Immunterapi: Kroppens eget forsvar skal kurere uhelbredelige sygdomme
Alvorlige og ofte uhelbredelige sygdomme som kræft, allergi, autoimmune sygdomme og kronisk betændelsestilstand bekæmpes måske bedst ved at bruge kroppens egen forsvarsmekanisme, immunforsvaret. Videnskab.dk gør status over udviklingen i immunterapi.

Alle celler har receptorer på overfladen. Receptorerne opfanger stoffer, som kan være beskeder fra andre celler. (Foto: <a href="http://www.shutterstock.com/pic-180113168.html&src=download_history" target="_blank">Shutterstock</a>)

 

Menneskekroppen er under evigt angreb fra mulige indtrængende fjender udefra. Bakterier, virus og parasitter ønsker at tage ophold i kroppen og om muligt slå os ihjel.

Heldigvis har vores krop et naturligt forsvar. Vores hud sikrer, at der ikke bare er fri adgang for fjenderne. Og skulle det lykkes for en uvelkommen gæst at trænge ind, vil den straks blive angrebet og tilintetgjort af de hvide blodlegemer, som udgør immunforsvaret.

Men nogle gange bliver immunforsvaret narret af fjenden eller af sit eget ønske om at holde kroppen sikker.

Fire typer af sygdomme er meget svære at helbrede, enten fordi immunforsvaret tilsyneladende er årsag til sygdommen, eller fordi sygdommen er i stand til at narre immunforsvaret.

Det gælder allergi, kræft, autoimmune sygdomme og kroniske betændelsestilstande.

Forskere fra hele verden arbejder derfor i disse år på at bruge immunforsvaret aktivt til at kurere disse sygdomme. Behandlingsmetoden kaldes immunterapi. Seneste gennembrud i behandlingsformen skete, da en 49-årig kvinde på bare tre uger fik tilintetgjort en kæmpe kræftsvulst ved hjælp af immunterapi.

Videnskab.dk har talt med tre danske forskere, som er eksperter i immunterapi til behandling af de fire typer af sygdomme, for at finde ud af hvor langt vi er med denne behandlingsform.

Allergi: Immunforsvarets overreaktion skal standses

Allergi opstår, når immunforsvaret forveksler ufarlige stoffer med fjender, som skal nedkæmpes, forklarer professor på Institut for klinisk medicin på Aarhus Universitet, Hans Jürgen Hoffmann.

»Immunforsvaret hos mennesker med allergi danner et særligt antistof mod det stof, de er allergiske overfor, for eksempel pollen. Dette særlige antistof findes kun hos mennesker med allergi,« fortæller Hans Jürgen Hoffmann.

Antistoffer mod for eksempel en virussygdom bliver dannet af immunforsvarets b-celler, når man bliver syg. Antistofferne gør, at hvis samme virus forsøger at trænge ind i kroppen igen, så kan immunforsvaret straks genkende og tilintetgøre virussen, uden at man bliver syg.

Men når man har allergi, bliver der dannet antistoffer mod ufarlige stoffer. Og hver gang man bliver udsat for dette ufarlige stof, vil immunforsvaret starte en kæderedaktion, som for eksempel betyder, at man får røde øjne, tilstoppet næse eller udslæt.

Allergi skyldes, at immunforsvaret forveksler ufarlige stoffer med fjender. (Foto: <a>Shutterstock</a>)

Immunterapi til behandling af allergi går derfor ud på at vænne immunforsvaret til at tolerere disse ufarlige stoffer.

Det gør man ved over en længere periode at udsætte patienten for små doser af det allergifremkaldende stof. På den måde øges immunforsvarets tolerance, og allergien mindskes.

 

Autoimmune sygdomme: Immunforsvaret angriber kroppen

Nogle gange sker der en anden type af fejlreaktion i immunforsvaret, som betyder, at kroppens eget forsvar vender sig imod sig selv og begynder at skade raske celler.

Det kan have meget alvorlige konsekvenser for den, der rammes af denne fejlreaktion.

Det sker for eksempel ved sygdommen multipel sklerose, hvor immunforsvaret i perioder angriber og dræber celler i centralnervesystemet – altså hjernen og rygmarven.

Det samme sker ved kroniske betændelsestilstande for eksempel leddegigt. Her udløser immunforsvaret betændelse i leddene, uden at der er hverken bakterier eller virus, som skal bekæmpes.

 

Immunforsvaret skal svækkes

Den eneste forebyggende behandling til autoimmune sygdomme og kronisk betændelse er immunterapi.

På samme måde som ved allergi handler det om at dæmpe immunforsvarets reaktion, forklarer klinisk professor på Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet, Finn Sellebjerg.

Han har gennem flere år forsket i immunterapi til behandling af sklerose.

»Behandlingen går groft sagt ud på at hæmme immunforsvaret, så det holder op med at finde og skade nervecellerne,« forklarer han.

Det kan gøres på forskellige måder. Enten ved at give behandling, som dræber de celler i immunforsvaret, som angriber nervecellerne. Eller ved at give stoffer, som hæmmer aktiveringen af immunsystemet.

Scanninger af hjenen på en patient med sklerose vil afsløre hvide pletter rundt omkring, hvor immunforsvarets angreb har dannet arvæv. (Foto: <a>Shutterstock</a>)

En anden mulighed er ifølge Finn Sellebjerg at give et stof, som hæmmer immunforsvarets cellers bevægelsesfrihed.

Så man for eksempel sikrer, at de celler, som angriber og skader nervecellerne, ikke kan forlade lymfeknuderne eller ikke kan komme fra blodet ind i hjernen og rygmarven.

Udfordringen med mange af disse behandlingsformer er, at de svækker immunforsvaret og derfor øger risikoen for infektioner, som immunforsvaret har svært ved at bekæmpe.

 

Kræft: Immunforsvarets dræberceller styrkes

Når man bruger immunterapi til behandling af kræft, handler det derimod om at styrke immunforsvaret, så det bliver i stand til at finde og dræbe kræftcellerne.

Immunforsvaret er faktisk indrettet til at opdage og dræbe celler, som opfører sig unormalt, enten fordi de er inficeret af virus, eller fordi de er blevet til kræftceller.

En kræftcelle er dog så smart indrettet, at den både kan gemme sig for immunforsvaret og hæmme immuncellerne, hvis den alligevel bliver opdaget, forklarer klinisk professor i cancer immunterapi på Københavns Universitet, Inge Marie Svane.

»Der findes mange forskellige typer af immunterapi til behandling af kræft. Det store gennembrud nu her går på, at man kan fjerne kræftcellernes hæmning af immunforsvaret. Man giver blokerende antistoffer, som fjerner det negative signal, som kræftcellen giver til immunforsvaret,« siger hun.

Det betyder, at immunforsvarets dræberceller bliver i stand til at sætte sig fast på kræftcellerne og dræbe dem. En funktion som ellers var hæmmet af signaler fra kræftcellerne.

Andre typer af immunterapi til kræft går ud på at hyperaktivere de celler i immunsystemet, som dræber kræftceller.

Immunterapi, som gør immunforsvaret stærkere, kan have flere uheldige bivirkningerne. For eksempel kan patienten faktisk risikere at udvikle autoimmune sygdomme som betændelse forskellige steder i kroppen.

Simpelthen fordi immunforsvaret blive så stærkt og uhæmmet, at det begynder at angribe raske celler.

Så immunterapi er altså en svær balancegang. Fordi kroppens beskyttelseshær skal gøres stærk nok til at beskytte os mod de ting, der gør os syge, men ikke så stærk at den angriber os selv og ender med at gøre det af med os.

Ugens Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.




Det sker