Influenza-virus koster årligt mellem 250.000 og 500.000 mennesker livet. Ca. 1.000 af disse er ifølge Statens Serum Institut danskere. Hvis en influenza-pandemi rammer, vil det ifølge Sundhedsstyrelsen koste ca. 26.000 menneskeliv.
»Hvis pandemien rammer inden for de næste få år, så kan vores vaccine først bruges, når den næste pandemi rammer.« forklarer Peter Johannes Holst, der er post.doc. ved Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi, Immunologi på Københavns Universitet.
En ny strategi
De danske forskere arbejder på at lave en vaccine der kan, der kan beskytte mod alle influenza-epidemier, ligegyldigt hvilken virus-stammer, der rammer. Med deres våben behøvede vi ikke frygte den pandemi, som de fleste eksperter regner med, rammer med stor kraft i løbet af de kommende par år.
»Den store udfordring i at fremstille en vaccine mod influenza-virus er, at virus er under et konstant evolutionært pres for at ændre deres gener. Sker det ikke, er virus ikke i stand til at undvige immunsystemet og virus tilintetgøres,« forklarer Peter Johanes Holst.
De mest dramatiske ændringer sker i de såkaldte H- og N-gener, der sørger for binding af virus til værtscellen og frigørelse og spredning af modne viruspartikler, når infektionen har ført til opformering af virus i den første værtscelle. Derfor forsøger forskere i stigende grad at ramme andre gener end H og N.
Celler under oplæring
»Virus koder også for en række molekyler, der aldrig vises på overfladen af viruspartiklen, og som der derfor ikke er det samme evolutionære pres for at ændre. Faktisk er disse gener så ens, at den samme immunforsvarscelle kan genkende både menneske-influenza og H5N1-fugleinfluenza,« forklarer Peter Johannes Holst.
Det er disse molekyler, forskerne håber kan hjælpe dem til at kunne ramme virus generelt. I stedet for – som i traditionelle vacciner – at danne antistoffer mod molekylerne, udstyrer forskerne i stedet immunsystemets såkaldte T-celler med et kopi af virusmolekylerne.
»Hermed lærer T-cellerne, at de skal angribe og tilintetgøre organismer magen til. Det smarte er, at modsat antistof er T-celleresponset fundamentalt forskelligt fra menneske til menneske, og hermed reduceres virus muligheder for at ændre sig,« forklarer Peter Johannes Holst.
Vacciner på vej
Desværre er de danske virologers vaccine som mange andre vacciner stadig fem-ti år fra at kunne benyttes på mennesker. Ifølge Peter Johannes Holst er man derfor nødt til at sætte sin lid til, at man rammer rigtigt i gættet på, hvilken influenza-stamme, der udløser den næste influenza-pandemi.
»Der er allerede fremstillet vacciner mod fugleinfluenza, H5N1. Desværre er de ikke særlige effektive, men det er dog lykkedes at forstærke effektiviteten ved at tilsætte hjælpestoffer – såkaldte adjuvanser,« forklarer Peter Johannes Holst.
I december 2008 blev en nye influenzavaccine Intanza godkendt af EU’s lægemiddelmyndighed. Intanza gives under huden i modsætning til nuværende influenzavacciner, der gives i musklerne. Hermed får den en mere direkte adgang til kroppens immunforsvar.
Undersøgelser i gruppen af personer over 65 år har vist, at disse får bedre beskyttelse mod influenza sammenlignet med konventionelle vacciner. Hermed kan den betyde en bedre kontrol af sygdommen.
Gæt et virus
Ifølge Peter Johannes Holst vil den sikreste strategi, hvis vaccinerne skal virke, være at prævaccinere befolkningen, da en vaccine først i anden runde virker rigtig effektivt. Det er dog en økonomisk bekostelig affære, specielt da vi ikke kan vide os sikre på, at det blive H5N1, der forårsager en pandemi.
Lars Peter Nielsen, der er overlæge på influenzalaboratoriet ved virologisk afdeling på Statens Serum Institut mener, at da H5N1 har været i kontakt med mennesker i mere end 12 år uden at starte end pandemi, er det ikke længere den mest sandsynlige kandidat til en ny pandemi.
Fælles indsats efterlyses
»Vi bør ikke satse alt på, at det bliver H5N1, men usikkerheden viser, hvor vigtigt det er i stedet at arbejde på en generel influenza-vaccine,« forklarer Lars Peter Nielsen, der mener, at H2N2, der har været ude af cirkulation i befolkningen er en mere sandsynlig kandidat til at forårsage en ny pandemi.
Selv undrer han sig over, at der ikke er en større iver og flere initiativer henimod at skabe en influenza-vaccine, der en gang for alle kan bringe mennesket foran i kampen mod influenza.
»Det virker nogle gange som om, at det er for god forretning, at der hvert år skal fremstilles nye influenza-vacciner. Derfor gøres der ikke en tilstrækkelig fælles indsats i verden for at sikre os mod pandemi. Problemet er, at de konventionelle vacciner og eventuelt antivirale midler som Tamiflu kan blive virkningsløse i tilfælde af en pandemi,« slutter Lars Peter Nielsen.
