Immunforsvaret skal til kamp mod kræftens akilleshæl
Vi kan guide immunforsvaret til at bekæmpe kræft, viser et nyt studie i Science. Med viden om kræftknuders genetiske sammensætning kan vi skræddersy immunterapeutiske behandlinger til hver enkelt patient.

Det er muligt at guide immunsystemet til at bekæmpe kræft, viser nyt studie. Den nye viden gør det muligt for læger og forskere at forudsige, hvilken type behandling der virker for hver enkelt kræftpatient. (Foto: Shutterstock)

Det er muligt at guide immunsystemet til at bekæmpe kræft, viser nyt studie. Den nye viden gør det muligt for læger og forskere at forudsige, hvilken type behandling der virker for hver enkelt kræftpatient. (Foto: Shutterstock)

 

Kræft behandles traditionelt med operation, kemoterapi og stråleterapi. Men en række studier i de senere år har demonstreret at der inde i vores egen krop findes et beredskab af celler, immunforsvaret, som kan genkende og slå kræftceller ihjel.

Som ved infektion med bakterier og vira, kan immunforsvarets celler genkende og reagere, når raske celler forvandler sig til syge celler.

Immunforsvarets celler cirkulerer rundt i kroppen som politimænd på patrulje, og hvis de opsporer en syg celle, vil de koordinere et angreb på det syge væv, mens det raske skånes.

Kræft udvikler sig som et evolutionært træ

Når en kræftknude udvikler sig, opstår der en række mutationer i den genetiske arvemasse, DNA’et. Disse mutationer i DNA’et fører til udtryk af små muterede proteinstykker, kaldet peptider, der præsenteres på kræftcellens overflade. 

På den måde gør kræftcellerne ironisk nok opmærksom på sig selv ved at udstille små flag på deres overflade i form af de muterede peptider. Selvom mutationerne bliver brugt af kræften til at udvikle egenskaber, der gør den i stand til at overleve, dele sig og sprede sig til nye steder i kroppen, repræsenterer de altså samtidig kræftens akilleshæl.

Man ved allerede, at tilstedeværelsen af de muterede peptider har stor betydning for immunforsvarets genkendelse af kræftknuden, og at de muterede peptider derfor potentielt kan bruges i udvikling af immunterapeutiske behandlinger til kræft, herunder vacciner. 

Fakta

Sofie Ramskov Blå bog: Sofie Ramskov Ph.d. studerende ved Sektion for Immunologi og Vaccinologi, Veterinærinstituttet, Danmarks tekniske Universitet Bachelor i biologi (Københavns Universitet) Kandidat i Humanbiologi (Københavns Universitet)

I det nye studie, som er et internationalt samarbejde mellem forskere i England, USA og Danmark, viser vi nu, at det spiller en stor rolle, hvordan mutationerne fordeler sig indenfor kræftknuden.

Mens knuden vokser, vil nogle af de tidligt opståede mutationer blive bibeholdt, mens andre mutationer vil opstå mere lokalt i regioner af tumoren. Vi viser, at det er de mutationer, der opstod tidligst i evolutionen af kræftknuden, og som derfor er til stede i alle kræftknudens celler, som har størst betydning for immunforsvarets evne til at bekæmpe kræften.

Vi viser også, at patienter med lunge- og modermærkekræft lever længere, hvis de i deres kræftknuder har mutationer, som er til stede i alle kræftceller.

I patienterne med lungekræft lykkedes det at isolere immunforsvarsceller fra kræftknuden, og ved at studere disse i laboratoriet, kunne vi demonstrere, at de netop genkendte de muterede peptider. 

En evig kamp mellem kræft og immunforsvar

Når der allerede i vores krop findes mekanismer, der kan forsvare os mod kræft, kan det undre, hvorfor kræftknuder overhovedet opstår, og hvorfor kræften kan komme så meget ud af kontrol, at vi kan dø af det. 

Samspillet mellem kræft og immunforsvar er yderst komplekst, og ligesom immunforsvaret på sin side har udviklet våben til at genkende og bekæmpe kræft, har kræften på sin side udviklet tricks til at gemme sig for immunforsvaret og til at undgå at blive udryddet.

Det nye studie bidrager med et væsentligt skridt i retningen mod skræddersyet immunterapeutisk behandling, som kan tilpasses den enkelte kræftpatient. (Foto: Shutterstock)

Ved en af disse mekanismer går kræftcellerne direkte ind og hæmmer immuncellernes evne til at reagere på kræften. Men man har i de seneste år udviklet medicin, som kan modvirke denne hæmning, og som har givet rigtig gode resultater i flere former for kræft.

Immunterapi handler altså om at gå ind og vække eller styrke den immunreaktivitet overfor kræften, som allerede er til stede i kroppen.

I det nye studie viser vi, at kræftknudens mutationslandskab kan forudsige, hvorvidt patienten vil kunne opnå en effekt af medicinen.

Igen er det patienter med mutationer, som er til stede i alle kræftens celler, som har bedst chancer for at drage nytte af behandlingen.

 

Skræddersyet immunterapi til kræftpatienter

Den nye viden fra studiet vil gøre det muligt for forskere og læger at forudsige for hver enkelt patient, hvilken type behandling der vil virke.

Samtidig bidrager vores resultater med et væsentligt skridt i retningen af skræddersyet immunterapeutisk behandling, hvor vi eksempelvis i hver enkelt patient vil kunne identificere muterede peptider, som kan bruges i vacciner, og som kan kombineres med andre former for immunterapi.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk