OBS: Artiklen her udkom oprindeligt 15. november 2019, men efter et mærkeligt corona-år er den ekstra aktuel. Sundhedsstyrelsen anbefaler nemlig, at endnu flere siger ja til tilbuddet om influenzavaccination i år. Det skyldes, at influenza udgør en ekstra risiko for borgere, der i forvejen er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb med COVID-19. 

Med en kraftanstrengelse åbner du øjnene. Den mindste bevægelse gør ondt. Din krop brænder, som var der tændt ild under huden. Dynen klæber til dine ben, og puden er fugtig af sved. 

Du har influenza.

Hvorfor tog du ikke imod det gratis stik på arbejdet? Så havde du hoppet rask og frejdig rundt nu. Eller hvad? Virker vaccinen overhovedet på helt almindelige raske mennesker?

Flere får tilbudt vaccine-stikket mod influenza på deres arbejdsplads, andre overvejer sikkert selv at punge ud med de 200 kroner, som den koster, mens danskere i 'risikogruppen' kan få den ganske gratis.

Men hvad er det helt præcist, vaccinen hjælper mod? Og bør man gøre sig nogle overvejelser, inden man får den? 

Videnskab.dk har talt med to forskere, der giver deres anbefalinger til vaccinen.

Vaccinen kan redde liv - særligt i risikogruppen

Først og fremmest har risikogrupperne, som Sundhedsstyrelsen har udpeget, allermest at vinde ved at lade sig vaccinere. 

Gruppen tæller ældre over 65 år, gravide, førtidspensionister, svært overvægtige og kronisk syge af forskellig art. Du kan få et overblik på Statens Serum Institut.  

Risikogruppen er udvalgt, fordi en influenzainfektion i denne gruppe i sidste ende kan udvikle sig til alvorlige følgesygdomme, hospitalsindlæggelser og dødsfald, fortæller Allan Randrup Thomsen, professor i virologi ved Københavns Universitet: 

»Hver gang, vi har en influenzaepidemi i Danmark, hvilket er lidt oftere end hvert andet år, ser vi, at der sker mellem 1.000 til 2.000 dødsfald, der enten direkte eller indirekte kan kobles til influenza,« forklarer han.

»Vaccinen er ikke perfekt, men den kan i sidste ende være med til at redde liv,« tilføjer Allan Randrup Thomsen, der selv har ladet sig vaccinere for influenza de seneste 10 år, selvom han kun lige er blevet 66 og er trådt ind i risikogruppen i år.

Ifølge tal fra Statens Serum Institut kostede influenzavirussen 1.644 danskere livet i 2017, hvor epidemien også var historisk slem. I 2018-sæsonen døde 790 danskere i forbindelse med influenza.

Folk, der dør af influenza, er typisk i forvejen svækkede af andre sygdomme som diabetes, KOL eller andet. 

Influenzaen kan forværre disse sygdomme og eksempelvis give lungebetændelse og bronkitis, og det er kombinationen af disse ting, der i sidste ende dræber.

Tilfældene af influenza i Danmark overvåges gennem indberetninger fra praktiserende læger. Her er de nyeste tal fra uge 44 i år. Læg mærke til den voldsomme epidemi fra 2017/18. (Graf: Statens Serum Institut)

Mange ældre springer stadig stikket over

Alligevel takker hver anden ældre, der altså befinder sig i risikogruppen, nej til vaccinen.

Det er en ærgerlig tendens, fortæller adjungeret professor ved Syddansk Universitet Thea Kølsen Fischer, der er overlæge og forskningschef ved Nordsjællands Hospital:

»Mange af dem siger, at de aldrig har haft influenza, og at de derfor ikke tror, at det bliver et problem, når de overtræder en arbitrær grænse på 65 år. Derudover, er der mange, der har hørt, at vaccinen jo ikke virker så godt, så hvorfor skal de ulejlige sig med det, spørger de.« 

»Til begge grupper kan man sige, at det en god hjælp til selvhjælp at få vaccinen. Derudover er det en god hjælp til samfundet, for vaccinen beskytter ikke kun de ældre selv, men også deres omgivelser mod at blive syge,« påpeger Thea Kølsen Fischer.  

På grund af vaccinens effekt på smittefaren bliver vaccinen eksempelvis også tilbudt gratis til ansatte i sundhedsvæsenet. 

Allan Randrup Thomsen tilføjer:

»Der er ikke nogen væsentlig risiko ved at få vaccinen. Det er lidt som med gyngerne og karrusellen, man har alt at vinde ved at tage den,« siger han og tilføjer, at der findes bivirkninger, men at de er meget milde.

Færre sygedage kan ikke dokumenteres hos unge og raske

Når det gælder risikogruppen - som i øvrigt er ret stor, påpeger Thea Kølsen Fischer - bør det altså være en 'no-brainer' (selvfølge) at få vaccinen. Den kan i sidste ende redde liv.

Men hvad med alle de raske og friske unge mennesker? 

Den seneste tid er det også blevet populært for arbejdspladser at tilbyde alle sine medarbejdere - også folk, der falder uden for risikogruppen - influenzavaccinen.

Det er et fint initiativ, men det har ikke nogen påvist effekt, når det gælder om at minimere sygedage, løbende næse eller ondt i halsen hos sine medarbejdere.

»Vaccinen kan muligvis tage toppen af sygdommen, men når der er lavet undersøgelser på almindelige og raske voksne, så har det ikke kunnet dokumenteres, at de har haft færre sygedage, fordi de er blevet vaccineret,« fortæller Allan Randrup Thomsen.

Han henviser til en stor undersøgelse fra The Cochrane Collaboration, et globalt, uafhængigt netværk af blandt andet forskere og overlæger, der i 2014 havde kigget på 90 studier på området.

Folk må selv bestemme

Vaccinen holder ganske vist influenzavirussen fra døren - også hos folk uden for risikogruppen.  

Men det er vigtigt at huske på, at den kun beskytter mod influenza og ikke anden sygdom.

Der findes også mange andre virus og bakterier i omløb i vintersæsonen, der kan give influenzalignende sygdomme. Derfor har vaccinen heller ikke den store effekt for raske, der vil undgå sygdom i vintermånederne.

Thea Kølsen Fischer vil af den grund ikke gå ind i, hvorvidt folk, der falder uden for risikogruppen, bør købe vaccinen eller eksempelvis tage imod den fra sin arbejdsplads.

»Man kan sige, at nogen beskyttelse er bedre end ingen, men det er op til folk selv. Det kommer også helt an på, hvordan vaccinen matcher med virussen fra år til år,« siger hun.

Vaccinen skifter fra år til år

Netop matchet mellem vaccine og virus fra år til år er en forunderlig ting ved influenzavaccinen. 

Vaccinen skifter fra år til år, og det gør den, fordi den herskende influenzavirus også ændrer sig år fra år.

»Det er helt unikt for influenza,« slår Thea Kølsen Fischer fast og tilføjer: 

»Det er ikke ligesom vaccinen mod mæslinger, der ikke ændrer sig så meget, og hvor vaccinen dækker mod alle de forskellige undertyper. Influenza har så mange undertyper og sammensætninger, der hele tiden kommer i spil. Derfor er den svær at vaccinere imod,« forklarer hun.

Som at lave efterårsfrakker om foråret

Det er Verdenssundhedsorganisationen, WHO, der hvert år regner ud, hvilken influenzavirus der vil ramme os på den nordlige halvkugle, når influenzasæsonen indtræder. Det gør WHO ved at se på, hvilken type influenza der cirkulerer på den sydlige halvkugle.  

Udfordringen her er, at WHO skal have lavet deres vurdering af, hvordan årets influenzaepidemi ser ud, senest seks måneder før influenzasæsonen indtræffer på den nordlige halvkugle. 

Det er man nødt til, hvis vaccinefabrikanterne skal have mulighed for at fremstille vaccinerne i tide.

I år blev startdatoen for den gratis influenzavaccine herhjemme ændret fra 1. oktober til 1. november, fordi vaccinen netop ikke var produceret i tide. 

Vaccineforudsigelserne fungerer altså lidt ligesom en vejrudsigt, og sikkerheden i forudsigelserne er også derefter.

Derfor er effekten af vaccinen også meget svingende fra år til år, fortæller Thea Kølsen Fischer: 

»Det svarer til, at man laver hele designet til en efterårsfrakke i foråret, men der er ikke andre måder at gøre det på.«

Der er ikke en entydig forklaring på, hvorfor influenza kun hærger om vinteren og ikke hele året som forkølelse for eksempel.

Et amerikansk studie fra 2012 indikerer, at det kan have med luftfugtigheden at gøre, da influenzavirus foretrækker en luftfugtighed på under 50 procent.

Du kan følge WHO's monitorering af influenza uge for uge på Flu News Europe.

Mønstre går igen

Selvom influenzaepidemien ser forskellig ud fra år til år, kan man stadig få et nogenlunde overblik over, hvad der er i vente. 

Der er nemlig nogle mønstre, der går igen.

Det er eksempelvis oftest en af de to hovedgrupper af influenza A-virussen, der er dominerende, og den kommer tidligst i influenzasæsonen, altså omkring november, forklarer Thea Kølsen Fischer. 

»Typisk er der to hovedgrupper af influenza A, der skiftes til at dominere hvert år. De har så også en masse subgrupper, der er forskellige fra år til år,« fortæller hun.

Senere på sæsonen træder en af de to influenza B-typer så ind på scenen.

Mere dækkende vaccine i år

De seneste år har man vaccineret mod de to influenza A-typer, og den ene af influenza B-typerne, som, WHO havde forudset, ville dominere. Det kalder man for en 3-valent vaccine.

Men siden den heftige influenzaepidemi i 2017 har den danske stat investeret i en såkaldt 4-valent vaccine - altså en vaccine, der dækker mod begge influenza A-typer og begge influenza B-typer.

Influenzaepidemien i 2017 ramte nemlig så hårdt, fordi man havde valgt at vaccinere mod den forkerte af influenza B-typerne, så vaccinen ramte forbi.

»Den 4-valente vaccine er lidt mere dækkende, og det var særligt noget, risikogrupperne fik glæde af,« siger Allan Randrup Thomsen.

Det er dog stadig usikkert, hvor meget den 4-valente vil ændre på sygdomsbilledet, da det stadig er undergrupperne i influenza A-typerne, der er svære at vaccinere sig mod, men Thea Kølsen Fischer kalder det for »utroligt betryggende« med en 4-valent vaccine.

Der arbejdes på universelle vacciner

4-valent eller ej. Den ultimative løsning på de tilbagevendende influenzaepidemier ville være at finde en universel influenzavaccine - altså én, der som mæslingevaccinen virker for altid og rammer alle undertyperne.

Allan Randrup Thomsen er en del af en forskningsgruppe på Københavns Universitet, der forsker i at lave en universel influenzavaccine.

Der findes to måder at gøre det på, fortæller han.

Den ene går ud på at udvikle antistoffer, der kan gå ind og ramme ‘stilken’ på det molekyle, influenzavirus bruger til at angribe cellerne i vores luftveje. Dette molekyle består af en ‘stilk’, der ikke rigtig ændrer sig, og et ‘hoved’, der ændrer sig hele tiden. 

»Kan man få immunforsvaret rettet mod at ramme ‘stilken’, ville det gøre vaccinen meget bredere, med hensyn til hvilke varianter der beskyttes imod,« forklarer Allan Randrup Thomsen.

Den anden metode, som Allan Randrup Thomsen forsker i, går ud på, at aktivere de hvide blodceller, vi kalder T-cellerne, og som spiller en central rolle i immunforsvaret, så de kan gå ind og bekæmpe influenzavirussen.

Det kalder han for en ‘celle-medieret vaccine’. 

Hvornår en af de universelle influenzavacciner bliver tilgængelige er svært at forudse, siger Allan Randrup Thomsen.

»Vi ved, at det teoretisk kan lade sig gøre. Der er lavet flere lovende dyreforsøg på området. Men vi mangler konsistente resultater, der viser, at det kan overføres på mennesker,« slår han fast.