Hvorfor har mennesker forskellige præferencer for mad?
En læser undrer sig over, hvorfor han kan lide kaffe, mens hans kæreste ikke kan fordrage det. Spørg Videnskaben går på jagt efter svar.
mand kvinde par mad vin øl smag forskellig kontrast mad

Vi mennesker har jo en mening om lidt af hvert, og vores måltider er ingen undtagelse. (Foto: Shutterstock)

Vi mennesker har jo en mening om lidt af hvert, og vores måltider er ingen undtagelse. (Foto: Shutterstock)

Nogle spiser fedtemadder, hvor andre tiltrækkes af avocado-toast. Visse folk frastødes af tomater, men spiser gerne østers.

Og der er endda nogle, der føjer smør til deres Nutella-madder, noget, der ville give mange gåsehud!

Hvad vi kan lide at spise er super-forskelligt fra person til person.

Du kan ligefrem ende i lange diskussioner om det med familie og venner. For mange af os har nok mindst én ting, vi lystigt sætter tænderne i, som, andre synes, er mærkeligt.

Nogle af os bliver endda stemplet som kræsne. Uha.

Én læser, Kristoffer, vil gerne vide, hvor vores forskellige smagspræferencer kommer fra.

»Jeg har tit undret mig over, hvorfor vi mennesker kan lide forskellige ting. Jeg elsker for eksempel kaffe og rejer, mens min kæreste ikke kan fordrage det. Hvorfor har vi forskellige smagspræferencer,« spørger Kristoffer.

Spørg Videnskaben kan allerede afsløre, at svaret ikke er simpelt, men lad os gå til biddet alligevel.

Tre forskere i smag forklarer nærmere.

Man knytter bånd til sin mad

For det er ikke ligegyldigt, hvor, hvordan eller hvornår man har en smagsoplevelse. Eller endda hvem man spiser med.

Forholdet til yndlingsretten er faktisk nærmest som forholdet til et medmenneske. Der er mange små ting, der påvirker vores holdninger til dem.

Og ligesom ven- og fjendskaber ændrer ens smag sig med tiden.

Som barn er man på knæ ved sukkerets alter, mens man som voksen tilbeder hver ost i Monty Pythons ostebutik-sketch.

En uvidenskabelig og komisk oste-opremsning fra komikergruppen Monty Python (Video: BBC)

»Smag er meget mere end hvordan vi sanser mad«, forklarer Karen Wistoft, professor i sundheds- og smagsdidaktik ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet.

I en artikel i Ugeskrift for Læger forklarer hun, hvordan smagssansen ikke bare er er en biologisk funktion, der blandt andet har skullet beskytte os mod gift.

Den er også en kilde til glæde og velvære.

7 dimensioner påvirker vores smagssans

Ifølge hende er der 7 såkaldte smagsdimensioner, som knytter os til den mad, vi spiser, og påvirker vores forhold til vores måltider:

smag inddeling dimensioner

Her vises de 7 smagsdimensioner, der beskrives nedenfor (Illustration: Karen Wistoft)

  • Den sansede smag: Dét, vi smager, når vi indtager maden. Smager kartoffelmosen surt, salt, bittert, sødt eller umami?

  • Den sunde smag handler om ernæring og trivsel. Vi kan godt lide mad, der er næringsrigt og gør noget godt for os og vores helbred.

  • Den moralske smag: Etikken omkring maden. Vi kan lide at spise mad, der ikke forårsager lidelse, og undgår derfor kød for dyrevelfærdens skyld eller chokolade, der produceres af børnearbejde.

  • Den skønne smag: Andre sansers oplevelse af maden. Vi elsker chipsens knas, en farverig salat er bedre end en kedelig, og et stearinlys og noget violinmusik kan pifte en romantisk middag op.

  • Den kærlige smag: Relationer til andre mennesker påvirker vores præferencer: Vi kan smage, når familiemiddagen eller kærestens ostesoufflé er lavet med kærlighed.

  • Den religiøse smag: Smag der er forbundet med religiøse ritualer.

  • Den smarte smag: Vores præferencer for mad påvirkes af trenden, for eksempel New Nordic, veganske retter, stenalderkost og meget mere.

Videnskab.dk har tidligere bragt en artikel om smagsdimensionerne og deres anvendelse i at give velvære.

Og de viser, hvor komplekst et forhold vi har til mad.

Smag er mere end biologi

Som vi kan se på smagsdimensionerne, er det kun den første, der rent faktisk har med vores smagssans at gøre.

Det betyder dog ikke, at den sans ikke har stor inflydelse på vores madoplevelser. 

Wender Bredie, professor i sensorik på Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet, uddyber, hvordan gener er med til at forme vores smagssans.

Forskellige smagspræferencer kan være genetisk betinget, forklarer han. Eksempelvis viser forskning, at en særlig genvariant sandsynligvis øger tilbøjeligheden til ikke at kunne lide bitre grøntsager.

Kultur spiller også ind på madvaner

Generne er dog ikke altafgørende for dine madpræferencer, vurderer Wender Bredie.
 
»Bare fordi man har et gen, der gør én i stand til at nyde noget mad over andet, er det ikke kun sort og hvidt,« forklarer han:

»Der er mange ting, der spiller ind på ens opfattelse af måltider. Der er selvfølgelig ens genetik, der kan gå i arv. Det er en biologisk faktor. Men der er også kulturelle faktorer, der påvirker ens madvaner.«

De kulturelle faktorer dækker over, hvilken madkultur man er født ind i.

»Vi har selvfølgelig nemmere ved at spise mad, som vi er omgivet af i vores kultur. I Danmark er et godt eksempel rugbrød, som mange udenfor Nordeuropa ikke er vant til,« forklarer Bredie.

Vi har også lakrids til fælles med andre europæiske lande, og det sorte slik falder langtfra i alles smag.

Næ, skandinavisk saltlakrids er vist ikke for alle. (Video: BuzzFeed)

Dine madvaner formes også af sociale faktorer

En tredje faktor, der har indflydelse på vores smagspræferencer, er social:

»Udover den generelle madkultur er vi jo også vant til at spise bestemte retter i hjemmet og med venner,« siger Wender Bredie.

»De retter, ens forældre laver til en som barn former meget af vores basale præferencer.«

Så hvis man er vokset op med hyppige serveringer af frysepizza og lørdagskylling, tager man med stor sandsynlighed dem med sig videre i livet.

Retter, som man er vant til fra familielivet, har man selvfølgelig nemmere ved at sluge. Det samme gælder måltider, der spises med venner.

»Værdien, som vi lægger i vores fællesskaber, har altså indflydelse på vores smag i mad,« siger Wender Bredie.

Tænk bare på de gange, hvor du har spurgt din ven, hvordan hans familie fejrer jul, og din overraskelse, når du hører om de mærkelige madretter, de sætter til livs. ‘Kålsalat i stedet for kartofler? Ikke i MIN familie!’

»Så er der også neofobi, altså frygt for det nye. Det lider vi alle af.« forklarer Bredie.

»Børn kan især være uvillige til at prøve nye ting af, men neofobi har det også med at tiltage med alderen, når man bliver mere fast i sine madvaner.«

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Forskellige smage opleves allerede i fosterstadiet 

Kræsenhed og præferencer for smag har altså meget at gøre med vores opvækst og fællesskaber.

Videnskab.dk har tidligere bragt en artikel, der handler om, hvordan ens smag ændrer sig med alderen.

Processen kaldes smagslæring, fordi man med alderen lærer at acceptere forskellige smage.

Allerede mens man ligger i sin mors mave, begynder man at lære forskellige smagsvarianter at kende, forklarer Annemarie Olsen, lektor på Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.

Hun har forsket en del i især børns smagsopfattelse, neofobi, og hvordan børn lærer at tage nye smage til sig:

»Smagslæring starter allerede i sidste tredjedel af graviditeten. Her begynder fosteret at opfatte aromaen fra de måltider, moderen indtager.«

Og ja, et ufødt foster oplever både smage og dufte inde i mors mave.

Ét studie har påvist, at fostervandet ligefrem kan komme til at lugte af hvidløg, hvis mor har spist et par fed.

Så når nogen kommer gående imod dig med hvidløgsånde, så husk, at du i det mindste har mulighed for at flygte. Så heldig er baby ikke, hvis mor har smag for det stærke løg.

Men fosteret kan til gengæld selv få smag for det senere, fordi det lærer hvidløg at kende tidligt.

Babyer, der ammes, lærer flere smage at kende

Fra barnet er født, er hvert nyt måltid en mulighed for smagslæring. Selv mors mælk har indflydelse på babys fremtidige livretter.

»Noget, der er interessant ved ammeperioden, er, at det faktisk er bedre for smagslæringen at amme i stedet for at give flaske,« bemærker Olsen:

»Når folk ikke ammer, finder de typisk bare én modermælkserstatning og holder sig til den. Derfor smager mælken ens hver gang.«

Omvendt kan moderens mælk kan smage meget forskelligt fra gang til gang og dermed tilbyde barnet større variation, forklarer forskeren.

I takt med at barnet vokser, er der kun flere og flere smagsindtryk, som de kan ‘tillære sig’. Eller lade være, selvfølgelig.

Annemarie Olsen har været involveret i et studie, der skulle give et bedre billede af, hvad der har indflydelse på børns modtagelighed overfor grøntsager.

Især børn i vuggestuealderen er gode til at lære de nye smage at kende, viser undersøgelsen.

»Neofobi peaker typisk omkring de to til tre år,« forklarer hun.

Og forældrene kan påvirke deres små børns villighed til at spise forskellige ting gennem deres egne madvaner.

»Især i denne periode er det en god idé, at forældrene er et godt eksempel. De kan med fordel spørge sig selv ‘Hvor ofte udfordrer jeg mig selv i forhold til, hvad jeg spiser?’«

En smagfuld tilværelse

Svaret på Kristoffers spørgsmål er altså, at vores forskellige præferencer for mad afhænger af mange faktorer: Genetik, opvækst, sociale forhold og meget andet.

Hvis man har neofobi og ikke tør sætte tænderne i en ansjos-pizza alene, kan man altid gøre det i godt selskab. Det vil nok gøre det nemmere og måske endda højne fornøjelsen i smagsoplevelsen.

Tak for det gode spørgsmål, Kristoffer, og tak til forskerne for de spændende svar.

Der er en T-shirt på vej til dig, Kristoffer.

Du kan læse flere svar i Spørg Videnskaben eller selv stille et spørgsmål ved at sende en mail til sv@videnskab.dk.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om den 'sure' skildpadde her.