inficeret med via blod og væv. Den sætter sig i vævscyster i vores hjerner eller muskler. Tachyzoiten dør, hvis den bliver udtørret, frosset eller kommer ned i mavens syre.

Selv om alle dyrearter kan få toxoplasmose, er der ikke nogen risiko for at blive smittet ved almindelig omgang med dyr og mennesker. Man kan uden risiko omgås børn og voksne, der er smittet med toxoplasmose. Der er en teoretisk risiko for smitte fra urin og afføring, men det er aldrig blevet påvist.

Kilde: Statens Serum Institut

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Det sker