Ingen evidens bag Sundhedsstyrelsens anbefalinger mod allergi

Er du allergiker? Og er du bange for at give kløe, udslæt, løbende næse. maveproblemer, vejrtrækningsbesvær eller andre allergiske reaktioner videre til dit barn?

Så putter du måske specialfremstillet modermælkserstatning i din babys sutteflaske, fordi Sundhedsstyrelsen anbefaler det som forebyggelse mod allergi.

Men ny forskning viser, at der ikke er skyggen af videnskabelig bevis for, at de dyre såkaldte højt hydrolyserede mælkeprodukter kan forebygge hverken fødevareallergi eller nogen anden form for overfølsomhed.

»Vi finder ikke den mindste antydning af, at hydrolyseret modermælkserstatning kan forebygge allergi. Det er påfaldende, at der absolut ingen evidens er,« siger Robert Boyle, der er klinisk lektor i børneallergi ved Imperial College i London.

Studier er betalt af industrien

Robert Boyle har været med til at lave den hidtil største gennemgang af den forskning, der er publiceret om sammenhængen mellem tidlig ernæring og allergisygdomme, eksem samt autoimmune sygdomme som eksempelvis type 1-diabetes.

Blandt andet har han og kolleger gennemgået 37 studier, hvor effekten af hydrolyseret modermælkserstatning er undersøgt.

Konklusionen er, at den hidtidige forskning ikke giver evidens for virkningen af hydrolyseret modermælkserstatning, som er et kommercielt produkt fremstillet specielt til at forebygge allergi hos børn i risikogruppen.

I deres videnskabelige artikel, publiceret i det ansete videnskabelige tidsskrift British Medical Journal, skriver Robert Boyle og hans medforfattere desuden, at der er problemer med troværdigheden og kvaliteten i mange af de kliniske studier, der hidtil har fundet en forebyggende effekt ved de hydrolyserede mælkeprodukter.

Det kan blandt andet skyldes, at studierne er finansieret af de firmaer, der fremstiller produkterne.

Anbefalinger om hydrolyseret mælk bør ændres

Resultaterne viser med al tydelighed, at myndighedernes anbefalinger skal revirderes, mener Robert Boyle:

»Nogle vil måske sige, at det er ligegyldigt, om myndighederne anbefaler hydrolyseret modermælkserstatning, for det skader jo ikke. Men det er altid skadeligt, når myndighederne giver ukorrekte råd,« siger han og fortsætter:

»Man kan frygte, at nogle opfatter anbefalingen, som om at hydrolyseret modermælkserstatning er bedre for et barn med høj risiko for allergi end modermælk, og at de derfor fravælger at amme. Men der er adskillige helbredsfordele ved modermælk, så det er altid at foretrække.«

Dansk forsker er ikke overrasket

Den danske professor i børnesygdomme Hans Bisgaard har læst de britiske forskeres videnskabelige artikel.

Han er ikke forbavset over, at briterne ikke finder en dokumenteret allergiforebyggende effekt ved hydrolyseret modermælkserstatning:

»Selv om myndighederne anbefaler det, har det faktisk aldrig været særligt godt dokumenteret, at hydrolyseret modermælkserstatning forebygger astma og allergi, og data har været modstridende. Derfor overrasker resultaterne af det her meget grundige britiske studie mig ikke,« siger Hans Bisgaard, der er professor ved Københavns Universitet og leder af Dansk BørneAstma Center

»Det er åbenlyst, at der er økonomiske interesser på spil i mange af de kliniske studier, som finder en effekt, for hydrolyseret modermælkserstatning er et stort salgsprodukt.«

Selv stoppede Hans Bisgaard for længe siden med at anbefale hydrolyseret modermælkserstatning til spædbørn med risiko for at udvikle allergi, fordi han ikke mente, at der var dokumenteret effekt.

»Og det er der nu kommet bevis for,« siger han.

Det er et komplekst område

Men ikke alle deler Hans Bisgaards begejstring for de britiske forskeres konklusioner.

Susanne Halken, professor i børneallergi fra Syddansk Universitet, er lidt mere skeptisk. Hun var med i en arbejdsgruppe under det Europæiske Allergiselskab (EAACI), som i 2014 publicerede den systematiske forskningsgennemgang, der ligger til grund for de gældende europæiske retningslinjer om allergi (se sidehistorie under artiklen):

»Vi fandt, at der var beskeden evidens for, at hydrolyseret modermælkserstatning virker forebyggende med hensyn til udvikling af fødevareallergi især komælksallergi, når barnet får det i de første fire måneder, hvis amning ikke er muligt eller tilstrækkeligt,« siger Susanne Halken.

På baggrund af de europæiske retningslinjer anbefaler blandt andre den danske sundhedsstyrelse, at:

»Spædbørn, som er i høj risiko for at udvikle allergi, skal i de første 4 måneder have højt hydrolyseret modermælkserstatning, hvor proteinmolekylerne er nedbrudt til mindre dele og derfor ikke kan give anledning til komælksallergi.«

Susanne Halken har læst Robert Boyle og hans kollegers videnskabelige artikel.

»Det er et godt initiativ, og jeg værdsætter, at de kaster sig ud i sådan et kæmpestort arbejde. Jeg har desværre ikke haft mulighed for at finde og læse protokollen for gennemgangen, så jeg har svært ved at gennemskue, hvordan den er lavet og dermed resulaterne. Det er et meget komplekst område: Foruden den rent metodemæssige kvalitet, er det nødvendigt, at også den kliniske kvalitet er i orden. Indtil videre er der ikke noget, som overbeviser mig om, at den nye forskningsgennemgang er bedre end den, EAACI har lavet,« siger Susanne Halken.

Hun oplyser, at arbejdsgruppen under EAACI arbejdede sammen med en anerkendt metodegruppe, for:

»Der er utrolig mange ting, man skal være opmærksom på for at nå frem til et ordentligt resultat i et review: Børnenes alder, da de blev testet for allergi, hvilken type hydrolyseret mælk og anden kost eller tilskud, de har fået, hvor meget de har fået og mange andre faktorer kan være af betydning,« siger hun.

Hydrolyseret mælk er omdiskuteret

De britiske forskere har ikke kun søgt efter evidens for, at hydrolyseret modermælkserstatning forebygger fødevareallergi. De har også undersøgt, om der bevis for, at det beskytter mod andre typer allergi, eksem og autoimmune sygdomme.

»Men disse sygdomme er vidt forskellige og udløses af forskellige mekanismer i forskellige aldre. Man er nødt til at se på dem adskilt, for de giver forskellige symptomer på forskellige tidspunkter i barnets liv, og det synes at være en kombination af mange forskellige ting der er årsagen« siger Susanne Halken og fortsætter:

»Hydrolyseret mælk er et meget omdiskuteret emne, og for nogle bliver det nærmest en religion at være enten for eller imod. Mange epidemiologiske forskere kaster sig over emnet, men de har ikke altid den nødvendige viden om allergiske sygdomme til at kunne gennemskue det. Vi som klinikere og forskere har derimod heller ikke altid den fornødne viden og erfaring med metoder til at lave et systematisk review, og derfor er det optimalt hvis vi kan samarbejde om at få det bedst mulige resultat,« siger Susanne Halken.

Europæisk review tog ikke hensyn til interessekonflikter

Robort Boyle forsikrer, at han og kollegerne har lavet deres forskningsgennemgang efter alle kunstens regler:

»Vores studie er ikke perfekt, men det er det bedste, der hidtil er lavet. Det er helt uafhængigt af økonomiske interesser, og der er ikke noget suspekt ved vores konklusioner. Det er bestemt et stort skridt fremad, for kvaliteten af mange af de studier, der hidtil har været lavet, er meget ringe.«

Den britiske forsker har tilstrækkelig viden om allergi til at vide, hvad han skal være opmærksom på, siger han. For han har selv årelang erfaring med børne-allergi og er nået frem til de nye resultater i samarbejde med andre allergologer og epidemiologer.

Før de gik i gang med studiet gjorde han og kollegerne rede for deres sygdomsdefinitioner, effektmål, kriterierne for, hvilke studier der skulle indgå i gennemgangen og andre faktorer, der er relevante for at kunne opnå et validt resultat.

Det hele er offentliggjort i en videnskabelig protokol, som er godkendt af de britiske myndigheder.

»Alle data er tilgængeligt i protokollen, så det kan ikke blive mere gennemskueligt,« siger Robert Boyle, som er bekendt med EAACI’s review fra 2014, som fandt evidens for, at hydrolyseret mælk har en allergiforebyggende effekt.

»Arbejdsgruppen under EAACI tog ikke højde for, om der var interessekonflikter og publikationsbias i de studier, de baserede retningslinjerne på,« siger Robert Boyle og fortsætter:

»Det tog vi højde for, og som sagt vurderede vi, at der var utrolig dårlig kvalitet og publikationsbias i mange af de studier, som fandt en positiv effekt ved hydrolyseret mælk. For mig handler det udelukkende om at finde sandheden, for jeg er interesseret i at finde ud af, hvordan vi kan forebygge allergi hos vores børn.«

Sundhedsstyrelsen oplyser, at den nye britiske undersøgelse kommer med i vurderingen, næste gang retningslinjerne omkring allergiforebyggelse hos spædbørn skal revideres.