Jetlag kan afhjælpes med korte lysglimt
Kunstigt lys hjælper mod jetlag, fordi det får kroppen til at justere døgnrytmen. Men korte lysglimt er langt mere effektivt end et jævnt lys, viser amerikansk forskning.

Afskærmning mod lys og kunstigt lys kan forskyde døgnrytmen på lange flyveture på tværs af flere tidszoner. Det kan korte lysglimt også, mens du sover. Ifølge forskerne fra Stanford University i USA er lysglimtene næsten fire gange mere effektive. (Foto: Shutterstock)

Forestil dig, at du skal ud at flyve over mange tidszoner. Du gruer ved tanken om det uundgåelige jetlag, hvor døgnet bliver forskudt og ikke længere passer med det biologiske ur, som styrer din krop.

Enten ligger du søvnløs, eller også er du dødtræt om morgenen, alt efter om rejsen går mod vest eller øst. Du får maveproblemer. Du bliver sur og gnaven. Du mister koncentrationsevnen, og dit fysiske præstationsniveau er nedsat. Og det bliver værre med årene.

Hvad gør man så ved det? Idrætsfolk og andre, der skal kunne yde maksimalt på fremmede kontinenter, anvender blandt andet lysterapi.

Kunstigt lys kan narre din krop til at tro, at det er dag, selv om det er nat. På den måde kan man gradvis justere døgnrytmen til den, der passer til det nye sted.

Lysglimt mens du sover

Nu har forskerne fra Stanford University School of Medicine fundet en bedre løsning - i hvert fald hvis du ikke har fotoskræk. 

Den nye behandlingsmetode minder nemlig om en tur til fotografen, men i søvne.

Du ligger i drømmeland med lukkede øjne. Hvert tiende sekund kommer et blink, der er lige så kort som lysglimtet fra en fotoblitz. Lysglimtet går igennem øjenlågene og rammer nethinden.

Næsten fire gange bedre end et jævnt lys

Behandlingen varer en time, men effekten på døgnrytmen er dobbelt så lang. Du har korrigeret døgnrytmen med hele to timer, mens du sover.

Hvis du i stedet havde brugt et jævnt lys, ville korrektionen kun være en fjerdedel af dette, nemlig lidt mere end en halv time. Og du havde været nødt til at være vågen.

Det er ifølge pressemeddelelsen, hvad forskerne fra Stanford University fandt ud af.

»Det er spændende resultater fra anerkendte forskere,« kommenterer professor Bjørn Bjorvatn, der er søvnspecialist og leder af det Nationale kompetencecenter for søvnsygdomme på Haukeland Universitetssygehus i Bergen.

Alligevel er der ifølge Bjorvatn brug for flere studier for at bekræfte fundene.

Virker længe efter lysglimtet

Hvad er så forklaringen på, at korte lysglimt virker bedre end et jævnt lys? Det har forskerne er to forslag til.

For det første virker hvert glimt meget længere end de to millisekunder, de hver varer. Cellerne i nethinden fortsætter med at affyre impulser i flere minutter efter hvert lysglimt.

Fakta

Melatonin

Melatonin har den kemiske betegnelse N-acetyl-5-methoxy-tryptamin og er et hormon, der dannes i koglekirtlen ud fra aminosyren tryptofan.

Melatonin har betydning for døgnrytmen af visse fænomener. Dannelsen af hormonet nedsættes ved lyspåvirkning af øjets nethinde, hvorfor melatoninudskillelsen er størst i mørke.

Ordet melatonin kommer af græsk, melas 'sort' og (sero)tonin.

Melatonin hæmmer dannelsen af luteiniserende hormon (LH) i hypofysen, hvilket medfører øget dannelse af testosteron i testiklerne. Det menes at have betydning for visse dyrearters brunstperioder på bestemte årstider.

Kilde: Den Store Danske

Disse impulser når det område af hjernen, som styrer døgnrytmen.

Den anden forklaring er, at cellerne i nethinden bliver nulstillede mellem hvert lysglimt. Derved får de den maksimale følsomhed tilbage, og lysglimtet får en større virkning end ved et jævnt lys.

Bedst mod vest, værst mod øst

Det har betydning for graden af jetlag, om man rejser øst- eller vestover. At rejse vestover skaber mindst problemer for døgnrytmen.

Det er der ifølge Bjorvatn flere årsager til. En årsag er, at menneskets naturlige døgnrytme er lidt langsommere end 24 timer, hvis den ikke bliver påvirket af lyset.

Dermed justerer den sig selv i samme retning som uret, når man rejser vestover.

En anden årsag er, at når man rejser vestover, bliver det ikke lyst for tidligt om morgenen, når man skal sove.

»Lys og mørke kommer på mere gunstige tidspunkter, når man rejser vestover,« forklarer Bjorvatn.

Når man rejser østover, er det modsat. Tiden løber i forvejen og modsat det lidt langsommere indre ur. Det bliver lyst alt for tidligt, og morgenen kommer for hurtigt. Man bliver tvunget til at blive A-menneske.

Lys, mørke og melatonin

Der findes flere gode råd for langvejsfarende på tværs af tidszoner. Lysbehandling med jævnt lys er allerede nævnt.

En anden behandling er det modsatte af lys, altså at trække gardinerne for og skabe kunstig nat tilpasset ankomstlandet.

En tredje er at tage melatonin. Melatonin er det hormon, der styrer døgnrytmen, og som får kroppen ned på spareblus om natten. Melatonin virker på det samme område i hjernen som lyset, men ikke lige så stærkt.

Man kan købe melatonin i håndkøb i USA. Men ifølge et studie udgivet i det anerkendte tidsskrift The Lancet fra 2007 er det ikke sikkert, at melatonin virker så godt. Alligevel anbefaler man hormonet som én af flere behandlingsmetoder.

Man kan enten indtage melatonin før afrejsen på det tidspunkt, der er sengetid i ankomstlandet. Eller man kan tage hormonet ved sengetid, når man er fremme.

Lysbehandling og mørkebehandling kan bruges på samme måde til at justere ind til en ny døgnrytme før afrejsen eller efter ankomsten eller endda begge dele.

Justér døgnrytmen efter rejsen

Figuren viser, hvordan kropsfunktionerne varierer døgnet igennem. De biologiske rytmer styres af lys og mørke og af hormonet melatonin. (Figur: Yassine Mrabet/Addicted04, GNU Free Documentation Licence v.1.2)

De amerikafarende er nok mindre tilbøjelige til at bruge tiden på omstændige behandlinger før hjemrejsen.

»De fleste vil nok tage størstedelen, når de kommer hjem,« udtaler Bjorvatn.

De råd, han giver, bygger derfor på, at man gradvis, cirka to timer pr. døgn,  justerer ind til en hjemlig døgnrytme efter hjemkomsten.

»Som et eksempel kan man tage melatonin klokken 23 den første aften, holde det mørkt til klokken 11 den efterfølgende formiddag og derefter lyst,« forklarer Bjorvatn, som fortsætter:

»Så skubber man tidspunkterne to timer frem for hvert døgn, indtil man er tilbage til den normale døgnrytme.«

Kan lysglimtene forstyrre?

Hvis lysglimtene skal passe ind i dette system, betyder det, at de skal begynde klokken 11 den første dag, mens du stadig sover. Men kan man sove på trods af lysglimtene?

Det kan man sagtens ifølge forskerne fra Stanford, som henviser til forsøgene.

De lod 39 deltagere i alderen 19 til 36 år sove i den sædvanlige døgnrytme i to uger. Derefter skulle de sove i laboratoriet med lysglimtene.

»Vi fandt, at de fleste sov helt fint på trods af lysglimtene,« fortæller Jamie Zeitzner, som har ledet forskningen, i pressemeddelelsen.

»Jeg vil tro nu, at nogle vil blive forstyrret,« kommenterer Bjorvatn.

»Desuden kan enkelte ligge med hovedet begravet i puden, så de ikke får nytte af lysglimtene.

Forskningen bliver publiceret i tidsskriftet Journal of Clinical Investigation.

© forskning.no Oversat af Stephanie Lammers-Clark

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs nyt om fusionsenergi, som DTU med forsøgsreaktoren på billedet nedenfor - en såkaldt tokamak - nu er kommet lidt nærmere.