Infektion med COVID-19 kan øge risikoen for psykiske lidelser, antyder nyt studie
Studiet er det bedste til dato til at vise sammenhæng mellem coronavirus og psykiske senfølger, ifølge dansk forsker.
psykiske senfølger corona depression angst søvn medicin stofmisbrug COVID-19

Angst, depression og søvnforstyrrelser er nogle af de psykiske lidelser, der kan knyttes til infektion med COVID-19 i det nye studie, der primært omhandler amerikanske mænd. Lignende studier er på vej i Danmark og vil afsløre, om det samme mønster ses i dansk sammenhæng. (Foto: Shutterstock)

Angst, depression og søvnforstyrrelser er nogle af de psykiske lidelser, der kan knyttes til infektion med COVID-19 i det nye studie, der primært omhandler amerikanske mænd. Lignende studier er på vej i Danmark og vil afsløre, om det samme mønster ses i dansk sammenhæng. (Foto: Shutterstock)

Evidensbarometer
Hvor stærk evidens giver studiet omtalt i denne artikel?
Evidensbarometer
Hvor stærk evidens giver studiet omtalt i denne artikel?
Peer reviewed
(Peer review betyder, at andre forskere har kvalitetssikret den videnskabelige artikel før udgivelse. Læs mere)

Videnskab.dk har vurderet forskningen ud fra 4 kriterier:
  • Videnskabelig publicering
  • Undersøgelsens metode
  • Samlet evidens
  • Særlige bemærkninger

Forskning bliver udgivet, ofte i tidsskrifter, som bliver rangordnet. Kun ganske få tidsskrifter opnår 3 BFI-point. Nogle af de mest anerkendte er Science, Nature og New England Journal of Medicine.

En BFI-score på 2 er også høj. En række gode tidsskrifter gemmer sig i denne kategori.

En BFI-score på 1 er normal. Forskningen har været igennem peer review og er troværdig.

Solid sundhedsvidenskabelig forskning er altid peer reviewed. Det betyder, at uvildige forskere har læst og sagt god for indholdet. Uden peer review indgår tidsskriftet ikke i rangordenen, og konklusionerne er i bedste fald usikre.

Det har stor betydning for konklusionerne, hvilken metode forskerne har benyttet.

Nogle undersøger ting på mus eller måske blot på enkelte personer, mens andre kigger på data fra hele befolkninger eller de sammenligner måske data fra en hel masse forskellige undersøgelser.

Selvom alle typer forskning kan være lige godt udført, så er vægten af resultaterne større, jo længere oppe i dette evidenshieraki, forskningen ligger. 

Jo længere oppe i hierakiet – desto mere kan vi basere behandlinger, politik og livsstilsvalg på forskningen.

H-index er et mål for, hvor meget en forsker fylder i det videnskabelige landskab.

H-index er antallet af gange, forskeren har udgivet videnskab i f.eks. et tidsskrift, parret med antal gange hvert stykke videnskab er blevet refereret af andre forskere.

Kun de mest refererede – citerede – stykker videnskab tæller med for hver forsker. Jo mere forskning, du har udgivet, des større vil chancen være for at have et højt h-index.

Urutinerede forskere med lavt h-index kan dog sagtens lave solid forskning. Derfor vægtes h-indexet mindre end de øvrige parametre i Evidensbarometeret.

Vær opmærksom på, at det er et observationsstudie, der ikke kan fastslå årsagssammenhæng mellem smitte og psykiske lidelser.

Men studiet peger i samme retning som tidligere studier, og dette studie anses for at være særlig stærkt på grund af brugen af kontrolgrupper til at sammenligne med ikke-smittede personer.

Her kan du se den tjekliste, Videnskab.dk’s journalister bruger til at undersøge studier om sundhed.

Studiet giver stærk evidens

Læs mere

Vi ved, at det tærer på det mentale helbred at leve under en pandemi, men kan selve infektionen med COVID-19 føre til psykisk sygdom?

Det antyder et nyt studie, der netop er udgivet i det videnskabelige tidsskrift BMJ

Personer, der har været smittet med COVID-19, har 60 procent højere risiko for at få en psykiatrisk diagnose eller få udstedt recept til psykofarmaka et år efter infektionen, lyder studiets konklusion.

Det svarer til, at der blandt mennesker, der har været smittet med corona, er yderligere 64 per 1.000 personer, der får en nyopstået psykiatrisk diagnose eller medicinsk behandling. Se faktaboks, hvis du vil vide, hvordan risikoen fordeler sig på forskellige lidelser.

Hvor stor er risikoen for forskellige lidelser?

Ser man på de psykiske lidelser separat, finder forskerne, at smitte med COVID-19 et år efter infektionen er forbundet med, at yderligere:  

  • 24 per 1.000 personer får søvnforstyrrelser 
  • 15 per 1.000 får depressive lidelser 
  • 11 per 1.000 får neurokognitiv tilbagegang
  • 4 per 1.000 udvikler et stofmisbrug

Alle tal skal læses i forhold til personer, der ikke har været smittet med COVID-19.

Forskerne bag studiet har blandt andet set på, hvor mange der får angst, depression, søvnforstyrrelser eller udvikler et stofmisbrug.

Isolerer man deres fund til psykiatriske diagnoser, lyder konklusionen, at risikoen for at få en nyopstået psykiatrisk diagnose, der kan tilskrives infektion med COVID-19, er 46 procent højere, sammenlignet med kontrolgrupperne, hvor ingen har været smittet. 

De tal, studiet finder frem til, er lavere, end hvad tidligere studier har vist, men det har sandsynligvis den årsag, at det nye studie er bedre.

Det vurderer Michael Eriksen Benros, der er professor i immunopsykiatri og forskningsleder ved Psykiatrisk Center København og Københavns Universitet, og som har læst studiet for Videnskab.dk.

»Jeg vil vurdere, at det er, om ikke det bedste, så et af de bedste studier på området hidtil,« siger han.

Studiet er nemlig et af de første, der estimerer risikoen for coronas psykiske senfølger bredt og på baggrund af relevante kontrolgrupper. Desuden har forskerne lavet op til et års opfølgning.

Kontrolgrupper er nødvendige, hvis man vil adskille effekten, altså påvirkningen af corona-infektion på det mentale helbred, fra andre forhold. For eksempel det forhold, at det at leve under en pandemi med nedlukninger kan påvirke en psykisk, og det faktum at psykiatriske symptomer er relativt hyppigt forekommende i samfundet. 

Sådan har de gjort

Forskerne har lavet en kohorte-undersøgelse. En kohorte er inden for statistik en gruppe med fælles karakteristika. Man følger gruppen over en periode for at se, hvordan eller hvornår de udvikler et bestemt helbredsfænomen. 

I det pågældende studie har forskerne sammensat deres kohorte, den såkaldte ‘COVID-19-gruppe’, med sundhedsdata fra det amerikanske sundhedsregister over veteraner.

I USA har man ikke, som i Danmark, registre med sundhedsdata på hele befolkningen. Hvis man vil lave en amerikansk kohorte-undersøgelse er registret over veteraner noget af det bedste, man kan bruge. 

COVID-19-gruppen består af 153.848 personer, der har været smittet med COVID-19, og som har overlevet den akutte fase, defineret som de første 30 dage efter en positiv PCR-test. 

Personerne er blevet konstateret syge i perioden mellem marts 2020 og januar 2021.

Derfor er det nye studie af højere kvalitet
  • Forskerne laver en længere opfølgning end andre studier - nemlig på et helt år.
  • De har sammenlignet gruppen af smittede med to store kontrolgrupper, der ikke har haft corona.
  • De har justeret for en masse forhold for at kunne sammenligne grupperne, blandt andet alder, race, køn, det område, man bor i, BMI, rygning, antal hospitalskontakter og kroniske sygdomme.
  • Trods begrænsningen i variation - deres tal kommer fra et register over veteraner, der primært er ældre, hvide mænd - kommer deres sundhedsdata fra et af de bedst mulige amerikanske registre.

Forskerne har ikke taget personer med i gruppen, der har haft en psykiatrisk diagnose, to år inden de er blevet smittet med COVID-19, da man har undersøgt risikoen for nyopstået psykisk lidelse.

Forskerne har kigget på, hvor mange fra gruppen, der har fået diagnosticeret en række psykiske lidelser eller har fået recept på forskellige slags psykofarmaka. 

Resultaterne er blevet sammenlignet med to kontrolgrupper, der ikke har haft COVID-19:

  • Kontrolgruppe 1 består af 5.637.840 personer, der har haft kontakt med sundhedsvæsenet under pandemien, men ikke har haft COVID-19. Dermed kan man kontrollere, om det eksempelvis er pandemien eller nedlukninger, der skaber effekten.
  • Kontrolgruppe 2 består af en historisk kohorte på 5.859.251 personer, hvis sundhedsdata er fra 2018 og altså må være upåvirket af pandemien.

Forskerne har også sammenlignet med personer, der har været smittet med sæsoninfluenza, og personer, der har været indlagt på hospitalet med influenza.

Et observationsstudie som dette kan ikke fastslå en årsagssammenhæng, men forskernes resultater peger i retning af, at det er selve infektionen med COVID-19, der fører til en øget risiko. 

Kan tallene overføres til danske forhold?

»De finder også, at risikoen er klart højest, hvis man har været indlagt med COVID-19 på et hospital og dermed har haft en alvorlig COVID-19-infektion. Det giver mening. Vi ved, at jo sværere en infektion er, jo mere kan det påvirke hjernen,« siger Michael Eriksen Benros på baggrund af sin egen forskning ved gruppen Biologisk og PræcisionsPsykiatri ved Psykiatrisk Center København.

Her har de lavet registerstudier på danske registre, der viser, at infektioner, også inden corona-pandemien, generelt øger risikoen for psykiatriske lidelser, især efter de svære infektioner, der kræver hospitalsindlæggelse.

Studiets resultater overrasker ham altså ikke, og selvom tallene er lavere end tal, der er fremlagt i tidligere studier, så er de nye tal nok mere korrekte. Studiet har dog en svaghed, der springer i øjnene:

»Begrænsningen er, at gruppen, forskerne har undersøgt, primært består af ældre hvide mænd fra veteran-kohorten,« siger Michael Eriksen Benros.

Gennemsnitsalderen på personerne i COVID-19-gruppen er 63 år.

I Michael Eriksen Benros forskningsgruppe er de i gang med at undersøge de psykiske senfølger af corona i en dansk sammenhæng, og når deres resultater ligger klar, får vi at se, om det amerikanske studies konklusion kan overføres til danske forhold.

»Vi vil gerne se på hele den danske befolkning og lave det repræsentativt. Det kan vi, fordi vi har nogle af de bedste registre i verden i Danmark. Vi kan også gå mere detaljeret ind i for eksempel de tidsmæssige sammenhænge, som de ikke rigtig får uddybet i studiet. Er der for eksempel en større effekt for det mentale helbre i begyndelsen af pandemien, hvor vi vidste så lidt om sygdommen, som vi gjorde?« siger Michael Eriksen Benros og fortsætter:

»Men jeg forventer, at vores estimater overordnet bliver noget af det samme,« siger han og baserer det på forskningsgruppens tidligere undersøgelser af andre infektioner.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk