Influenza ser ud til at øge risikoen for autisme
Ny dansk undersøgelse viser, at influenza hos gravide kan øge risikoen for at få et barn med autisme. Læs, hvorfor forskeren bag mener, at gravide IKKE behøver bekymre sig.

Kommende forældre bekymrer sig ofte om deres barn er sundt og raskt. Den danske forsker mener derfor, det er nødvendigt at påpege de mulige fejlkilder i hendes forskningsresultat, som viser, at influenza kan øge risikoen for at føde et barn med infantil autisme.(Foto: Colourbox)

Kommende forældre bekymrer sig ofte om deres barn er sundt og raskt. Den danske forsker mener derfor, det er nødvendigt at påpege de mulige fejlkilder i hendes forskningsresultat, som viser, at influenza kan øge risikoen for at føde et barn med infantil autisme.(Foto: Colourbox)

Børn født med svær autisme får ofte et liv fyldt med vanskeligheder for både dem selv og deres forældre. 

Børnene kan for eksempel reagere voldsomt overfor helt normale sanseindtryk, have søvnproblemer og udvise selvskadende adfærd.

Det kan derfor bekymre kommende mødre og fædre, om deres barn bliver født med det sjældne handicap.

Nu viser en ny dansk undersøgelse, at der kan være en sammenhæng mellem influenza hos den gravide mor og såkaldt infantil autisme hos hendes barn.
Undersøgelsen er blevet citeret vidt og bredt i udenlandske videnskabsmedier, men overfor Videnskab.dk maner forskeren bag studiet til besindighed.

»Hvis jeg var gravid og læste om det her, så ville jeg ikke blive vaccineret mod influenza eller unødigt bekymre mig,« siger ph.d. og læge Hjördis Osk Atladottir.

Hun har fået udgivet den store registerundersøgelse i det videnskabelige tidsskrift Pediatrics, mens hun skrev sin ph.d. afhandling på Aarhus Universitet. Forskeren forklarer her, hvorfor en undersøgelse som hendes, skal tages med et gran salt.

97.000 danske kvinder med i undersøgelse

Undersøgelsen er et såkaldt registerstudie, hvor der indgik ca. 97.000 danske mødre og de børn de fik i årene mellem 1997 og 2003.

Data fra Det Medicinske Fødselsregister, Landspatientregisteret og Det Psykiatriske Centralregister blev kørt sammen, og forskerne har derefter lavet statistiske analyser af tallene. Derudover udfyldte kvinderne et spørgeskema, som viste forskerne, om kvinderne havde haft influenza under graviditeten eller ej.

Det var tilfældet for ca. 800 kvinder ud af de 97.000. Ud af de 800 kvinder havde 7 fået et barn med infantil autisme.

Resultatet viser, at der er 2,3 gange større sandsynlighed end normalt for, at børn bliver født med autisme, hvis deres mor har en influenza eller en ugelang febertilstand i det første eller andet trimester af deres graviditet. 

Forsker vil berolige kvinder

»Der er altid en statistisk usikkerhed, og her kan man ikke udelukke, at resultaterne er tilfældige. For det første er vores data ikke fejlfri, da kvinderne kan have givet forkerte svar i spørgeskemaerne. For det andet har vi lavet rigtigt mange analyser. Det vil sige 106 analyser. Vi kan derfor ikke udelukke, at de få positive resultater, vi har fået i nogle af analyserne, er tilfældige,«

Hjördis Osk Atladottir

Gravide kvinder har dog ingen grund til at gå rundt og være bange for at få sig en forkølelse, mens maven vokser, mener Hjördis Osk Atladottir.

»Vores undersøgelse viser, at 99 procent af de kvinder som oplever influenza, får feber eller tager antibiotika under deres graviditet IKKE føder børn med autisme.«

Der var altså tale om, at én procent af kvinderne, fik et barn med den sjældne sygdom. Det skal ses i forhold til, at 0,4 procent af alle spædbørn hvert år fødes med infantil autisme.

Amerikansk forsker forstår ikke forsigtighed

I en artikel på netmediet LiveScience giver en amerikansk forsker udtryk for, at han ikke forstår Hjördis Osk Atladottir forsigtige konklusioner på undersøgelsen.

»Data i undersøgelsen indikerer, at en influenzainfektion hos moderen eller langvarig feber øger risikoen for autisme hos barnet. Det vil sige, at risikoen bliver fordoblet,« siger biolog og forsker Paul H. Patterson på California Institute of Technology, som selv arbejder med forbindelsen mellem infektioner og udviklingen af den menneskelige hjerne.

LiveScience fremhæver desuden, at et studie fra maj 2012 viser et lignende resultat, hvad angår sammenfald mellem langvarig feber hos den gravide og autisme hos hendes barn.

Sjælden sygdom og statitisk usikkerhed

Hjördis Osk Atladottir fortæller, at sammenfaldet kun gælder langvarig feber og ikke influenza. Hun beskriver selv sit studie som en spekulativ undersøgelse.

»Der er altid en statistisk usikkerhed, og her kan man ikke udelukke, at resultaterne er tilfældige. For det første er vores data ikke fejlfri, da kvinderne kan have givet forkerte svar i spørgeskemaerne. For det andet har vi lavet rigtigt mange analyser. Det vil sige 106 analyser. Vi kan derfor ikke udelukke, at de få positive resultater, vi har fået i nogle af analyserne, er tilfældige,« siger forskeren.

Hun forklarer, at sygdommen infantil autisme desuden er meget sjælden. En fordobling af det tal øger altså ikke risikoen for at føde et barn med autisme i så høj grad, at kvinder under deres graviditet behøver at tænke på det, mener hun.

Forskeren siger dog, at hendes forskningsresultat har en akademisk berettigelse, da det er et studie, som andre forskere kan bruge til at finde mere viden om mulige sammenhænge mellem influenza, feber og brug af antibiotika under graviditet og udvikling af infantil autisme. 

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk