Den britiske premierminister Boris Johnson har aflyst sin rejse til Indien, og landet er kommet på Storbritanniens liste over lande med en rød risikovurdering.

Antallet af COVID-19-smittetilfælde er kraftigt stigende i Indien, hvor en særlig coronavariant - B1617 - bliver stadig mere udbredt.

B1617 er også fundet uden for Indien, blandt andet i Storbritannien (og Danmark - se faktaboksen herunder) 

Antallet af tilfælde i Storbritannien ser ud til at blive fordoblet hver uge: Der er i øjeblikket 182 smittetilfælde i Storbritannien, en stigning fra 77 ugen før. 

Lige nu bliver den indiske variant 'gransket', men i modsætning til andre virusvarianter - den såkaldte britiske virusvariant B117, den sydafrikanske (1351) og den brasilianske (P1) - skønnes den indiske variant indtil videre ikke at være 'særligt problematisk'.

Betyder det, at den nye B1617 er anderledes end de andre, og at vi ikke skal være urolige?

Her kan du læse, hvad vi ved indtil videre om konsekvenserne.

Er B1617 mere smitsom?

Vi tror, at den indiske variant muligvis kan sprede sig lettere end tidligere virusvarianter. 

Det skyldes en mutation kaldet L452R, der påvirker virussens såkaldte spike-protein, som er den 'nøgle', coronavirusser bruger  til at skaffe sig adgang til vores overfladeceller.

L452R-mutationen ændrer den del af spike-proteinet, der interagerer direkte med ACE2, som er molekylet på overfladen af vores celler, og som virussen binder sig til for at trænge ind. 

Tidlig forskning - der endnu ikke er fagfællebedømt og blåstemplet af andre forskere - indikerer, at L452R-mutationen gør virussen i stand til at binde sig til cellerne mere stabilt. 

I tidligere varianter, som den britiske variant, resulterede tilsvarende mutationer, der øgede virussens evne til at binde sig, i, at den blev mere smitsom.

B1427-varianten påvist i Californien indeholder den samme L452R-mutation som B1617. Den er anslået til at være omkring 20 procent mere smitsom end den tidligere coronavirus-variant, der cirkulerede i løbet af den første bølge.

Er B1617 farligere?

Mutationer som L452R, der hjælper virussen med at binde sig, resulterer ikke nødvendigvis i et mere alvorlig sygdomsforløb eller i, at virussen bliver mere dødelig. 

Selvom B1427-varianten ser ud til at blive spredt lettere, fandt foreløbig forskning ikke, at den var forbundet med mere alvorlig infektion eller højere virusmængde ('viral load').

Det samme gælder muligvis for B1617, selvom det stadig skal undersøges.

Men hvad der er særligt bekymrende, er B1617-variantens konsekvenser for vaccineeffektiviteten. 

Langt størstedelen af vaccinerne udviklet mod coronavirus er rettet mod virussens spike-protein. 

Fordi proteinet er på overfladen af virussen, er det hovedsagligt, hvad vores immunsystem 'ser' i løbet af en infektion og derfor fremstiller effektive antistoffer mod. 

Risikerer at gøre vores antistoffer mindre effektive

Hvis mutationerne ændrer spike-proteinets facon, risikerer vi, at vores antistoffer blive mindre effektive.

Foreløbige studier indikerer faktisk, at L452R-mutationen muligvis hjælper virussen med at vige udenom immunsystemet. Desuden indeholder B1617-varianten den forholdsvis nye mutation kaldet E484Q, som også ændrer spikeproteinet.

Forskning indikerer, at mutationer som denne (som påvirker det samme område på spikeproteinet) også kan gøre virussen mindre modtagelig for allerede eksisterende antistoffer.

Tidlige, ikke-fagfællebedømte studier af disse mutationers effekter i B1617 indikerer, at de gør varianten mindre modtagelig for tidligere genererede antistoffer. 

Det er dog vigtigt at understrege, at disse fund kun er påvist i laboratorieeksperimenter og ikke hos mennesker.

Hvor bekymrede skal vi være?

Det indiske sundhedsministerie har udtalt, at stigningen af smittetilfælde i landet ikke er knyttet til disse mutationer, og at B1617-variantens mutationer ikke er blevet påvist i tilstrækkeligt omfang til at sige med sikkerhed, at den er direkte ansvarlig.

Det kan dog skyldes mangel på data, og mange eksperter har understreget vigtigheden af at øge virussekventeringen for at få et bedre overblik.

Det er stadig for tidligt at sige, om denne variant vil udgøre en signifikant trussel mod bestræbelserne på at kontrollere virussen. Men som altid i forhold til folkesundheden er forebyggelse bedre end behandling. 

Derfor bør vi fortsætte vores bestræbelser på at holde virussen i skak, både med hensyn til påbud og regler - mundbind, social distancering og så videre - såvel som vaccination, massetest og genom-sekventering. 

Ved forsat at inddæmme virussen kan vi mindske konsekvenserne af denne variant.

Kan blive skyld i store udbrud

Den største bekymring vil være, hvis B1617 underminerer vaccinationsindsatsen. 

Hvis varianten er i stand til at forårsage sygdom blandt vaccinerede personer, er der risko for, at den kan blive skyld i store udbrud rundt omkring i verden i fremtiden.

Arbejdet med at skabe såkaldte boostervaccinationer til at håndtere nuværende og fremtidige varianter er allerede skudt i gang, men det er for tidligt at sige, om de er nødvendige for at holde netop B1617 i skak.

En mere effektiv måde at forhindre nye varianter, der skaber problemer rundt omkring i verden, er at forhindre dem i at sprede sig i første omgang. 

Strenge rejserestriktioner, som eksempelvis i New Zealand og Australien, har gjort det muligt for noget, der ligner en normal hverdag, at vende tilbage i disse lande.

Det er med dette for øje, at Storbritannien har føjet Indien til listen over ‘røde lande’ og nærmest forbudt rejse dertil.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.