Jo, doping med EPO er meget effektivt!
Forskningen efterlader ikke megen tvivl: Det er nærmest umuligt at konkurrere mod EPO-dopede topatleter.
Doping med EPO er yderst effektivt. Danske forskere viste i et studie i 2007, at den maksimale iltoptagelse blev forøget med otte til ni procent efter bare 4-11 ugers behandling med EPO. (Foto: Shutterstock)

Doping med EPO er yderst effektivt. Danske forskere viste i et studie i 2007, at den maksimale iltoptagelse blev forøget med otte til ni procent efter bare 4-11 ugers behandling med EPO. (Foto: Shutterstock)

EPO er populærbetegnelsen for et lægemiddel, som for eksempel anvendes til at behandle patienter med visse typer af kræft- og nyresygdomme, hvor der opstår blodmangel.

Men det er ikke det eneste, det bruges til.

For EPO misbruges som bekendt af flere atleter. Der florerer mange anekdoter om effekten af misbrug af EPO.

For eksempel har man ofte hørt atleter, som bliver afsløret for misbrug af EPO eller selv erkender deres misbrug, nedtone effekten af doping med EPO.

Det er vel en forståelig måde at prøve at overbevise omverdenen på, at de faktisk kunne have præsteret lige så gode resultater, som de har gjort dopet, hvis de ikke havde dopet sig. Eller redde, hvad der kan reddes kan af et flosset renommé.

EPO forbedrer kondi med op til 10 procent

Doping med EPO er yderst effektivt. Danske forskere viste i et studie i 2007, at den maksimale iltoptagelse, som populært kan betegnes for konditionen, blev forøget med otte til ni procent efter bare 4-11 ugers behandling med EPO.

En sådan forøgelse er virkelig meget for eliteatleter.

Konditionen afspejler både udholdenheden over timevis af fysisk aktivitet samt præstationsevnen på en distance, som tilbagelægges ved nær maksimal indsats over en varighed af fem til 10 minutter.

Forskerne undersøgte også udholdenheden i form af tiden til udmattelse under ergometercykling (altså en indendørs cykel) ved en intensitet svarende til 80 procent af den maksimale iltoptagelse.

I de tests fandt de, at tiden til udmattelse blev forøget med hele 54 procent.

'Umuligt' at konkurrere mod EPO-dopede atleter

Resultaterne illustrerer to ting.

  1. EPO er et virkelig effektivt dopingmiddel.
  2. Det procentvise udbytte ved snyd med EPO er afhængigt af, hvordan det testes og beregnes.
Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, hvor forskerne selv kommer direkte til orde og skriver om deres forskning.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Uanset hvordan man tester effekten af snyderi med EPO, ser det ud til at være overordentligt vanskeligt, på grænsen til det umulige, at konkurrere rent mod atleter, som fra naturens side er veldisponerede for udholdenhedsidræt - og som på toppen af dét naturlige udgangspunkt doper sig med EPO.

Og derfor tester man også en god del i Tour de France (læs mere om hvordan i boksen herunder). 

For en god ordens skyld skal det nævnes, at det var 16 raske mænd, som udgjorde forsøgspersonerne i det omtalte studie. Disse var ikke trænede cykelryttere.

Det er uklart, hvordan resultaterne ville have set ud, hvis man havde anvendt cykelryttere som forsøgspersoner i stedet.

Det er også uklart, hvor store doser af EPO, der anvendes blandt atleter, som doper sig, sammenlignet med den dosis som blev givet til forsøgspersonerne i studiet.

LÆS OGSÅ: Kontroversen om Lance Armstrongs effektivitet

LÆS OGSÅ: Doping, sundhed og fair konkurrencer

10. etape - 15. juli – flad

På denne etape 217,5 kilometer lange etape vil rytterne bruge en god del af tiden i tæt på 1.000 meters højde. 

(Illustration: letour.fr)

Følg med i Touren hver dag på Forskerzonen

Forskerzonen er gået i Tour de France-udbrud. Hver dag under Touren, også på hviledage, går vi til angreb på et vigtigt element i Touren.

Det handler eksempelvis om højdetræning, rygsmerter, varmetilpasning, doping, kalorier, champagne, om man skal stå eller sidde, når man cykler - og meget, meget mere. 

Ernst Albin Hansen er lektor og idrætsforsker ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet og skriver hver dag en kort artikel, hvor han går i kødet på videnskaben bag, hvordan man kommer først i mål.

Det er andet år, Ernst skriver Tour-kalender for Forskerzonen. Sidste år skrev han blandt andet om kondital, aerodynamik, siddesår, restitution, watt-produktion, mental træning m.v. Læs eller genlæs dem her

Alle årets artikler finder du her: 

1. etape: Skyl munden med sukkervand og kør hurtigere

2. etape: Er det en fordel at cykle med skæve kædehjul?

3. etape: Benarbejdet i Touren kan stort set klares med hovedet under armen

4. etape: Hård intervaltræning kan give dårligt humør

5. etape: Hvorfor cykler rytterne egentlig med klikpedaler?

6. etape: Hvornår skal man stå op i pedalerne?

7. etape: Virker højdetræning overhovedet?

8. etape: Cykelryttere træder hurtigere rundt i pedalerne, end de egentlig burde

9. etape: Sådan forsøgte man at forklare Lance Armstrongs effektivitet før doping-afsløringen

10. etape: Jo, doping med EPO er meget effektivt!

Hviledag: Sådan kan rytterne vænne sig til varmen

11. etape: Gentagelse gør mester – jo mere vi gentager rytmisk bevægelse, desto hurtigere gør vi det

12. etape: Puha! Derfor kan varmen være så trættende for rytterne

13. etape: Enkeltstart: Giv den ekstra gas op ad bakke, og slap lidt af, når det går nedad

14. etape: Vi burde træde pedalerne langsommere rundt i højden

15. etape: Mindre ilt i bjergene svækker præstationen

Hviledag: Cykelryttere får også ondt i ryggen

16. etape: Nogle ryttere har bare lettere ved at komme i form

17. etape: Er doping i cykelsporten umuligt at undgå?

18. etape: Uden mad og drikke, duer helten ikke: Touren er en stor kaloriefest, men alligevel taber rytterne sig

19. etape: Cykelcross – effektiv træning for landevejens helte

20. etape: Opfindsom træning virker ikke

21. etape: Flere Tour-ryttere har opdaget det: Cykelcross er benhård, naturlig intervaltræning

Sådan testes rytterne for doping under Tour de France

Inden løbet er gået i gang, har alle ryttere indleveret en dopingtest i form af en blodprøve.

Efter hver af løbets 21 etaper testes otte ryttere: Etapens vinder og rytteren i den gule førertrøje testes altid – de seks andre udvælges på baggrund af forskellige faktorer. 

Dopingtesten sker typisk umiddelbart efter, en etape er overstået. Men det kan også ske sent på aftenen eller tidligt om morgenen for at mindske risikoen for mikrodosering.  

Så snart rytteren indkaldes til en dopingtest, er han under konstant observation – også når han urinerer.

Normalt skal rytterne kun give urinprøve, men Cycling Anti-Doping Foundation (CADF) kan også kræve en blodprøve.

Det tager typisk cirka 20 minutter at indhente prøverne. Det kan dog også tage helt op til to timer, hvis rytteren eksempelvis er dehydreret og har svært ved at urinere.

Prøverne køres til et laboratorie i Paris, hvor de undersøges umiddelbart efter, de er indsamlet.

Prøverne opbevares i 10 år og kan til enhver tid findes frem, hvis man finder nye måder at teste dem på.

Kilde: Cyclingnews.com / Business Insider

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.