Er forårskådhed en psykologisk forventning? Eller er det vores biologi, som gør, at vi er mere kåde og lykkelige om foråret?

Vi har spurgt to læger og en psykolog. Og de gav os helt forskellige svar.

Psykologen Arne Holte mener, at vi mennesker er ligesom dyr og planter. Vi bliver påvirket af lyset.

»Især kvinder bliver mere forårskåde. Lyset gør dem mindre trætte og mere seksuelt interesserede,« fortæller Holte, der er leder af afdelingen for psykisk og fysisk sundhed ved Norges Folkehelseinstitut i og professor i sundhedspsykologi, ved Universitetet i Oslo.

»Det, som sker om foråret, er ikke mere mystisk, end at den negative effekt, som nogle mennesker oplever om efteråret og vinteren, ophører. Når morgenlyset forsvinder sent på efteråret, oplever mange mennekser pludselig et relativt større søvnbehov, større trang til søde sager, mindre vitalitet, lidt dårligere humør, social passivitet og nedsat seksuel interesse.«

Lyset påvirker især kvinder

Når forårslyset vender tilbage, falder søvnbehovet igen, vitaliteten og humøret stiger, vi spiser mindre slik og kager, og det bliver lettere at tabe sig. Vi bliver også mere sociale og tænker mere på sex.

»Især kvinder er sensitive over for lyset. De føler sig mere attraktive og tænker mere på sex,« fortæller Holte. 

»Mænd lader til at være mest interesserede i sex i juli-august. Det kan være en psykologisk effekt af, at kvinderne virker mest tiltrækkende lige der. Mænd bliver tiltrukket af det, de kan se. Ved juletid er begge køn helt på bunden, når det gælder seksuel interesse.«

Hans viden er baseret på international forskning og hans egen forskning i Norge. Han fulgte omkring 1.000 sygeplejestuderende og lærerstuderende i Hammerfest, Alta og Tromsø med månedlige målinger i 2,5 år og fandt store sæsonstyrede variationer blandt de studerende.

Tror ikke på sæsonmæssige variationer

Anders Palmstrøm Jørgensen fra Oslo Universitetssygehus er specialist i endokrinologi, som er en gren inden for medicin og fysiologi, der beskæftiger sig med intern sekretion, hormoner og sygdomme i tilknytning hertil.

Palmstrøm har gennemsøgt den internationale forskningslitteratur, men ikke fundet forskning, som tyder på, at mennesket har de samme kønshormonelle svingninger som andre arter.

»Folk, der studerer fugle, ser betydelige sæsonmæssige variationer i niveauet af testosteron. Sådan er det ikke for mennesker. Mænd har et stabilt testosteronniveau. Kvinder har cyklusser året rundt. Vi har derfor ikke sæsonstyrede variationer i vores seksuelle interesse, på samme måde som dyrene har. Derfor er det svært at forklare forårskådheden,« mener hormoneksperten.

»Når der er foretaget så lidt forskning om sæsonudsving i mennesker, skyldes det til dels også, at det er et fænomen, der stort set kun er interessant for os på de nordligste breddegrader,« forklarer Anders Palmstrøm Jørgensen.

Øv. Du kender sikkert fornemmelsen af mørke og kulde. Og når lyset forsvinder, får mange mennesker et større søvnbehov, større trang til søde sager, mindre vitalitet, lidt dårligere humør, social passivitet og nedsat seksuel interesse. (Foto: Shutterstock)

Testosteronniveau er lavest i de lyse måneder

Endnu en norsk hormonspecialist, Johan Svartberg fra UiT Norges arktiske universitet, har studeret testosteronniveauet blandt mænd i Nordnorge.

Han fandt overraskende nok, at niveauet af det mandlige kønshormon - det som giver mænd lyst - var lavest i de måneder, der bød på de højeste temperaturer og flest timer med dagslys.

Det højeste niveau blev målt ved juletid.

Hormonerne melatonin og serotonin spiller en rolle for forårskådhed

Det er især to hormoner, som er blevet brugt til at forklare, hvorfor mennesker bliver påvirket psykisk af sæsonmæssige variationer; nemlig melatonin og serotonin.

Melatonin bliver ofte kaldt kroppens søvnhormon. Det bliver udskilt i små mængder midt om natten, når det er mørkt omkring os. Om vinteren bliver der udskilt mere end om sommeren.

Når det bliver lyst, og lyset rammer øjenlåget, bliver der sendt signaler til bagsiden af synsnerven. Så bliver melatoninet nedbrudt, og udskillelsen standser.

Helt enkle behandlinger med lysterapi-lamper kan derfor forhindre vinterdepression, mener mange.

Hormonekspert Anders Palmstrøm Jørgensen tror, at den nordiske forårskådhed handler om forventning. Det er psykisk stimulerende, når solen titter frem, og det bliver varmere. (Foto: Shutterstock)

Serotonin-mængden falder i vinterhalvåret

Vi producerer serotonin i visse område af hjernen. Hormonet er vigtig for søvnregulering, seksualitet og humør.

Forskerne har opdaget, at dagslys har stor betydning for mængden af serotonin i hjernen. Når det er efterår og vinter, falder mængden af serotonin, som også er blevet associeret med depression.

»Vi ved fortsat ikke hvorfor, men vi ved, at de to hormoner er meget følsomme over for lys og mørke,« fortæller Arne Holte.

Der er nemlig et fint samspil mellem disse to hormoner og lyset.

Om vinteren kommer morgenlyset ikke ind og stiller dit biologiske ur på samme måde som om foråret, sommeren og det tidlige efterår.

Lyset indendøre om vinteren minder ikke om det lys, man kan få udendørs. Det betyder, at det biologiske ur for mange ikke bliver stillet igen før lidt ud på dagen.

»Det kan give et større behov for søvn og en forskruet døgnrytme om vinteren,« fortæller Holte.

Ikke alle er enige i, at hormonerne gør os forårskåde

Psykologiprofessoren mener, at hormonerne, som styres af årstiden, sandsynligvis er med til at forklare, hvorfor de fleste af os har det bedre i sommerhalvåret end i vinterhalvåret.

Men ikke alle forskere er enige med ham.

Børge Sivertsen er også forsker ved Folkehelseinstituttet, og hans forskning giver Holtes forklaring på vinterdepression et ordentlig knæk.

I forbindelse med den store HUNT-undersøgelse (indsamling af oplysninger og biologisk materiale for at undersøge folkesundheden i Nord-Trøndelag, red.) studerede Siversten søvnmønsteret for 50.000 personer, der alle boede i Nord-Trøndelag; et amt i det mellemste Norge.

Han fandt overhovedet ikke sæsonmæssige variationer i denne gruppes søvnproblemer.

Indbyggerne i Nord-Trøndelag sover knap otte timer - uanset årstiden.

»Ja, indbyggerne i Nord-Trøndelag er robuste,« udtaler Holte.

Han mener, at uenighed hører videnskaben til. Derfor tager han også sin gode kollegas studier, som ikke støtter teorien om sæsonmæssige variationer, med knusende ro.

»Vi forstår fortsat ikke den underliggende mekanisme, men meget tyder på, at lys er en vigtig faktor i forståelsen af menneskets adfærd.«

Mange oplever humørsvingninger, afhængigt af sæson

Holte fortæller, at han arbejdede ved Universitetet i Tromsø, da han startede med at publicere sine data fra Finnmark (Norges nordligste amt, red.).

Da nyheden om, at forskerne havde fundet sæsonmæssige variationer i både humør og lyst, kom frem, blev Psykologisk Institut udsat for en telefonstorm.

Mange var lykkelige for, at forskningen omsider kunne påvise det, de længe havde følt; nemlig at de oplevede humørsvingninger, afhængigt af sæsonen.

»Jeg tror, vi har en kollektiv fornægtelse af, at mørket tynger os i vinterhalvåret,« udtaler Holte.

Alligevel er de fleste af os gennem mange generationers selektion godt tilpasset årstidernes skiften. Vi har også vænnet os til at se de smukke i dem, mener Holte.

»Det blå vinterlys. Sneen. Samværet i mørket med levende lys om vinteren. Eksplosionen af grønt, sol og regn i de friske forårsmåneder, som betyder, at vi endelig kan smide det tunge vintertøj. Kan det undre nogen, at vi bliver kåde?« spørger han.

Lægen tror på psykologien

Hormoneksperten Anders Palmstrøm Jørgensen tror derimod, at den nordiske forårskådhed er et mere psykologisk end biologisk fænomen.

»Jeg tror, det handler om forventning. Det er psykisk stimulerende, når solen titter frem, og det bliver varmere. Vi forbinder denne årstid med positive oplevelser.«

»Måske er det simpelthen denne forventning, der får det til at krible i kroppen,« slutter Anders Palmstrøm Jørgensen.

© forskning.no Oversat af Stephanie Lammers-Clark