Ingen penge i at forske i gammel medicin
Danske forskere har netop vist, at mange gamle lægemidler med stor sandsynlighed kan behandle andre sygdomme, end de er udviklet til. Men medicinens sande potentiale vil sandsynligvis aldrig blive udnyttet, for der er ingen penge i at videreudvikle gammel medicin.
lægemiddel medicin museforsøg kliniske forsøg forsøg forsøgsdyr dyreforsøg gammel medicin andre sygdomme

Et godkendt lægemiddel har allerede været testet på både dyr og mennesker. Man ved dermed, at medicinen er sikker. Alligevel kræver det dyr forskning at få godkendt midlet til en ny sygdom. (Foto: Shutterstock)

Et godkendt lægemiddel har allerede været testet på både dyr og mennesker. Man ved dermed, at medicinen er sikker. Alligevel kræver det dyr forskning at få godkendt midlet til en ny sygdom. (Foto: Shutterstock)

Forskere fra Syddansk Universitet har fundet frem til mere end 30.000 nye behandlingsmuligheder med gamle, allerede godkendte lægemidler. Resultaterne er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Drug Discovery Today.

Den nye opdagelse skulle gøre det meget nemmere og billigere at udvikle ny behandling med gammel medicin, fordi medicinens sikkerhed allerede er gennemtestet.

Så hvad siger medicinalindustrien? Skal de nu i gang med at kulegrave deres gamle medicin?

»Nej. Det vil man næppe kaste sig ud i,« siger chefkonsulent i Lægemiddelindustriforeningen, Jakob Bjerg Larsen.

Gammel medicin skal stadig testes

Ifølge Jakob Bjerg Larsen kan det kræve næsten lige så mange forsøg både med dyr og mennesker, hvis et gammelt lægemiddel skal godkendes til en ny type sygdom, som når et helt nyt lægemiddel skal godkendes i første omgang.

For selvom lægemidlet er testet og har vist sig at være sikkert, vil det stadig kræve omfattende kliniske forsøg at dokumentere, at medicinen virker på en helt anden sygdom.

»Hvis det er et gammelt lægemiddel, hvor patentet for længst er udløbet, vil vores medlemmer sandsynligvis ikke have økonomisk incitament til at gennemføre mange dyre kliniske studier for at undersøge, om det virker på andre sygdomme og er sikkert i andre patientgrupper. For hvis det viser sig at virke, så vil man – hvis der udelukkende fokuseres på økonomi – jo stadig kunne bruge et kopiprodukt med samme virksomme stof. I virksomhedsregi vil det primært være interessant i de perioder, hvor man stadig har patent på lægemidlet,« uddyber han.

Kliniske forsøg koster millioner

Selvom forskerne har fundet mange tusinde godkendte lægemidler med potentiale til at behandle andre sygdomme, kræver det stadig kliniske forsøg, hvis medicinen skal godkendes til det.

»Hvis man udvikler lægemidlet og dokumenterer, at det virker og er sikkert i en anden patientgruppe, vil man gerne være sikker på, at det er netop det lægemiddel, som bliver brugt, og det har man ingen garanti for, hvis patentet er udløbet,« siger Jakob Bjerg Larsen.

Det har han ret i, siger professor på Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi på Københavns Universitet, Ole Thastrup.

»Kliniske forsøg kan let koste adskillige 100 millioner kroner. Så de har helt ret i, at hvis det er gamle stoffer, hvor patentet er udløbet, så kan det ikke betale sig. Og hvis de ikke laver kliniske forsøg, kan de ikke få lægemidlet godkendt til en ny indikation. Så det er ikke lige til højrebenet at bruge det her og nu,« påpeger han.

At et lægemiddel bliver godkendt til en ny indikation betyder, at der kommer til at stå på præparatet, at det også kan anvendes til behandling af en anden sygdom.

medicin godkendt nye sygdomme gamle genbruge andre funktioner

Selvom et gammelt lægemiddel er gennemtestet og på markedet, kan det sjældent betale sig for producenterne at få det godkendt som behandling til andre sygdomme. (Foto: Shutterstock)

Frustrerende men forståeligt

Det er langt dyrere at udvikle et lægemiddel fra bunden end at finde ud af, om et eksisterende lægemiddel virker på andre sygdomme. Alligevel er det tilsyneladende kun den dyre vej, der kan betale sig.

»Jeg kan godt forstå det. Medicinalvirksomheder er jo virksomheder, og de skal tjene penge. Men det er da frustrerende,« siger lektor på Institut for Matematik og Datalogi  ved Syddansk Universitet, Jan Baumbach, som har stået i spidsen for det nye studie.

I studiet har forskerne udviklet en ny type computersoftware, som kan spotte potentiel virkning af et lægemiddel på flere sygdomme. Systemet kan desuden scanne al videnskabelig litteratur for at finde ud af, om et muligt nyt match mellem medicin og sygdom er beskrevet tidligere.

På den måde har de fundet mere end 30.000 nye behandlingsmåder. Listen over lægemidler og sygdomme er offentligt tilgængelig og kan fås, hvis man henvender sig til forskerne.

Næste skridt ville være at teste de gamle lægemidler på de nye sygdomme.

»Det ville være rigtig godt for patienterne, hvis det skete,« siger Jan Baumbach.

Det offentlige må forske

Desværre ser det ud til, at forskningen strander før næste skridt, fordi ingen medicinalvirksomheder vil bruge penge på at tage skridtet og teste den gamle medicin.

»Ud fra en mere akademisk betragtning er det rigtig spændende. Man kunne måske godt forestille sig, at man for eksempel på mit institut kunne kaste sig over at se nærmere på nogle af stofferne. Og hvis man medicinalkemisk kunne forbedre nogle af molekylerne, så der vil være tale om nye lægemidler, kunne en farmaceutisk virksomhed måske være interesseret i at arbejde videre med det,« siger professor Ole Thastrup.

Både forskere og lægemiddelindustri er enige om, at det egentlig er ret ærgerligt, at så meget medicins potentiale med stor sandsynlighed aldrig bliver udnyttet.

»Der er ingen tvivl om, at det, forskerne kigger på, er meget interessant, og virksomhedernes udvikling af nye lægemidler inddrager også den viden, som forskerne har fokus på. Men vi står over for en fælles samfundsudfordring, når det gælder videreudvikling af gamle lægemidler. Men så er det måske en offentlig opgave at forske i det,« siger Jakob Bjerg Larsen fra Lægemiddelindustriforeningen.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.