Jod: Derfor skal det være i dit husholdningssalt
Jod er det eneste mineral, som det er obligatorisk at putte i fødevarer.
mineraler, sporelementer, kost, jod

Jod er obligatorisk at komme i fødevarer, fordi det kan være med til at afhjælpe udvikling af struma. (Foto: Shutterstock)

Danmark er ét blandt en række lande, hvor det er obligatorisk for bagere at bruge jod-beriget salt til at lave brød med.

Det skal være med til at sikre, at alle danskere får den mængde jod, som de skal bruge.

Måske har du også lagt mærke til, at alt bordsalt ligeledes er beriget med jod?

Det er der også en god grund til.

Hvis vi i Danmark ikke berigede salt med jod, ville vi nemlig se mange flere tilfælde af sygdommen struma blandt voksne og mental retardering blandt børn.

Derfor blev det fra sundhedsmyndighedernes side i 1998 gjort obligatorisk at berige bordsalt og industrielt salt med jod.

»Jod er så essentielt for vores helbred, at store dele af verden har valgt at berige fødevarer med jod for at sikre sig, at deres befolkninger får rigeligt. Mere end 120 lande gør det, hvilket har været med til at reducere tilfælde af flere forskellige jod-relaterede mangelsygdomme,« fortæller Danmarks førende mineral- og vitaminforsker, professor mso Susanne Gjedsted Bügel fra Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet

Susanne Gjedsted Bügel har tidligere hjulpet os her på Videnskab.dk med at aflive 10 myter omkring vitaminer og med en artikelserie om alle vitaminerne og deres fortræffeligheder.

Jodmangel forstyrrer hormonproduktionen

Jod spiller en altovervejende rolle for vores helbred, fordi det indgår i to skjoldbruskhormoner, kaldet T3 (trijodothyronin) og T4 (thyroxin).

Da kroppen ikke kan producere T3 og T4 uden jod, og vi ikke kan leve uden T3 og T4, er jod essentielt for helbredet, hvilket gør det til et mineral i en næringsstofsammenhæng.

Mineralerne er nemlig essentielle (ret beset er jod et sporelement, men det kan du læse mere om i boksen længere nede i artiklen).

To forskellige former for jodhormoner

T3 er det fysiologisk aktive hormon, der kan binde forskellige steder i cellekernen og styre, hvordan vores arvemasse bliver aflæst.

T4 er det mere inaktive hormon, hvis vigtigste funktion er at fungere som et lager for T3.

Jodmangel kan give en et kilo tung klump på halsen

Hvis vi ikke får nok jod, producerer skjoldbruskkirtlen, der sidder i halsen, endnu flere hormoner, og kirtlen vokser. Sygdommen hedder struma.

Struma er ofte en ganske ufarlig symptomsygdom, men i grelle tilfælde kan den forstørrede skjoldbruskkirtel presse på spiserøret og nerverne, og så bliver det farligt.

Normalt vejer skjoldbruskkirtlen 20-25 gram, men ved alvorlig struma kan organet komme helt op og veje 1 kilo og sidde som en stor bold på halsen.

»På grund af generel jodmangel i undergrunden har vi i Danmark en forhøjet risiko for struma, og det gælder især i Jylland blandt midaldrende kvinder. Jylland, fordi jod er blevet udvasket fra undergrunden, og midaldrende kvinder, fordi de ikke optager jod så godt som andre. Derfor startede vi i 1998 programmet med at berige salt, og det har sænket risikoen markant,« forklarer Susanne Gjedsted Bügel.

Hele landsbyer i Schweiz var beboet af udviklingshæmmede

Struma er dog ikke den eneste årsag til, at salt bliver beriget med jod.

T3 og T4 spiller nemlig en meget vigtig rolle i kroppens og hjernens udvikling, og derfor ser man ofte, at kvinder, der ikke får tilstrækkeligt med jod under graviditeten, føder mentalt retarderede og fysisk handikappede børn.

Tilstanden hedder kretinisme og rammer 1 ud af 4.000 babyer på verdensplan.

Selve ordet kretinisme stammer fra det schweizerfranske ord ’crétin’, som betyder idiot, og i 1800-tallet og 1900-tallet fandtes der hele landsbyer i alperne, hvor folk var udpræget udviklingshæmmede.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

 

 

Dengang troede man, at det skyldtes den dårlige bjergluft, men i dag ved man, at årsagen har været udvaskning af jod fra jorden i det bjergrige område.

Selv efter fødslen er jod utroligt vigtigt for hjernens videre udvikling, og i barnets første leveår kan det stadig udvikle kretinisme, hvis det ikke får nok jod gennem fortrinsvis modermælken.

»Der findes stadig områder i Nepal og Himalaya, hvor jodberiget salt endnu ikke er kommet ud, og her er kretinisme stadig meget udbredt,« fortæller Susanne Gjedsted Bügel.

Radioaktivt jod kan give børn kræft

Radioaktiv jod, som man blandt andet fik udslip af ved Tjernobyl- og Fukushima katastroferne, kan gå ind i skjoldbruskkirtlerne og give skjoldbruskkirtelkræft, specielt blandt børn.

Selen kan obstruere optaget af jod

Selenmangel kan også lede til sygdomme relateret til jodmangel.

Det skyldes, at det enzym, som omdanner T4 til T3, indeholder selen, og derfor kan selenmangel både give struma og kretinisme.

I nogle områder i blandt andet Afrika findes der både mangel på selen og jod, og her er befolkningen ekstra hårdt ramt af sygdommene.

Du kan læse mere om selen i artiklen: ’Selen: For 40 år siden vidste man ikke, at mangel på mineralet er dødeligt’.

To milliarder mennesker får for lidt jod

Hvis vi lige skal have nogle tal på udbredelsen af jodmangel, så estimerer verdenssundhedsorganisationen WHO, at 30 procent af verdens befolkning, hvilket vil sige 2 milliarder mennesker, ikke får jod nok.

241 millioner børn i skolealderen havde i 2011 jodmangel, viste et studie.

De voldsomme tal er på trods af, at 70 procent af alle mennesker på Jorden har adgang til jodberiget salt.

Om mineraler og sporelementer

Mineralerne deler man op i to grupper, alt afhængigt af hvor meget vi skal bruge af dem. Begge grupper er karakteriseret ved, at de er livsnødvendige:

  • ’Mineralerne’ (natrium, kalium, calcium, magnesium og fosfor) skal vi have mere end 100 mg af om dagen.
  • ’Sporelementerne’ (zink, klor, mangan, selen, kobber, jern, jod, krom, fluor og molybdæn) skal vi kun bruge under 100 mg og nogle gange under 1 mg af. Jod skal vi kun bruge 150 mikrogram af, hvilket vil sige 0,15 miligram.

Vi skal have uendeligt lidt jod

Med så vigtig en funktion for børns mentale udvikling kunne man fristes til at tro, at vi skal have meget jod for at kunne fungere, men det er langt fra sandheden.

I Danmark anbefaler sundhedsmyndighederne, at man spiser 150 mikrogram om dagen.

Til sammenligning skal vi have mere end 100 milligram af mineralerne natrium, kalium, calcium, magnesium og fosfor. Det vil sige op imod 1.000 gange mere.

WHO og Unicef anbefaler, at børn får 250 mikrogram om dagen.

Jod får vi fortrinsvis fra beriget salt, hvor 1 gram salt indeholder 13 mikrogram jod, men naturlige kilder er blandt andet skaldyr, fisk, mælk, æg, kartofler og tang.

I lande, hvor industrielt salt og bordsalt er beriget med jod, er det dog svært ikke at få nok.

Desuden bliver mælk også indirekte beriget med det.

»Mælk fra konventionelle køer indeholder mere jod end økologisk mælk, fordi man tilsætter jod til konventionelt foder,« fortæller Susanne Gjedsted Bügel.

For stort indtag af jod kan også være skadeligt og vil lede til de samme symptomer som ved jodmangel. Den øvre grænse for indtag af jod er på 1.100 mikrogram om dagen.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.