Hvorfor lugter vi? 
Du synes formentlig ikke, lugten af dyresekreter er særlig lækker – men der er en vis sandsynlighed for, at du alligevel smører dig ind i den.

Næsen filtrerer selv baggrundslugte fra. Derfor kan det være svært at opdage, at man selv lugter. (Foto: Shutterstock)

Næsen filtrerer selv baggrundslugte fra. Derfor kan det være svært at opdage, at man selv lugter. (Foto: Shutterstock)

Den søde duft af friske jordbær, som bringer minder frem fra sommerdage i farmors have.

Lugten af nyfalden regn.

Og nå ja, den kradse dunst af sved op til en eksamen.

Vi mennesker lugter – det er nemlig en af de måder, vi kommunikerer med hinanden på.

Men hvorfor lugter sved ikke altid af det samme, og hvordan kan det være, nogle mennesker elsker lugte, som andre hader?

I det her afsnit af Heads Up!, en podcast, som Videnskab.dk bringer i samarbejde med produktionsselskabet Videnslyd, stikker Heads Up!-vært Maja næsen i vores lugtesans.

Hun bliver blandt andet klogere på, hvorfor lugtesansen næsten er endnu vigtigere end smagssansen, når vi nyder en lækker kage eller spiser noget, vi ikke kan lide.

Lyt med og bliv klogere på din geniale næse og lugtende krop lige her:

Hvad er Heads Up!?

podcast-serien Heads Up! har videnskabsjournalisterne Maja og Jens allieret sig med et spørgelystent panel af unge mellem 15 og 25 år.

I hvert afsnit undersøger Heads Up!-panelet sammen med forskere et nyt farligt, fascinerende eller fantastisk aspekt ved krop og hjerne.

Heads Up! er produceret af produktionsselskabet Videnslyd for Folkeuniversitetet i forbindelse med deres vidensfestival om psykologi, sundhed og det gode liv, Hearts & Minds, som finder sted i Aarhus 24.-26. september og i København 26.-28. november.

Heads Up! og Hearts & Minds er finansieret med støtte fra Lundbeckfonden. Se mere om festivalen og dens program på heartsandminds.fuau.dk. 

Sved lugter – og det gør tårer også

Vi kender alle sammen den sure, skarpe lugt af sved.

Men faktisk lugter sved ikke – det er nemlig bare en blanding af salt og vand.

Svedlugten opstår, når sveden kommer i kontakt med nogle af de bakterier, vi har på huden.

Det fortæller Alexander Fjældstad, som er læge og forsker i lugte-og smagssans til Heads Up!.

Vores kropslugt er ikke altid den samme – madvarer eller sygdom kan eksempelvis få os til at lugte anderledes, selvom vi ikke selv lægger mærke til det.

Og faktisk er det ikke kun sved, der lugter – alle kropsvæsker, sågar vores tårer, har nemlig en lugt, fortæller Alexander.

Næsen filtrerer baggrundslugte fra

Hvis du har undret dig over, hvorfor mennesker, som lugter meget af sved, ikke selv virker generet er det, så er forklaringen, at næsen er så smart indrettet, at den kan filtrere konstante baggrundslugte fra.

Det er måske også forklaringen på, hvorfor de af os, som har boet på landet, uden de store kvaler har kunnet omgås dunsten af dyreekskrementer. 

Og apropos ildelugtende dyr, så er moskushjortens og dens sekreter et levende eksempel på, at det med, hvorvidt vi synes, noget lugter godt eller skidt, ikke er så sort-hvidt endda, fortæller Alexander.

For at kommunikere med og signalere til andre hjorte, udskiller moskushjorten nemlig et sekret, som lugter fælt af afføring og stald.

Men det sekret, kære læser, er der en stor sandsynlighed for, at du gladeligt påfører dig.

For Alexander fortæller, at et kilo af den stinkende masse fra moskushjorten koster op mod en halv million kroner og bruges i meget små mængder i de parfumer, vi sprøjter på, når vi vil dufte uimodståeligt.

Det er altså ikke bare lige til at dele lugte op i stinkende og velduftende.

Samme stof i ost og opkast

Er der en bestemt lugt, som virkelig kan bringe dårlige minder frem i dig?

Måske har du engang drukket lige lovlig store mængder tequila eller spist en ret, som gav dig madforgiftning.

De dårlige minder knyttet til en lugt er en mekanisme i din lugtesans, som gør, at du lader være med at spise noget, der før har gjort dig syg.

Den måde vi opfatter lugte på, afhænger altså meget af, hvad vi associerer lugten med, forklarer Alexander. Eksempelvis findes der både smørsyre i den lækre parmesanost og i opkast.

Så alt efter hvad du associerer lugten med, kan ostearomaen fremkalde nydelse eller frastødelse i din hjerne.

Vi lugter ting forskelligt

Men det er ikke kun vores tidligere oplevelser, som afgør, hvordan vi vurderer en lugt. Alle lugter nemlig ting forskelligt – for vores lugtreceptorer er ikke ens, fortæller Alexander.

Det er eksempelvis en genetisk receptor, som afgør, om du synes, koriander lugter af sæbe.

Lugtreceptorerne sidder i den øverste del af næsen og kan opfange og adskille millioner af forskellige luftmolekyler.

Lugte består af en kombination af massevis af luftmolekyler, som næsen afkoder, og som hjernen så kan genkende som en bestemt lugt – lidt ligesom en stregkode, som man kan skanne.

Næsens evne til at opfange og afkode de mange luftmolekyler er helt afgørende for vores smagsoplevelser, når vi spiser lækker mad. Faktisk er lugtesansen og smagssansen enormt svære at adskille, fortæller Alexander.

Hvordan det hænger sammen kan du høre meget mere om i afsnittet af Heads Up!, som du finder øverst i artiklen eller der, hvor du lytter til podcasts!

Lyt til podcastserien Heads Up! på Videnskab.dk

I podcastserien Heads Up!, som er produceret af  Produktionsselskabet Videnslyd for Folkeuniversitetet, undersøger værterne sammen med deres panel af unge fascinerende, farlige og fantastiske ting ved vores kroppe og hjerner. 

Her på sitet kan du lytte til udvalgte episoder af podcasten Heads Up!, som bliver bragt i samarbejde med Videnskab.dk.

Du finder de forskellige afsnit i serien her:

Hvad sker der i hjernen, når du holder dig vågen hele natten?

Parkour kan gøre din krop til det perfekte byfartøj

Vi skammer os over at være syge - men hvorfor egentlig?

Hvorfor er vores beklædning så vigtig for os?

Er det værd at tage præstationsfremmende midler for topkarakterer?

Timing er afgørende, hvis energidrikken skal øge din præstation

Hvem er Videnslyd?

Videnskab.dk har indgået et samarbejde med produktionsselskabet Videnslyd om at bringe podcastserien, Heads Up!

Videnslyd er et selvstændigt, non-profit lydproduktionsselskab, der specialiserer sig i at lave radio og podcast, som formidler viden og videnskab. Videnslyd blev stiftet i 2019 af Aarhus Universitetsforlag og Folkeuniversitetet for at formidle forskningens resultater og metoder i lydform.

Videnslyd producerer Heads Up! for Folkeuniversitetet i forbindelse med deres vidensfestival om psykologi, sundhed og det gode liv, Hearts & Minds, som finder sted i Aarhus 24.-26. september og i København 26.-28. november.

Heads Up! og Hearts & Minds er finansieret med støtte fra Lundbeckfonden. Se mere om festivalen og dens program på heartsandminds.fuau.dk. 

Udvalgte episoder af Heads Up! bliver bragt i samarbejde med Videnskab.dk.

Udover Heads Up! står Videnslyd bag en række radioprogrammer og podcasts. Blandt andet forskningsmagasinet Kraniebrud og naturprogrammet Vildspor, der begge er faste ugentlige udsendelser på Radio4, samt podcastserien Læsefeber på Ereolen.

Du kan finde eksempler på alle produktioner og læse mere på Videnslyd. 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk


Det sker