Når influenzaen kaster sig over din krop, bliver du invaderet af nogle bittesmå mikrober, kaldet virus.

Virus kræver andre levende celler for at formere sig. De inficerer alt liv, selv bakterier. Nogle virusinfektioner gør værten syge, andre er uskadelige, nogle bliver nedkæmpet af værtens immunsystem, andre giver livslange, kroniske infektioner og evt. kræft.

Forskellige virus-typer står bag så forskellige sygdomme som leverbetændelse, polio, herpes, gul feber, hiv, influenza, mæslinger, fåresyge, røde hunde, rabies, ebola, og almindelig forkølelse.

Influenza er en hel 'familie' af virus kaldet Orthomyxoviridae. Familien omfatter fem slægter: Influenza A, Influenza B, Influenza C, Isavirus og thogotovirus

Influenza A

Influenza A er den mest skadelige type influenza. Den hører naturligt hjemme hos vildfugle og visse pattedyr, som f.eks. grise.

At tilhørsforholdet er 'naturligt' betyder, at dyrene ikke normalt bliver syge eller dør af infektionen, og eksperterne siger derfor, at vildfugle er et reservoir for influenza A.

Influenza A-slægten omfatter adskillige grupper af virus, med navne som H1N1, H2N3, H5N1 m.m. Bogstaverne beskriver nogle bestemte overflade-egenskaber ved disse influenza-virus. Forskerne kender i dag til 16 forskellige H'ere og ni forskellige N'ere, som kan kombineres. Naturen har altså mulighed for at lave alt fra H1N1 forbi H1N9 og H16N1 til H16N9.

Hver HxNy-kombination rummer en lang række forskellige stammer, hver med deres egne sygdomsfremkaldende og smitsomme egenskaber.

Den Spanske Syge blev f.eks. forårsaget af én udgave af H1N1. Det nuværende udbrud af influenza fra Mexico er også af typen H1N1. Selvom navnet er ens, er de to typer influenzavirus meget forskellige med forskellige egenskaber.

Der findes flere tusinde forskellige 'underarter' af influenza A.

Influenza-A type-virus, som er sprunget fra dyr til mennesker, har de forårsaget alle kendte influenzapandemier. Med tiden tilpasser virus sig sin nye vært (os) og bliver mindre dødelig, men de forsvinder ikke. Den nye influenza A (H1N1 - 'svineinfluenzaen') er derfor kommet for at blive.

Influenza B

Influenza B inficerer kun mennesker og sæler. Man kender ikke til pandemier (verdensomspændende epidemier) forårsaget af influenza-B-virus, muligvis fordi de har så få værtsarter. B-gruppe-virus ændrer sig heller ikke så hurtigt som A-gruppens medlemmer.

Influenza C

Influenza C har som B'eren ikke forårsaget nogen kendte pandemier, men kun små lokale epidemier. Den inficerer mennesker og grise.

Isavirus

Isavirus smitter og inficerer udelukkende laks.

Thogotovirus

Thogotovirus formerer sig i blodmider og kan smitte mennesker med feber og hjernebetændelse.

Sådan navngives influenza

Forskellige stammer af influenzavirus rejser Jorden rundt hvert år, og koster hvert år flere hundredetusinde menneskeliv på verdensplan. I sæsonen 2008/2009 indeholdt influenzavaccinen beskyttelse mod:

Sådan er et influenza-virus bygget op. Yderst sidder proteinskallen, som de traditionelle vacciner reagerer på. Hvis man kan lave vacciner, som reagerer på de indre dele af virus, vil de være mere holdbare, end de nuværende, som typisk kun virker et års tid.

A/Brisbane/59/2007 (H1N1)-lignende virus A/Brisbane/10/2007 (H3N2)- lignende virus B/Florida/4/2006-lignende virus

Navnet

Brisbane/Florida

fortæller, hvor influenza virus blev isoleret,

tallet

derefter fortæller numret på virusisolatet og derefter følger

året

for isoleringen. Og er der tale om et influenza A-slægt virus, står

navnet

(HxNy) i parentes.

Virusprøven fra den danske kvinde, som blev smittet med den mexicanske influenzavirus har navnet A/Danmark/513/2009 (H1N1).

Derfor forældes vaccinen

Eksperterne kan med god sikkerhed forudsige hvilke sæsoninfluenzavirus tager på jordomrejse, og vi kan derfor i god tid lave vacciner til de udsatte grupper.

En konventionel vaccine virker ved, at immunsystemet så at sige får en fantomtegning af influenzavirus og har betjente (antistoffer) klar ved alle indgange til at fange banditten. Men alle, der modtager en indsprøjtning mod sæsoninfluenza, ved, at beskyttelsen normalt kun holder et år. Så skal vaccinationen gentages. Visse typer af virus skifter nemlig udseende, bl.a. influenzavirus.

»De dele af virus' overflade, som antistof-betjentene kan genkende, er nødt til at ændre sig, for at virusset kan overleve og finde modtagelige værter,« forklarer professor i eksperimentel virologi Allan Randrup Thomsen fra Det Sundhedsvidenskabelige Faklutet på Københavns Universitet.

»Det betyder for influenzavirus, at fantomtegningen bliver forældet i løbet af et år. For f.eks. hiv sker det på under en dag,« siger han.

Hvis ikke influenzavirus muterede, så ville vaccinen fra sidste år stadig virke i år. Men hvis influenza til gengæld skiftede udseende så hurtigt som HIV, ville ingen vaccine kunne beskytte.

Fremtidens vacciner skal ramme virus inderst

Grundlæggende er et virus ikke andet end en proteinskal, som omgiver simpelt arvemateriale. Virus' ustabile og muterende ydre proteinskal beskytter arvematerialet, når virus springer fra celle til celle og søger at trænge ind. Når det er lykkedes, er virus i sikkerhed for kroppens immunforsvar, og tager sine indre dele i brug. Disse indre dele er derfor langt mere stabile og bevarede, end ydersiden, som de klassiske vacciner kun kan lave fantomtegninger af, og som altså bliver forældet år efter år.

Samtidig gælder, at alle slægter i influenzafamilien, fra de almindelige sæsonvarianter til de potentielt farlige svine- og fugleinfluenzaer, der springer fra dyr til menneske, har én ting til fælles: Et antal indre, konserverede proteiner.

Kunne forskerne lave en vaccine, som beskytter bredt mod disse konserverede fællestræk ved hele influenzafamilien er verdenssamfundet langt bedre beskyttet end i dag.

Pandemier kan ramme de unge hårdt

Politifolk bærer masker mod Den Spanske Syge i Seattle, USA, 1918. (Foto: US National Archives)

For én ting er sikkert: Det tog Influenza A (H1N1) under en uge af nå Jorden rundt - det tager fire-seks måneder at fremstille en konventionel antistof-vaccine når lægerne har udvundet det første virusisolat.

Intet virus har til formål at slå sin vært ihjel, da de har brug for værtens celler til formering - det kan virus ikke selv.

Men når virus af og til springer fra sin naturlige vært, f.eks. aber eller fugle og til en ny vært, f.eks. mennesker, kan virus være så utilpasset til den nye vært, at den slår ihjel. Det sker f.eks. med ebola og HIV.

Sæsoninfluenza-stammerne er farligst for mennesker over 65, folk med kroniske hjerte - lungesygdomme, samt immundefekter. Det skyldes, at deres naturlige forsvarsværker enten er slidte eller ikke længere fungerer så godt som hos unge, raske mennesker.

Et velfungerende immunsystem kan til gengæld være et problem ved pandemiske influenzatyper - som f.eks. Den Spanske Syge. Her var langt de fleste, som døde, unge mennesker.

Det skyldes, at det nye virus er så fremmed, at immunsystemet overreagerer i forsøget på at bekæmpe infektionen med det forskerne kalder en cytokinstorm - og derved uhensigtsmæssigt slår personen ihjel.

Lavet i samarbejde med Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet