Hvorfor mister man appetitten, når man er syg?
Og skal man forsøge at tvinge noget mad i sig..?
appetit madlyst madernæring sygdom kroppen prioriterer

Nogle dage med manglende appetit er ok. Det vigtigste for kroppen er, at vi får nok at drikke. (Foto: Shutterstock) 

Nogle dage med manglende appetit er ok. Det vigtigste for kroppen er, at vi får nok at drikke. (Foto: Shutterstock) 

Næsen er stoppet, feberen er for opadgående, og du putter dig under dynen.

Det havde nok været klogt at få lidt næring i sig, tænker du måske. Men mad er det sidste, der frister nu.

Hvorfor bliver vores appetit påvirket, når vi bliver syge? Og bør vi alligevel tvinge en smule mad ned?

Kroppen prioriterer at reparere sig selv

»Der er lavet forsøg på dyr med infektioner, hvor de er blevet tvangsfodret. På kort sigt viser det sig at være en fordel for kroppen, at man ikke spiser så meget,« siger Vibeke Videm, professor ved Institut for Klinisk og Molekylær Medicin ved Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet (NTNU) og overlæge ved Skt. Olavs Hospital.

- Hvorfor er det en fordel?

»Når kroppen er i en akut stresssituation, som for eksempel ved sygdom, skal den prioritere,« siger Vibeke Videm.

Ved infektion eller skade frigives signalmolekyler samt stresshormoner fra binyrerne. De spreder sig til hele kroppen via blodbanen og gør det muligt for kroppen at møde truslen.

Signalmolekylerne når også den del af hjernen, der hedder hypothalamus. Den påvirker blandt andet temperaturreguleringen – og appetitten. Det betyder, at vi får feber, bliver sløve og har mindre lyst til mad.

Der sker altså en omfordeling af, hvad kroppen koncentrerer sig om at præstere, og hvor meget energi der bruges til reparation. Appetit og fordøjelse sættes med andre ord til side til fordel for skade.

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Nogle dage uden mad er ok - men husk at drikke

Vi kan miste lysten til mad ved både akutte og kroniske infektioner, skader og operationer.

»Appetitten påvirkes af alle stressende situationer, der gør, at kroppen skal prioritere,« siger Vibeke Videm.

Men tilstanden skal være alvorlig nok.

»Det er ikke sådan, at man mister appetitten, når man for eksempel skærer sig i fingeren. Så foregår forsvarsreaktionen lokalt,« siger Vibeke Videm.

- Skal vi bare acceptere, at vi ikke appetit har, eller skal vi spise alligevel?

»Det er helt fint at lytte til kroppen. Lad os sige, at du får en kortvarig forkølelse eller en coronainfektion, der er overstået i løbet af få dage. Hvis du har dårlig appetit, er det vigtigste, at du får nok væske. At tvinge sig til at spise meget hjælper ikke i dette tilfælde, så man kan godt følge kroppens signaler,« siger Vibeke Videm.

Det råd kan også være en hjælp til forældre med syge børn.

»Sørg for, at børnene får nok at drikke. Det nytter ikke noget at tvinge dem til at spise aftensmad. Men hvis det kommer til kronisk og langvarig sygdom, skal man selvfølgelig tænke anderledes,« siger Vibeke Videm.

Kroppens prioritering er ikke god på lang sigt

Kroppens reaktion - nedsat appetit - er beregnet til at virke i en kort periode. Du bliver frisk igen, og så kan du gøre op med det forsømte.

»Kronisk infektion, stress eller langvarig kræft vil derfor være anderledes. Og problematisk. I sådanne situationer kan omfordelingen i kroppen føre til, at vi tærer på vores egne muskler for at skaffe proteiner, i stedet for at spise mad, der indeholder det, vi har brug for,« siger Vibeke Videm.

Kroppens prioritering virker på kort sigt, men er ikke god på længere sigt.

»Her skal vi finde gode løsninger for, at patienterne får mad og drikke nok,« siger Vibeke Videm.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk


Det sker