Hvorfor kilder det i maven?
Legesyge bobler i maven er noget, de fleste kender til. Men hvad er det egentlig, der gør, at det kilder indeni, når vi eksempelvis tager en tur i en rutsjebane?

Du sidder i Tivolis Dæmonen. Om lidt når din vogn frem til loopet, og du bliver hjælpeløst kastet frem og tilbage, fra side til side og op og ned.

Al den anstrengelse bare for at mærke den dejlige kildren i maven, som er en af de største gevinster ved at vove sig ud i en nervepirrende flyvetur.

Men hvorfor kilder det egentlig, når vi kører i rutsjebaner? Det spørgsmål har vores læser Evy Lindenborg og hendes mand stillet til Spørg Videnskaben.

Svaret findes både i psyken og i vores krop, forklarer hhv. en professor og en lektor i neurovidenskab og bevægelse fra Københavns Universitet.

LÆS OGSÅ: Hvorfor kan man ikke kilde sig selv?

Forventninger giver os kilden i maven

Følelsen af kriller og kilden i maven kommer mest fra vores hjerne.

»Først og fremmest er det vores hjerne, der fortolker nogle signaler på baggrund af vores forventninger til, hvad der skal ske,« forklarer Jens Bo Nielsen, der er professor på Institut for Neurovidenskab og Farmakologi ved Københavns Universitet.

Faktisk handler 90 procent af vores fornemmelse af bobler i maven om vores psykiske oplevelse og forventning til situationen. Og derfor er det for eksempel svært at kilde sig selv, forklarer en anden forsker i bevægelse.

»Hjernen er rigtig god til at forudsige konsekvenserne af ens egne handlinger. Derfor er det svært at kilde sig selv, fordi man har så god erfaring med, hvordan det føles, når man rører sig under armene eller på maven,« fortæller Mark Schram Christensen, der er lektor på samme institut.

Derfor er det vores forventning til det, vi ikke kender, der får det til at kilde.

LÆS OGSÅ: Hvorfor mister man kræfter, når man bliver kildet?

»Vi bliver som løvejægere på savannen«

Hvad vi så forventer, når vi skal op i en rutsjebane, handler om frygt og overlevelse, fortæller Jens Bo Nielsen.

Løve

Har du lyst til at rende ind i savannens konge? Nok ikke... Mødet ville sandsynligvis fremkalde voldsom angst og spændte muskler, lidt ligesom det sker i rutsjebanen. (Foto: Shutterstock)

Og det kan mærkes som fysiske fornemmelser i kroppen.

»Når vi kører i rutsjebane, aktiverer vi nogle af de symptomer, der opstår i kroppen, når vi er i fare. Det sympatiske nervesystem, der handler om frygt og kamp, bliver sat igang og giver os hjertebanken og angstsymptomer,« forklarer han.

Følelsen af frygt og ubehag er den samme, som opstår i et møde med et farligt dyr.

»I manglen af en løve, der angriber os, kan vi i forlystelsen skabe en situation, hvor vi bliver bragt i fare og får den her kropslige reaktion, uden at det er virkeligt,« fortæller Jens Bo Nielsen.

Det er det samme, som sker, når vi sidder trygt i biografen og alligevel lader os rive med af det uhyggelige, forklarer han videre.

LÆS OGSÅ: Folk med skizofrene personlighedstræk kan kilde sig selv

Blodet pumper og pupillerne udvider sig

Når vi bliver bange lige før et dyk i en forlystelse, slår hjertet hurtigere, og blodet flytter sig rundt i kroppen.

»Vi skal have blodet ud til musklerne i stedet for i tarmene, fordi vi ikke fordøjer nu, men er spændte,« siger Jens Bo Nielsen.

»Vores pupiller udvider sig, så vi kan få mere lys ind og bedre se, hvad der sker omkring os.«

Når vi kører rundt i forlystelser, bliver vores balanceorgan, som sidder i øret, også påvirket. På den måde kan vi få en følelse af at have mistet retningssansen.

Og de her reaktioner kan vi opleve som den fysiske fornemmelse af, at det kilder i maven, mener Jens Bo Nielsen.

LÆS OGSÅ:Rutsjebanetur bliver til moderne flycockpit

Tyngdekraften gør os lette som fjer og tunge som sten

rutsjebane kilde i maven

Når vi hænger med hovedet nedad i et loop, bliver vi påvirket af tyngdekraften. Vores krop udsættes for et tryk frem eller tilbage i sædet, som også giver den kildrende fornemmelse i maven, forklarer Jens Bo Nielsen. (Foto: Shutterstock)

Når vi sidder med seler på og bliver slynget rundt i sædet, kan vi mærke naturens kræfter trække i os.

»Vi får flyttet rundt på indvoldene, når vi bevæger os ned og meget hurtigt op igen. Det er ligesom i en elevator, hvor vi mærker, at gulvet presses op imod os på vej op og omvendt på vejen ned. Det er tyngdekræftens effekt på vores krop,« forklarer Jens Bo Nielsen og tilføjer:

»Når vi får flyttet op og ned på tyngdefeltet, føler vi os fjerlette eller tunge og bliver trykket dybt ned i sædet. Det bidrager også til følelsen af kilden i maven.«

LÆS OGSÅ: Unge fysiknørder slår sig løs i Tivoli

Nogle mennesker kan ikke mærke sommerfugle

Det er dog ikke alle, der får sommerfugle i maven,  selv om de kaster sig ud i frit fald i Det Gyldne Tårn.

»Følelsen er individuel, og ikke alle oplever kilden i maven. Det afhænger af, hvem du er, og nogle er mere modtagelige end andre. Hvis du tænker: ’Det her er ikke farligt og ret ligegyldigt’, sker der ikke så meget,« forklarer Jens Bo Nielsen.

Der er altså bare nogle, som er mere cool end andre... Eller hvad?

Ikke helt, mener Mark Schram Christensen.

»Du kan ikke nødvendigvis sige til dig selv, at nu skal du slappe af. Der vil være nogle unaturlige tyngdepåvirkninger, når man sidder i rutsjebanen, og de effekter er svære at ignorere.«

Dog er der noget, der kan gøre rutsjeturen mere rolig, mener han.

»Det bliver nemmere, jo bedre du er til at forudsige, hvordan rutsjebanen vil svinge,« siger han.

LÆS OGSÅ: Børn vil have vilde legepladser

Man kan træne sin kilde-mave

Når rutsjebanen pludselig dykker, og hjertet føles, som om det springer et slag over, er det altså, fordi vi ikke ved, hvad der vil ske om lidt. Og det giver os en boblende følelse af kriller og kilden i maven.

Men faktisk kan man træne sig op til at føle ro og balance indeni, selvom man snurrer rundt i en tekop på Bakken.

»Hjernen kan vælge at ignorere signalerne fra balancenerven og tyngdereceptorerne. Det gør balletdansere hele tiden, når de laver piruetter. Det bliver de simpelthen trænet i,« fortæller Jens Bo Nielsen.

»Det er det samme med astronauter. De bliver trænet i at kunne klare de G-påvirkninger, eller tryk, som de bliver udsat for. Det kan du også træne dig op til i rutsjebanen ved at øve dig,« siger han.

LÆS OGSÅ:Installationskunst ligner Bon-Bon Land

Kilde i maven balancenerven træne balletdanser

Faktisk kan vi træne os op til at være mere rolige under en tur i karrusellen. Det gør balletdansere for eksempel, når de skal lære at lave piruetter, forklarer Jens Bo Nielsen. De ignorerer simpelthen balancenerven, som bliver forvirret. (Foto: Shutterstock)

Forventninger, angst og tyngdekraft giver kilden i maven

Spørg Videnskaben har nu været oppe i hjernen og nede i maven og har undersøgt, hvorfor det føles, som det gør, når vi eksempelvis kører i rutsjebane.

Følelsen bliver udløst af vores hjerners forventninger til oplevelsen.

Vi bliver bange, fordi vi ikke ved, hvad vi kan vente os af den tur, rutsjebanen fører os rundt i.

Frygten giver os hjertebanken, blodet strømmer ud i musklerne og pupillerne udvider sig. Vi mærker alting tydeligere, og tyngdekraften forvirrer vores maver og får det til at kilde behageligt og sjovt.

LÆS OGSÅ: Her er astronautudannelsens mest ekstreme udfordringer

Vi takker Evy Lindenborg for indsparket og sender en t-shirt hendes vej. Hvis du har spørgsmål om alt fra kager til karruseller, kan du skrive til Spørg Videnskaben på sv@videnskab.dk.

Du kan også læse 77 af de bedste svar på andre gode spørgsmål i Videnskab.dk’s nye bog: Ny bog fra Videnskab.dk fuldender trilogi.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.