Hvorfor stammer man?
Man kan ikke kurere stammen – men man kan træne sig til, at den ikke bliver et problem i hverdagen.

Jens har stammet stort set hele sit liv, og egentlig er det ikke et problem for ham. Han stammer faktisk med vilje. (Video: Tjek)

Jens har stammet stort set hele sit liv, og egentlig er det ikke et problem for ham. Han stammer faktisk med vilje. (Video: Tjek)

Vi har hvert ord og hver sætning inde i hovedet, når vi taler.

Men for nogle er det som om, de sætter sig i spænd i struben, lige inden de skal rulle over tungen og forlade læberne.

Mellem 0,7 og 1 procent af den voksne befolkning stammer, og blandt børn lyder tallet på omkring 5 procent.

Alligevel ved forskerne faktisk ikke med sikkerhed, hvorfor nogle mennesker stammer.

Men hvad er det, der sker, når nogen stammer – og kan man behandle stammen?

Det undersøger vi i det nye afsnit af Talk på Videnskab.dk's YouTube-kanal Tjek.

Her kan du også møde Jens på 24, som har stammet hele sit liv, men som slet ikke synes, det begrænser ham.

Om Tjek

Tjek er Videnskab.dk's unge-magasin på YouTube.

Formålet med kanalen er at bringe forskningsbaseret viden ud til danske unge. 

Læs mere i artiklen Videnskab.dk lancerer YouTube-kanal om sundhed.

Stammen skyldes kramper i stemmelæberne

Selvom forskerne ikke er helt sikre på, hvorfor nogle stammer, ved de, at stammen kan være genetisk og gå i arv.

For langt de fleste børn, der stammer, går deres stammen i sig selv igen efter et par år, men for nogle fortsætter stammen hele livet.

Når man stammer, kan det både ske i form af gentagelser, hvor man gentager en del af et ord, forlængelser, hvor man trækker ordene ud, og blokeringer, som gør, at ens talestrøm helt bliver afbrudt.

En del forskning peger på, at stammen skyldes et svigt i de signaler i hjernen, som skal starte taleprocessen.

Og helt fysisk sker der det for mange, der stammer, at de får spændinger i strubehovedet, som påvirker stemmelæberne.

Spændingerne føles som små kramper, og de afbryder den luftstrøm fra lungerne, som vi skal bruge til at tale på.

Når vi taler, kommer der nemlig luft fra lungerne op som en søjle til strubehovedet og stemmelæberne – men når stemmelæberne er i krampe, kan der kun komme meget lidt luft ud.

Og så kan det være nødvendigt for den, der stammer, at lave gentagelser, blokeringer og forlængelser, for at komme ud af spændingen i stemmelæberne og genoptage talestrømmen.

Forskning søger løsninger

Mere og mere forskning går ud på at udvikle og teste tiltag, som skal løse samfundets problemer.

Interventionsforskning kaldes det.

Videnskab.dk sætter i en artikelrække fokus på den type forskning, der skal gavne velfærdssamfundet.

Følg med i temaet her.

Støtte fra TrygFonden har muliggjort temaet. TrygFonden har dog ikke indflydelse på, hvilken forskning vi skriver om, og hvordan artiklerne skrives. 

Læs mere om aftalen her.

Tidlig indsats gør mange børn stammefri

Man kan ikke helbrede stammen, men forskning viser, at man kan arbejde med sin stammen, så den ikke bliver et problem – især hvis man begynder indsatsen tidligt i livet.

Når man sætter ind allerede i den tidlige barndom, kan man nemlig bedre undgå, at stammen bliver et tabu i familien, og at barnet udvikler taleangst, fordi det føler, at andre synes, det taler forkert.

Når man sætter ind over for børnestammen, gøres det eksempelvis med indsatser som 'Parent Child Interaction', forkortet PCI, og Lidcombe-metoden.

Metoderne har det tilfælles, at de inddrager forældrene, så forældrene lærer at lege med deres børn på en måde, som gør børnene trygge ved og bedre til at kommunikere.

Når børn stammer, mister de nemlig ofte lysten til at tale med andre, fordi de føler sig forkerte, når folk afbryder dem eller færdiggør deres sætninger.

Med metoder som PCI og Lidcombe giver man barnet gode oplevelser med at kommunikere gennem leg, som giver det mere lyst til at tale.

Leg får nemlig hjernen til at producere stoffet dopamin, som er effektivt mod stammen, fordi det kan være med til at kickstarte taleprocessen.

I Australien er Lidcombe-indsatsen længe blevet anvendt, og man har indsamlet data siden 1990'erne, som har vist, at 80 procent af de børn, som gennemgik forløbet, blev stammefri.

Selvom stammen ikke kan helbredes, er der altså gode muligheder for at arbejde med den – særligt gennem en tidlig indsats. 

Lad den, der stammer, tale ud 

Noget af det, der kan fastholde stammen, så nogle tager den med sig fra barndom til voksenliv, er, når omgivelserne ikke håndterer stammen ordentligt.

Hvis man bliver utålmodig, når man taler med en, der stammer, kan det nemlig i værste fald føre til taleangst, fordi personen føler, at han taler forkert – og så får den, der stammer, heller ikke mulighed for at øve sig i at kommunikere, hvis han ikke føler, der er tid og plads til det i samtalen.

Hvis du kender en eller falder i snak med en, der stammer, er der nogle ting, du kan være opmærksom på, så du gør det mere behageligt at tale sammen.

Du kan eksempelvis holde øjenkontakt med dem, når I taler sammen, så du viser, du har tid og lyst til at lytte.

Og så skal du ikke færdiggøre sætninger eller gætte på, hvad personen vil sige.

For selvom du måske tror, det kan være en hjælp, så er det det faktisk ikke.

Lad i stedet vedkommende tale færdigt uden afbrydelserne – ordene skal nok finde vej ud over læberne, hvis du er lidt tålmodig.

Viden fra forskere og fagfolk 

I videoen øverst i artiklen kan du høre Jens fortælle, hvordan det er at stamme. Og så kan du blive endnu klogere på, hvordan man kan arbejde med stammen.

Informationerne i videoen bygger på viden, som Tjek har fået fra følgende kilder:

  • Helle Blunk Brandt, lektor, Via University College, Pædagogik, Læring og Vejledning
  • Per Fabæch Knudsen, stammekonsulent, tidligere centerleder for Dansk Videnscenter for Stammen

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.