Julemaden hober sig op på sidebenene år for år - og det kan blive til mange kilo
Ordsproget »det vigtige er ikke, hvad du spiser mellem jul og nytår, men hvad du spiser mellem nytår og jul« er en myte, viser stort, nyt studie.
julefedt_vaegt

Når december er overstået, skal bæltet muligvis spændes lidt ud, viser et stort, europæisk studie. Foto: Sutterstock

Når december er overstået, skal bæltet muligvis spændes lidt ud, viser et stort, europæisk studie. Foto: Sutterstock

Klejner, brun sovs, måske en kop juleøl og en lind strøm af julefrokoster. 

Det er opskriften på en typisk julemåned. Og efter jul følger så et brag af et nytårsgilde med endnu et godt måltid.  

Men når festlighederne har lagt sig, hovedpinen er forduftet, og den gode mad synker til bunds, skal bæltet muligvis spændes lidt ud. 

Det viser et stort, europæisk studie kaldet NoHoW, som har fulgt over 1.600 menneskers vægttab over 18 måneder på tværs af Danmark, Storbritannien og Portugal.

Da jule- og nytårsstrabadserne var overstået, var vægten i gennemsnit steget blandt forsøgspersonerne, viser resultaterne, der er publiceret i tidsskriftet PLOS ONE. 

»Deltagerne holdt et stabilt vægttab lige indtil december og januar, hvor de så tog på i vægt. Det tyder på, at vi giver mere los over julen, hvor man spiser anderledes, og den fysiske aktivitet muligvis daler en anelse,« siger Berit Lilienthal Heitmann, der er professor ved Københavns Universitet og leder af det store NoHow-studie, til Videnskab.dk.

Hertil er det vigtigt at påpege, at deltagerne i gennemsnit havde tabt 11 kilo, før de blev en del af studiet. Det er altså individer, der har kæmpet med et vægttab over længere tid. 

Et halvt kilo kan med tiden blive til mange ekstra kilo

Helt konkret viser resultater, at forsøgspersonerne i gennemsnit tog omkring halvandet kilo på fra begyndelsen af december og til starten af januar, men efterfølgende kun tabte et kilo. 

Deltagerne fik altså ikke bugt med en del af julesulet, og det mønster gør sig gældende på tværs af alle tre lande.

»Vi kan se, at det at give los i højtiderne kan have konsekvenser. Hvis tendensen med vægtforøgning fortsætter i flere år, bliver det ekstra halve kilo til en del kilo, som, vi nu kan se, er svære at komme af med igen,« fortsætter Berit Lilienthal Heitmann, som ligeledes er forskningschef på Parker Instituttet på Frederiksberg Hospital. 

graf_fedme_julen

Grafen her viser, hvordan deltagerne i gennemsnit tog omkring halvandet kilo på fra begyndelsen af december og til starten af januar, men efterfølgende kun tabte et kilo. Det kan blive til mange kilo over flere år, hvis ikke alle julegodterne bliver tabt igen. Grafen er taget fra NoHoW-studiet.

Et af de største studier af sin slags

Studiet er en del af et stort EU-projekt, hvor forskerne blandt andet har forsøgt at hjælpe og motivere de over 1.600 deltagere med at holde et fast i et vægttab over 18 måneder.

Deltagerne blev inddelt i forskellige grupper:

  • En gruppe, der blot vejede sig løbende. 
  • Tre yderligere grupper, der ved hjælp fra en app på telefonen fik hjælp til at holde vægttabet og sætte sig mål for vedligeholdelsen af vægttabet i forskellig grad. 

Hvordan deltagerne helt konkret valgte at håndtere deres vægt, var op til dem selv. Men det var baseret på de erfaringer, deltagerne havde gjort sig, da de forud for studiet gennemførte et succesfuldt vægttab på i gennemsnit 11 kilo, som tidligere beskrevet (læs mere om studiet under artiklen) 

Derudover fik deltagerne udleveret en vægt og en skridttæller. Mindst to gange om ugen – typisk flere – hoppede deltagerne så på vægten, og de data er blevet sendt direkte til forskerne.

»Det er det største videnskabelige datamateriale på ugentlige vægtmålinger og minut for minut bevægelsesmønster på verdensplan. Det har blandt andet gjort, det er muligt at studere, hvad der sker med menneskers vægttabsforløb, både målt på ugebasis, sæsonbasis og ved særlige højtider som for eksempel julen,« siger Berit Lilienthal Heitmann. 

»For mig er det mest overraskende, hvor stabilt deltagerne har holdt deres vægttab på ugebasis med systematiske stigninger i vægten over weekenden. Det blev efterfulgt af tilsvarende fald i løbet af ugen hele året, lige indtil man så rammer julesæsonen. Så steg kropsvægten gennemsnitligt hos deltagerne,« fortsætter professoren. 

Det er et kendt fænomen

Studiet siger intet om, hvad det skyldes, at vi kan have en tendens til at give slip i juletiderne. 

Men at vægten stiger efter en juletid med brun sovs og godt med juleslik overrasker ikke lektor Christoffer Clemmesen, der påpeger, at de nye resultater er på linje med tidligere forskning. 

Det, at vi har en tendens til at slippe tøjlerne i højtider, er en betegnelse, som i forskningsverdenen kaldes ‘holiday weight gain’. 

Helt konkret vil det sige, at vi ved højtider kan have en tendens til at spise mere frit, hvilket til sidst ender på sidebenene. 

Skal sætte fokus på jul og nytår

Både Berit Lilienthal Heitmann og Christoffer Clemmesen fremhæver en kendt talemåde, der muligvis skal revideres på baggrund af de nye resultater: 

»Der er en kendt floskel, der lyder: Det er ikke, hvad du spiser mellem jul og nytår, der er vigtigt. Det er, hvad du spiser mellem nytår og jul. Men her kan vi jo faktisk se, at det betyder noget, hvad du spiser mellem jul og nytår,« siger Christoffer Clemmesen, der er lektor på Københavns Universitet, Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research, til Videnskab.dk.

»Men det er jo ikke sådan, at vi skal stå med en løftet pegefinger på baggrund af studiet. Men det siger noget om, hvornår folk kan have det særlig svært i deres vægttabsforløb, og der skal man nok være særlig opmærksom på højtiderne, fordi resultaterne viser, at det er her, der er en udfordring,« fortsætter han. 

Han har ikke været en del af studiet.

Resultaterne vidner om behovet for at rette ekstra opmærksomhed mod højtiderne, fordi det altså ser ud til, at det er svært at komme af med julefedtet igen på den lange bane, påpeger Berit Lilienthal Heitmann

Gør sig gældende på tværs af lande

Ifølge de to forskere er det ikke et dansk fænomen, at vi hælder lidt ekstra på tallerkenen i højtiderne, særligt i juleperioden. 

Mediet Livescience har tidligere omtalt et studie i tidsskriftet The New Journal of Medicine, hvor forskerne har undersøgt, i hvilke perioder deltagerne fik lidt ekstra sul på kroppen. 

Her rettede forskerne blikket mod Tyskland, Japan og USA, og resultaterne indikerer ifølge Livescience, at: 

  • Tyskerne i studiet tog i gennemsnit 1 kilo på over jul og nytår. 
  • Amerikanerne i studiet tog 0.6 kilogram på over jul og nytår. 
  • Japanerne tog omtrent 0.5 kilogram på over jul og nytår. En krølle er, at japanerne tager mere på over maj, der er en ugelang ferie i forbindelse med ‘den gyldne uge’. Det er en uge, hvor japanerne både hylder tidligere ledere og fejrer deres forfatning. 

Det er vigtigt at have med, at deltagerne i dette studie ikke var en del af et vægttabsforløb. Dog havde deltagerne ifølge Livescience ligeledes udfordringer med at smide de ekstra kilo efter højtiderne. 

Christoffer Clemmesen ser det som et eksempel på, at der på tværs af lande kan være en tendens til, at højtider kan være en særlig udfordring i forbindelse med at fastholde en stabil kropsvægt. 

Han mener, det kunne være interessant at forske yderligere i, hvorvidt en del af fedmeepidemien kan tilskrives, at vi løbende tager på ved højtider og ikke får tabt alle de kilo igen.  

Forskerens råd til at undgå at tage på i julen

Vender vi tilbage til det europæiske NoHoW studie, som Berit Lilienthal Heitmann stod i spidsen for, har forskerne som sagt fulgt deltagerne i op til 18 måneder, hvor de er hoppet op på vægten i hvert fald 2-3 gange om ugen. 

Det betyder, at forskerne nøje har kunnet følge med i, hvordan deltagernes vægt ændrer sig helt ned på dagsbasis, og om der er uger og måneder, hvor forsøgspersonerne vejer sig mindre. 

Og årstiden har faktisk en betydning for, hvor tit man hopper på vægten. Er det julesæson, så daler lysten til at hoppe på vægten nemlig, viser studiet. Derfor har professoren et råd: 

»Vi agerer på, hvad vægten viser. Derfor vil en generel anbefaling på baggrund af resultaterne være, at man også i højtiderne vejer sig hyppigt og på den måde holder øje med vægten, så man kan agere ved udsving,« mener Berit Lilienthal Heitmann.

Christoffer Clemmesen supplerer: 

»En af de store mentale udfordringer ved vægttab eller forsøg med livsstilsændring er, når man først er faldet i. Så får man hurtigt en tendens til helt at opgive, og det kan være en af de ting, man ser i december.« 

En del af et stort, europæisk projekt

Studiet er et større europæisk projekt, som har fået støtte af EU’s Horizon 2020 innovationsprogram, hvor det centrale formål var at udvikle nye metoder til at hjælpe mennesker med at holde et vægttab på lang sigt. 

Selve EU-projektet er der kommet en række studier ud af, hvor forskerne på tværs af lande har undersøgt alt fra, hvordan søvn påvirker vores vægt, til hvordan man holder et vægttab i en lang periode. 

Studiet med de 1.600 deltagere er rent metodisk et lodtrækningsforsøg, som også kaldes randomiserede kontrollerede forsøg. I lodtrækningsforsøg bliver forsøgsdeltagerne tilfældigt (ved lodtrækning) inddelt i to eller flere grupper:

1) En forsøgsgruppe, der får den indsats eller den behandling, forskerne vil teste effekten af.
2) En eller flere kontrolgrupper, der får enten placebo, en anden indsats, eller som fortsætter med at leve, som de altid har gjort.

Lodtrækningsforsøg, også kaldet kontrollerede randomiserede forsøg, er guldstandarden, hvis forskere vil teste, om noget har en effekt på mennesker.

For overhovedet at blive en del af forsøget, skulle deltagerne have tabt 5 procent af deres oprindelige kropsvægt over 12 måneder. I gennemsnit havde personerne tabt 11 kilo ved egen hjælp, inden de kom ind i studiet, og havde på den måde vist, at de havde og kendte metoder til at tabe sig.

Studiet leverede så redskaber (motivation, målsætningsværktøjer, stress-regulering, følelseshåndtering), som deltagerne kunne bruge til efterfølgende at fastholde vægttabet på lang sigt.

I løbet af studiet har deltagerne vejet sig minimum to gange om ugen, nogle flere gange over en 18 måneders periode. Det har betydet, at forskerne har kunnet observere, hvordan deltagernes vægt har udviklet sig både på ugebasis, men også over længere tid.

Du kan læse mere om NoHoW studiet her: www.nohow.eu

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om blandt andet det mikroskopfoto, som du kan se herunder.


Annonce: