Hvorfor har jeg lyst til dessert?
Hvorfor er der nogle smage, der efterfølgende giver os mere lyst til dessert eller kaffe?

Vi forbinder ofte noget sødt med positive følelser, hvilket er en medvirkende årsag til, at vi så godt kan lide dessert. (Foto: Colourbox)

Vi forbinder ofte noget sødt med positive følelser, hvilket er en medvirkende årsag til, at vi så godt kan lide dessert. (Foto: Colourbox)

Du har spist et stort og godt måltid i hyggelige omgivelser.

Hvorfor er det sådan, at lige meget hvor god hovedretten har været, så kan man få lyst til dessert efterfølgende? Hvorfor er der nogle smage, der giver dig mere lyst til kaffe og dessert end andre?

Margrethe Hersleth, seniorforsker på Nofima, kan svare på dette spørgsmål med tre bogstaver: SSS. Men heldigvis for os, der ikke er lige så bevandrede i sensoriske forkortelser, så forklarer hun gerne lidt mere.

SSS står for sensory specific satiety. Det er måske heller ikke så enkelt at forstå på stående fod. Men det kan forklares således: Når vi har spist den samme mad i noget tid, så kan vi ikke lide den helt så godt længere.

Vi vil gerne spise varieret

Det handler om smag, om konsistens og om udseende.

»Vi vil gerne have variation i teksturen, smagen og farven på maden, vi spiser,« forklarer Margrethe Hersleth.

SSS viser sig også ved, at vi spiser langsommere efter noget tid.

Spytproduktionen daler, og vi kan ikke lide maden helt så godt, som vi kunne for nogle minutter siden. 

Vi kan godt lide kontraster, når vi spiser

Barbara Rolls, som leder laboratoriet på Johns Hopkins University og studerer, hvordan mennesker spiser, har publiceret forskning om SSS. Hun mener, at det er en gammel strategi for at overleve.

SSS er nemlig resultatet af en strategi, som mennesker har udviklet for at få et sammensat næringsindtag gennem variation i kostindtaget.

Den er grunden til, at vi sammensætter måltider af forskellige dele – kylling, kartofler og gulerod, for eksempel – og spiser små bider af maden. På den måde kan vi lide maden længere, end hvis vi havde spist kartoflerne først, derefter kyllingen og til slut guleroden.

»Desuden er det vist, at vi mennesker kan lide sensoriske kontraster i teksturen, mens vi spiser,« siger Margrethe Hersleth.

Et eksempel: is og chokolade, der smelter i munden.

Sødt og surt er også et eksempel på kontrast, der opleves som positivt. Hvis du er en af dem, der godt kan lide eller har kunnet lide slikposer med surt indhold, skyldes det med andre ord, at du er god til at variere næringsindtaget.

Dessert er en sød belønning

Lige når det gælder dessert, så har sukkertrangen flere forklaringer.

Margrethe Hersleth peger på, at det er et resultat af spisevaner og traditioner. Desuden forbinder vi ofte noget sødt med belønning og positive følelser. Og nogle mennesker kan få lavt blodsukker efter et større måltid og vil derfor føle behov for noget sødt.

Nogle kemiske stoffer i cellerne hører også med: indtag af sukker øger optaget af aminosyren tryptofan. Den øger så igen niveauet af serotonin, som giver kroppen en følelse af velbehag.

© forskning.no Oversat af Anna Bestle

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det anderledes Danmarkskort og flere tal om arealet her.