Hvorfor stopper kropsbehåringen med at gro?
Hår på hovedet bliver længere og længere, hvis man ikke klipper det. Men hår på kroppen stopper med at vokse, når det når en vis længde. Hvorfor denne forskel?
Hvorfor stopper kropsbehåring med at gro vokse

Når man fjerner kropsbehåring, vokser det hurtigt frem igen, men væksten stopper når håret er 2-3 centimeter langt - hvorfor? (Foto: Shutterstock)

Når man fjerner kropsbehåring, vokser det hurtigt frem igen, men væksten stopper når håret er 2-3 centimeter langt - hvorfor? (Foto: Shutterstock)

»Før en operation for nyligt skulle jeg intimbarberes - hvilket jo slet ikke er usædvanligt for de fleste, selv uden forestående operation. Ganske få uger efter er der allerede fin, ny vækst,« deler en af vores læsere Peter Krogh.

Barberer eller klipper man sig, gror kropsbehåringen lynhurtigt frem igen, men hvis man lader være, vokser det meget langsomt og stopper tilsyneladende på et tidspunkt.

Det fik Peter Krogh til at undre sig:

»Slides håret ned, eller stopper væksten simpelthen, når det når en vis længde? Med andre ord: Ved håret, hvor langt det er? I givet faldt hvordan?« spørger han.

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Hår vokser i faser

Morgenhår kan lade til at have sin egen vilje, men selv om tanken om intelligent hår er besnærende, bliver den teori hurtigt afvist af videnskaben.

»Nej, hår 'ved' ikke, hvornår det skal stoppe med at gro,« svarer retsmediciner ved Københavns Universitet Steen Holger Hansen.

Som retsmediciner er det vigtigt at have en viden om hår, da det kan være med til at identificere ofre og gerningsmænd.

»Hår har en aktivfase og en hvilefase. I den aktive fase kan håret gro i to til seks år. Derefter går det over i hvilefasen, hvor hårvæksten stopper og håret slides væk, når vi reder det,« forklarer han.

Kropsbehåring har kortere aktivfase

Steen Holger Hansen fortæller om en undersøgelse, der har vist, at 45 procent af underbenets hår var i aktivfasen, mens 55 var i hvilefasen.

Men frisørbesøg og barbering gør, at vi ikke lægger mærke til forskellen på hår i aktivfasen og hvilefasen.

Kropsbehåringen bliver desuden slidt af, når hår i hvilefasen gnider mod indersiden af tøjet.

»Enten har den korte kropsbehåring en kortere aktivperiode, eller også har den type hår en langsommere vækst end ansigtsbehåringen,« forklarer Steen Holger Hansen.

Hvorfor stopper kropsbehåring med at gro vokse

Hårsække er aktive i 2-6 år ad gangen. Derefter går de over i hvilefasen, hvor væksten stopper, og håret med tiden slides væk. (Foto: Shutterstock)

Afviser hårmyte: Dødes hår vokser ikke

Hårmyter er der masser af. En af dem er, at håret og skægget fortsætter med at gro efter døden.

Det er ikke rigtigt. Hår vokser ikke efter døden.

»En mand kan barbere sig glat som en barnenumse, hvis han dør lige efter, vil kæresten næste morgen kunne mærke skægstubbe. Men det skyldes ikke hårvækst, men derimod indtørring af huden over hårene,« forklarer Steen Holger Hansen.

Desuden har hvert hår en lille muskel. Det er dét, der gør, at hunde kan rejse børster, og vi kan få gåsehud. Disse muskler får også rigor mortis, eller dødstivhed, som skubber skægget ud over hudniveau,« siger han.

Således oplyste siger Spørg Videnskaben tak til Peter Krogh for spørgsmålet.

Har du selv et spørgsmål, du har gået og undret dig over, så send det til sv@videnskab.dk.

I Spørg Videnskabens arkiver kan du også læse flere gode svar på alverdens spørgsmål, vi allerede har kastet os over.

Denne artikel blev oprindelig bragt på Videnskab.dk 10. august 2010.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk