Ikke mere snak om livsstilssygdomme
Lidelser som blodpropper og diabetes skyldes ikke kun vores livsstil, men først og fremmest at vi lever længere end før.

Livsstilen er ikke den eneste årsag til f.eks. diabetes og hjertekarsygdomme.(Foto:Colourbox)

Livsstilen er ikke den eneste årsag til f.eks. diabetes og hjertekarsygdomme.(Foto:Colourbox)

Fedme, overvægt, forhøjet blodtryk, rygerlunger, flere former for kræft, hjertekarsygdomme, åreforkalkning, type-2-diabetes.

I politiske og sommetider videnskabelige kredse bliver disse lidelser ofte kaldt livsstilssygdomme, selv om f.eks. lungekræft og diabetes-2 er to vidt forskellige sygdomme.

Når begrebet bliver brugt, skyldes det ofte forestillingen om, at en ændret adfærd i befolkningen har gjort sygdommene mere almindelige, og at det er adfærd, som er årsagen til sygdommene.

Forlænget levetid giver flere sygdomme

I virkeligheden er det vores forlængede levetid, på grund af bedre levevilkår, som er den væsentligste årsag, til at flere dør af de såkaldte livsstilssygdomme.

Tidligere døde mange af infektionssygdomme, og de fleste af dem var unge.

Af alle dem, der døde af tuberkulose i 1920'erne, var 75 procent af dem under 45 år.

Hovedparten af de mennesker som døde af kræft, diabetes og hjertekarsygdomme var over 65 år.

Sagt med andre ord, vil de fleste dø af 'livsstilssygdomme', hvis de bliver gamle nok. Og det gør de kun, hvis de overlever infektionssygdomme.

Det er altså ikke fordi, vi mennesker har ændret adfærd i en mere sundhedsskadelig retning, at livsstilssygdommene er blevet mere almindelige dødsårsager.

Det er fordi, vi lever længere takket være forbedrede levekår, bedre hygiejne og medicin, som mindsker risikoen for at dø af infektioner.

Mange faktorer

De patienter, der dør af lungekræft, er stort set alle rygere. Men ser vi på samtlige rygere, så dør de fleste ikke af denne sygdom. Det skyldes, at sygdomme har flere årsager.

For det første er vi forskelligt genetisk disponerede til at få sygdomme. For det andet har de vilkår, vi havde i vores barndom og ungdom, ja selv i fostertilstanden, disponeret os til at få eller undgå bl.a. hjerte-karsygdomme. For det tredje øger eller mindsker mange andre faktorer i voksenlivet risikoen for at få forskellige sygdomme: socialt netværk, psykisk og fysisk arbejdsmiljø, herunder stress, luftforurening mv. Så selv om uhensigtsmæssig kost, rygning, stort alkoholforbrug og fysisk inaktivitet øger risikoen for at få mange sygdomme, er de aldrig de eneste årsager.

Derfor er det misvisende, når man med begrebet livsstilssygdomme udnævner vores adfærd til den eneste årsag.

Risikoen er, at man glemmer andre former for forebyggelse og forsømmer at gøre noget ved f.eks. luftforurening eller dårligt arbejdsmiljø for at komme sygdommene til livs.

En anden ulempe ved kun at fokusere på folks adfærd er, at det let bliver set som den enkeltes eget ansvar, hvis man bliver syg, selv om f.eks. ens sociale position og omgivelser i høj grad også spiller ind.

Det er nogle af grundene til, at begrebet livsstilssygdomme giver misvisende associationer, og derfor bør det undgås.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Det sker