»Facebook ved, at Instagram er gift for unge piger, viser virksomhedsdokumenter.« 

Sådan lød overskriften på en artikel i det amerikanske magasin The Wall Street Journal for nyligt. 

En whistleblower - den tidligere Facebook-ansatte Frances Haugen - har forsynet magasinet med en række hemmelige dokumenter fra interne møder i Silicon Valley-virksomheden.

I nogle af de interne dokumenter, som stammer fra et slideshow, fremgår det angiveligt, at Facebook har lavet undersøgelser, der viser, at unge piger tager skade af Instagram.

Historien er også nået til danske medier:  

»Facebooks hemmelige forskning afslører, at Instagram giver teenagere dårligt selvværd,« skriver Soundvenue. 

Politiken har overskriften: »Facebooks egen forskning: Instagram er gift for unge piger,« og ifølge DR viser de lækkede dokumenter, »at Instagram, som Facebook ejer, blandt andet gør problemer med kropsopfattelsen værre for én ud af tre piger, der bruger platformen.« 

Skadevirkninger ikke dokumenteret 

Men Facebooks hemmeligholdte undersøgelser, som bliver refereret i medierne, er slet ikke gode nok til at kunne fastslå, at Instagram er gift for unge piger, siger den danske medieforsker Andreas Lieberoth.

»I videnskabelige kredse vil man nok nærmest betragte sådan en undersøgelse, som Facebook har lavet, som en studenteropgave,« siger Andreas Lieberoth, som forsker i teknologiens påvirkning af vores psyke og er lektor på Aarhus Universitets Institut for Kultur og Samfund.

Når man uden videre tager oplysningerne fra et internt slideshow i Silicon Valley-virksomheden for gode varer, risikerer man at overse de egentlige grunde til, at unge piger mistrives, påpeger han. Mere om det senere.

Først skal vi se på, om det overhovedet er en dokumenteret kendsgerning, at det er skadeligt for unge piger at bruge et socialt medie som Instagram, sådan som Facebooks hemmeligholdte undersøgelse angiveligt viser. 

Uafhængige medieforskere og psykologer har i de seneste 10-15 år lavet det ene studie efter det andet om, hvordan sociale medier påvirker unges trivsel. Og de har ikke fundet dokumentation for, at medierne er skadelige i stor stil. 

»Man ved ret meget efterhånden. Man ved for eksempel, at den skadelige effekt af sociale medier formentlig er ganske lille,« siger Andreas Lieberoth.   

Årsag er ukendt

Når man ser på al den forskning, der er publiceret i videnskabelige tidsskrifter, er der efterhånden dokumentation for, at der er en lille statistisk sammenhæng - en korrelation - mellem intensiv brug af sociale medier, for eksempel Instagram, og mistrivsel især hos unge piger. 

I studier, hvor forskere har testet tilstrækkeligt mange, er ensomhed, depression og angst lidt mere udbredt blandt piger, som bruger meget tid på digitale medier, end blandt piger der bruger mindre tid, fortæller Andreas Lieberoth.   

Men forskerne ved ikke, om der også er en årsagssammenhæng - altså om nogle unge piger har det dårligt, fordi de bruger meget tid på sociale medier.  

En anden mulighed kan være, at piger, som ikke trives og har lavt selvværd, bruger meget tid på Instagram eller andre digitale platforme som en form for flugt fra hverdagen. Hvis det er tilfældet, er det ikke mediet, der er årsagen til problemet. 

»Hvis man ikke trives, er man måske tilbøjelig til at gå ind og bruge meget tid på Instagram,« siger Andreas Lieberoth, som netop er i gang med at gennemgå forskningslitteraturen, da Videnskab.dk ringer.

»Vi ved ikke, om det er den tid, man bruger på et medie som Instagram, der kan medføre, at man får det dårligt, eller om mistrivslen skyldes noget andet,« tilføjer han. 

Ensomme bruger mere tid ved skærmen

Samme konklusion når VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd - frem til.

I 2020 udgav centret en rapport, som bygger på analyser af den samlede forskning i sammenhængen mellem unges trivsel og deres brug af digitale medier.   

Rapporten konkluderer, at unge, der mistrives eller føler sig ensomme, er mere tilbøjelige til at bruge mere tid ved skærmen end dem, der har det godt. 

Men i den videnskabelige litteratur er der ikke dokumentation for, at det er brugen af digitale medier, der medfører dårlig trivsel, fremgår det også. Der er ikke påvist en årsagssammenhæng - også kaldet kausalitet.

»Et gennemgående problem i de undersøgelser, der er lavet om effekter af digital adfærd, er, at det er meget svært at klarlægge kausalitetsforholdet,« skriver en af forfatterne Mai Heide Ottosen, der er seniorforsker på VIVE, i en mail til Videnskab.dk. 

Giver Facebooks undersøgelse svar?

Trods flere års forskning har videnskaben altså endnu ikke kunnet dokumentere, at et socialt medie som Instagram i sig selv skader unge. Men Facebook har ifølge The Wall Street Journal lavet egen forskning, der kan.

Andreas Lieberoth tvivler på, at det kan passe. Facebooks ansatte har næppe lavet undersøgelser, der er bedre end dem, som er lavet af erfarne medieforskere og publiceret i videnskabelige tidsskrifter, siger han. 

Der er ikke ret meget information ude om, hvordan det digitale medie har fundet frem til, at Instagram er gift for unge piger. Men vi ved, at ansatte fra Facebook i spørgeskemaer har spurgt unge om, hvordan de oplever, at Instagram påvirker deres mentale helbred og kropsbillede.  

En af undersøgelserne viser ifølge medierne, at 30 procent af alle teenagepiger føler, at Instagram gør dem mere utilfredse med deres egen krop.

Men undersøgelsen bygger på svar fra kun 150 selekterede unge piger. 

De 150 piger blev udvalgt af Facebook til at svare, fordi de i forvejen havde oplyst, at de har et problematisk forhold til egen krop, skriver det amerikanske medie NPR. Det betyder, at undersøgelsen ikke er repræsentativ for alle teenagepiger. 

Spørgeskemaer er ikke videnskabelige

En anden stor svaghed er, at Facebook formentlig ikke har brugt videnskabelige metoder til at udforme spørgsmål, der giver pålidelige svar, bemærker Andreas Lieberoth. 

»I den videnskabelige verden er der høje standarder til de spørgeskemaer, man bruger. De skal være efterprøvet og kalibreret, som hvis man laver et redskab til at måle vægt eller temperatur,« siger forskeren.

»Det, Facebooks ansatte har brugt, lyder mere hjemmestrikket, som den slags rundspørger, tilfældige reklamebureauer laver,« tilføjer han. 

Forskning peger på, at børn og unge kan blive påvirket af, at forældre og andre voksne ofte har et negativt syn på skærmbrug og sociale medier, fortæller Andreas Lieberoth. 

Så når unge bliver spurgt, kan de være tilbøjelige til at evaluere medierne negativt, fordi de er præget af omgivelsernes holdning. 

Af den grund kan en spørgeskemaundersøgelse som den, Facebook har lavet, ikke give svar på, om pigerne virkelig får det dårligere med deres kroppe af at bruge Instagram, eller om de oplever mediet som skadeligt for deres kropsopfattelse, fordi de er præget af, hvad omgivelserne synes. 

Undersøgelsen er ikke publiceret

Facebooks lækkede undersøgelse er desuden alt for lille til at kunne nå frem til en skarp konklusion om, at Instagram giver 1 ud af 3 piger en dårligere kropsopfattelse, bemærker Andreas Lieberoth. 

Endelig skal man være opmærksom på, at undersøgelsen ikke er publiceret. 

Andreas Lieberoth og andre universitetsforskere udgiver altid resultater af deres studier i videnskabelige tidsskrifter. 

Tidsskrifterne anses for at være meget pålidelige, fordi de får uvildige fagfæller til at tjekke, om metoderne og konklusionerne er i orden.

»Her har vi et internt dokument fra Facebook, som ingen kan tjekke på nogen måder. Hvis det havde været rigtig fagfællebedømt forskning, ville metoderne være gennemsigtige,« siger Andreas Lieberoth og fortsætter: 

»Mange er interesserede i at vide noget om effekterne af sociale medier. Så vi har brug for rigtig forskning på det her område, ikke et eller andet lille studie, som et privat firma har lavet.«

Silicon Valley-firmaer ses som orakler

At de lækkede resultater fra Facebook bliver taget for pålydende i medierne, overrasker dog ikke Andreas Lieberoth. 

»Jeg har igennem de sidste 5-10 år observeret en tendens, hvor folk behandler Silicon Valley- firmaerne som mere vidende end alle andre. Man opfatter dem, som om de nærmest har hypnotisk kraft og kan få os til at gøre hvad som helst,« siger lektoren. 

»Samtidig er diskussioner om sociale medier generelt præget mere af holdninger og værdier end af viden. Mange har en opfattelse af, at unge tager skade af at bruge dem, uden at det er dokumenteret.«

Hvorfor har pigerne det dårligt?

Når man uden ordentlig dokumentation anklager sociale medier - for eksempel Instagram - for at være skyld i, at nogle unge har det dårligt, kan man komme til at overse den egentlige årsag til deres mistrivsel, påpeger Andreas Lieberoth.

I stedet for at fordømme Instagram på baggrund af en intern undersøgelse fra Facebook, bør man lave ordentlig forskning, som kan klarlægge, hvorfor nogle piger, der bruger meget tid på sociale platforme, har det dårligt, opfordrer han.

»Der er forskning, der tyder på, at det er piger, som i forvejen har det skidt med deres krop, er mere generte eller er under pres andre steder fra,« siger Andreas Lieberoth. 

Forskerne fra VIVE fraråder også i deres rapport, at man betragter det som et sygdomstegn, at teenagere bruger meget tid online. Fordømmelsen af de digitale platforme kan gøre livet surt for unge, der opfatter medierne som en betydningsfuld del af deres sociale liv, fremgår det.