Indlægssedler i lægemidler overdriver risikoen for bivirkninger
Indlægssedler er så misvisende, at ikke engang læger kan gennemskue dem, og mange bliver bange for at tage medicin.
bivirkninger lægemidler medicin indlægssedler forståelighed patienter læger farmakologi

Ro på! Bivirkningerne på indlægssedlen er stærkt overdrevne, advarer tre læger. (Foto: Shutterstock) 

Ro på! Bivirkningerne på indlægssedlen er stærkt overdrevne, advarer tre læger. (Foto: Shutterstock) 

De fleste, der har taget en eller anden form for medicin, har prøvet at folde en indlægsseddel ud. 

Skriften er lillebitte, proppet med sammensatte ord og en lang liste over frygtindgydende bivirkninger såsom 'anafylaktisk chok' og 'ekstremitetssmerter.'   

På indlægssedlen til Ipren - en hovedpinepille, der kan købes uden recept i supermarkedet - står der, at 'blødning i mave-tarmkanalen' er en meget almindelig bivirkning, og at 'væskeophobning i kroppen', 'blodigt opkast' og 'tinnitus' er almindelige. 

Mange indlægssedler er direkte misvisende og overdriver groft risikoen for bivirkninger, lyder det fra tre læger, der er tilknyttet Klinisk Farmakologisk Afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. 

»Det er noget rod. Der er ikke andet at sige om det. Hverken læger eller patienter kan tolke det, der står på indlægssedlerne, og forskningslitteraturen viser, at mange bliver rigtig bange,« siger Henrik Horwitz, der er klinisk lektor og overlæge.  

Indlægssedlernes lange og misvisende lister over bivirkninger har den konsekvens, at nogle patienter afholder sig fra at tage medicin, de har gavn af, advarer Henrik Horwitz og de to kollegaer i en statusartikel i Ugeskrift for Læger og i det seneste nummer af hospitalets forskningsmagasin VidenPLUS.

Patienter bliver bange

I 2009 viste en undersøgelse blandt 111 patienter tilknyttet en lægepraksis i Nordsjælland, at en tredjedel holdt op med at tage medicin, fordi de læste indlægssedlerne.

En israelsk undersøgelse indikerer tilsvarende, at mange bliver så skræmt af indlægssedlerne, at de ikke tager den anbefalede dosis.

»Et velkendt problem«

Anton Pottegård, der forsker i lægemidler, genkender problemet: 

»Det korte svar er: Jeg er helt enig. Indlægssedlers information om bivirkninger er grundlæggende ikke særlig god,« skriver Anton Pottegård, der er professor i Klinisk Farmakologi på Syddansk Universitet, i en mail til Videnskab.dk. 

Også sprogforsker Karen Korning Zethsen, som har lavet flere analyser af indholdet på indlægssedler, er på linje med de tre læger:

»Det er desværre et velkendt problem indenfor mit forskningsfelt. Jeg har publiceret mange studier om alt det, der er galt med indlægssedler. De er kort sagt alt for lange og svære at læse,« siger Karen Korning Zethsen, der er professor på Aarhus Universitets School of Communication. 

»Jeg synes også, det har taget overhånd med det antal bivirkninger, den almindelig patient bliver præsenteret for. Bivirkningsdelen er bare blevet længere og længere med årene,« tilføjer hun. 

»Vrøvl med maven«

Allerede i 2000 problematiserede Karen Korning Zethsen og professor Inger Askehave i en rapport til Sundhedsstyrelsen, at indlægssedler er alt for svære at forstå, og at bivirkningsdelen virker skræmmende på folk.

»Problemet er, at vi efterhånden er nede i, at de allermest sjældne og usandsynlige bivirkninger skal afrapporteres. Når man så læser det på indlægssedlen, ser det enormt frygtindgydende ud,« siger hun.  

Sproget er svært at forstå


Udover alt for lange lister over bivirkninger, har indlægssedler også et andet problem:

De er skrevet i et alt for kompliceret sprog, som især er en udfordring for folk, der ikke er så gode til at læse, siger Karen Korning Zethsen:

»Og dem er der flere af, end man lige skulle tro, selv i et land som Danmark,« siger forskeren.

Indlægssedlerne er ofte skrevet af farmaceuter, som ikke er specialiseret i at oversætte fagsprog til almindeligt dansk, som lægmand kan forstå, påpeger hun. 

»Forestil dig at blive præsenteret for et seks siders langt dokument fyldt med fagudtryk og et formelt sprog, hvis du er en svag læser,« siger Karen Korning Zethsen.

Forskerne lavede i forbindelse med rapporten en spørgeskemaundersøgelse, hvor flere kommenterede, at indlægssedlernes oplysninger om bivirkninger har en skræmmende virkning. 

»Dette optager folk meget. Yderligere mener mange, at indlægssedlerne er for lange og virker uoverskuelige,« står der i rapporten.

I 2012 gentog Karen Korning Zethsen og Inger Askehave undersøgelsen.

Indlægssedlerne var ikke blevet mere brugervenlige siden 2000, konkluderede de i en artikel publiceret i tidsskriftet Communication & Medicine.

Tvært imod: I den nye undersøgelse fra 2012 svarede færre, at indlægssedlerne var nemme at forstå, og flere undlod helt at læse sedlerne. 

Kan ikke genfindes i litteraturen

Indlægssedlerne er altså blevet længere og mere uforståelige med årene. I dag oplyser de om meget usandsynlige bivirkninger, som aldrig er blevet påvist i videnskabelige forsøg, siger Henrik Horwitz. 

Før et lægemiddel kan blive godkendt af myndighederne, skal det testes i et stort forsøg. 

I forsøget bliver frivillige patienter tilfældigt inddelt i to grupper. Én gruppe får det virksomme lægemiddel. Den anden gruppe får snydemedicin uden effekt, kaldet placebo.

Mens forsøget står på, bliver alle symptomer, der potentielt kan være bivirkninger, registreret. 

Hvis et symptom forekommer lige så ofte i placebogruppen, som i gruppen der har fået det virksomme lægemiddel, er det næppe medicinen, der årsag til symptomet.

Alligevel bliver alle symptomer skrevet på indlægssedlen som bivirkninger - også de symptomer, der forekommer lige så ofte i placebogruppen. 

»Som det er nu, kommer man til at tro, at præparaterne er langt mere skadelige, end de er, når man læser indlægssedlen. Hvis de virkelig var så skadelige, ville de jo slet ikke være blevet godkendt,« siger Henrik Horwitz.  

For mange bivirkninger tælles med

Henrik Horwitz og kollegaerne illustererer problemet med et blodfortyndende præparat kaldet rivaroxaban - det sælges blandt andet under navnet Xarelto. 

Virksomheder dækker sig ind mod sagsanlæg


Ifølge Karen Korning Zethsen kan en af grundene til, at indlægssedlerne er blevet længere og længere, være, at  medicinalvirksomhederne dækker sig ind mod sagsanlæg. 

»Formålet med dokumentet er tofoldigt: Det er en vejledning til patienterne, men det er også et ansvarsfraskrivelses-dokument fra medicinalindustrien og de myndigheder, der har godkendt medicinen,« siger sprogforskeren og tilføjer: 

»De dækker sig formentlig ind, så ingen skal komme og sige, at man ikke har advaret om alle tænkelige bivirkninger.« 

Indlægssedlen i forskellige rivaroxaban-produkter informerer om, at ekstremitetssmerter (smerter i bevægeapparatet) er en almindelig bivirkning.

Men bivirkningen kan ikke genfindes i den videnskabelige litteratur eller i den rapport, der ligger til grund for, at rivaroxaban er blevet godkendt af myndighederne. Læs mere om eksemplet i boksen under denne artikel.  

Selv læger bliver forvirrede

I øjeblikket er indlægssedlerne så misvisende, at ikke engang læger kan gennemskue risikoen for bivirkninger, fortæller Henrik Howitz, som dagligt svarer på kollegaers spørgsmål om præparater via servicen MedicinInfo på Bispebjerg Hospital. 

»Hvis en læge skal udskrive et middel, vedkommende ikke kender så godt, har han eller hun kun indlægssedlen og produktbeskrivelsen at forholde sig til,« siger overlægen.

»På den baggrund er det helt umuligt at oplyse patienterne om, hvor stor helbredsgevinsten er i forhold til risikoen for bivirkninger. Vi får rigtig mange henvendelser fra læger, der er i tvivl,« tilføjer han. 

Indlægssedlerne ville være mere retvisende, hvis de både havde oplysninger om hyppigheden af bivirkninger i placebogruppen og i den gruppe, der har fået lægemidlet, foreslår Henrik Horwitz og kollegerne.  

»Så kan både læger og patienter bedre gå ind og forstå, hvor stor risikoen reelt er,« siger han.

Indlægssedler følger EU-regler

Videnskab.dk har forelagt Lægemiddelstyrelsen, som godkender og kontrollerer lægemidler på det danske marked, kritikken af indlægssedler. 

Hanne Lomholt Larsen, der er enhedschef for Regulatorisk og Klinisk Evaluering, svarer på kritikken, at Lægemiddelstyrelsen følger EU's regler for indlægssedler. 

Ifølge EU-reglerne skal indlægssedlerne som hovedregel ikke modregne de bivirkninger, der er opstået i placebogruppen, skriver hun i en email. 

»Er man i tvivl om, hvad der står i en indlægsseddel, så er vores første anbefaling, at man henvender sig til sin egen læge eller apoteket,« afslutter Hanne Lomholt Larsen sit svar, som kan læses i fuld længde i boks 2 under denne artikel. 

Nocebo-effekt

Indlægssedler bliver ikke retvisende af, at man bare trækker antallet af bivirkninger i placebogruppen fra antallet af bivirkninger i den gruppe, der har fået lægemidlet, vurderer Henrik Horwitz og kollegerne. 

Det skyldes, at der er en nocebo-effekt. Nocebo-effekt beskriver en velkendt mekanisme, hvor folk, der får placebo, oplever bivirkninger, simpelthen fordi de tror, at de får aktiv medicin. 

De tre læger foreslår derfor, at indlægssedlerne både bør oplyse om, hvor mange bivirkninger der er i placebogruppen og i den aktive gruppe, samtidig med at de oplyser om nocebo-effekten. 

Ingen hjælp at hente på Medicin.dk

Hvis lægen eller apotekeren heller ikke kan tolke indlægssedlen, ender man måske på Google og finder frem til hjemmesiden Medicin.dk, som informerer borgere og fagfolk om lægemidler på det danske marked.

Men heller ikke på Medicin.dk er der hjælp at hente, for hjemmesiden indeholder præcis samme oplysninger om bivirkninger som præparaternes indlægssedler.

»Lige nu bygger vores informationer på det godkendte produktresumé fra Lægemiddelstyrelsen,« oplyser Christianna Marinakis, der er informationsfarmaceut hos Dansk Lægemiddel Information, som driver Medicin.dk.

»Man kunne da godt overveje at gå nogle lag dybere og have flere oplysninger med, for eksempel oplysninger om hvilke bivirkninger der er i placebogruppen. Men det er en stor opgave, for det ville kræve, at vi skulle gennemgå hele den videnskabelige litteratur om de enkelte produkter.« 

»Det er noget, der løbende bliver drøftet i vores redaktion, men det er ikke en plan for den nærmeste fremtid. Både fordi det er meget omfattende, men også fordi man skal være meget påpasselig med, hvad man skriver, og hvordan man tolker oplysningerne i den videnskabelige litteratur,« fortsætter Christianna Marinakis. 

Når Henrik Horwitz og hans kolleger undersøger, hvilke bivirkninger lægemidler reelt har, dykker de ned i videnskabelige rapporter, metaanalyser og studier, der ligger til grund for, at præparaterne er blevet godkendt af myndighederne.

Hvis Medicin.dk skulle finde mere retvisende information om bivirkninger, ville det kræve, at medarbejdere på samme måde skulle gennemtrawle den videnskabelige litteratur og på den afgrund afgøre, hvilke informationer der er relevante at oplyse om. 

Videnskabelig litteratur stemmer ikke overens med indlægssedlen

Henrik Horwitz og hans to kollegaer Siri Vinther og Niels August Willer Strand har undersøgt, om oplysningerne om bivirkninger på indlægssedlerne til det meget brugte blodfortyndende lægemiddel rivaroxaban, der blandt andet sælges under navnet Xarelto, er retvisende. 

Ifølge indlægssedlen og produktresuméet til rivaroxaban er blandt andet smerter i bevægeapparatet - ekstremitetssmerter - en almindelig bivirkning, som angiveligt forekommer hos 1-10 procent af dem, der tager rivaroxaban. 

I en note på indlægssedlen fremgår det dog, at bivirkningen kun er registreret hos patienter, der har gennemgået en operation, hvor de har fået indsat kunstige hofter eller knæ. 

De tre læger har undersøgt, hvad der står om ekstremitetssmerter i de studier, der ligger til grund for, at rivaroxaban er blevet godkendt. 

I den videnskabelige litteratur fremgår det, at et studie har undersøgt, om rivaroxaban er sikkert til patienter, der har fået en hofte- eller knækirurgi.

I forsøget har 1,6 procent af patienterne i en gruppe, der har taget rivaroxaban, fået ekstremitetssmerter. Men i gruppen, der har fået placebo, er 1,2 procent blevet ramt. 

I studier, hvor rivaroxaban er blevet undersøgt på patienter, der ikke er blevet opereret, er der ikke blevet registreret ekstremitetssmerter.   

»Det er således usandsynligt, at denne meget almindelige bivirkning reelt set er en bivirkning,« skriver Henrik Horwitz, Niels August Willer Strand og Siri Vinther i en artikel bragt i Ugeskrift for læger.

Lægemiddelstyrelsens fulde svar

Hanne Lombolt Larsen, der er enhedschef for Regulatorisk og Klinisk Evaluering i Lægemiddelstyrelsen, skriver i en email: 

»Formålet med indlægssedlen er, at den skal afspejle den information, der er godkendt i produktresuméet, herunder oplysninger om bivirkninger. Bivirkningernes hyppighed i produktresuméet er angivet i overensstemmelse med EU-vejledning om udarbejdelse af produktresumé,« skriver Hanne Lombolt Larsen og fortsætter:

»I punkt 4.8 under afsnittet om beregning af bivirkningers hyppighed står følgende 'Hyppigheden bør repræsentere de grove incidensrater (og ikke forskelle eller relative risici modregnet placebo eller andre komparatorer.) Når en almindelig, meget almindelig eller alvorlig bivirkning (f.eks. selvmord) også findes i placebogruppen med en relevant hyppighed, kan begge incidensrater oplyses for at sætte risikoen i perspektiv.«

Hanne Lombolt Larsen skriver videre:

»Indlægssedlens overordnede indhold er givet i Direktivet 2001/83/EC, artikel 59, og nærmere bestemte overskrifter og standardsætninger er givet i en fælles europæisk skabelon.«

»Desuden skal indlægssedlen afspejle resultaterne af samarbejdet med patientmålgrupperne.«

»Det vil sige, at indlægssedlen testes på en gruppe af borgere, der ikke har sundhedsprofessionel baggrund for at sikre, at brugere af et lægemiddel får så meget relevant og retvisende information om produktet som muligt.«

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk